Det seneste år har Skive Kommunes demensvejleder i socialafdelingen, Lotte Sørensen, arbejdet på at sikre, at alle borgere med et udviklingshandicap på kommunens bosteder bliver screenet for demens. Og dét har allerede gjort en afgørende forskel for borgerne.

- Før undersøgte vi kun dem, der havde udviklet en adfærd, der kunne tyde på demens. Nu screener vi systematisk alle beboere på vores bosteder. Så nu opdager vi demens tidligere hos borgere med udviklingshandicap, siger Lotte Sørensen.

Tidlig indsats giver livskvalitet

Borgere med Downs syndrom bliver nu testet, fra de er 30 år, og borgere med andre udviklingshandicap bliver testet, fra de fylder 40 år, selvom de ikke nødvendigvis udviser tegn på demens.

- Det er simpelthen for at være sikker på at fange borgere med udviklingshandicap i den tidlige udvikling, for at kunne give dem en personcentreret indsats, og det kan være med til at skabe et godt liv på trods af udviklingshæmning og demens. Ved at gribe ind tidligt kan man stadigvæk godt få et godt liv med en god livskvalitet, siger Lotte Sørensen.

Stor risiko for Alzheimers med Downs syndrom

Projektet "Mennesker med udviklingshæmning og demens" i regi af Fremfærd har sat fokus på, at når udviklingen af demens opdages tidligere, kan der skabes bedre vilkår for resten af borgernes liv med demens.

- Når vi screener borgere med Downs syndrom allerede fra 30-års alderen, er det fordi, de har øget risiko for at udvikle Alzheimers demens, fortæller Lotte Sørensen.

Demensnøgleperson sikrer screenning

Lotte Sørensen er både demensvejleder og sygeplejefaglig medarbejder i socialafdelingen og er uddannet sygeplejerske. Hun har også deltaget i Sundhedsstyrelsens demensrejsehold og er derfor demensnøgleperson. Kollegerne ude på bostederne kan bruge hende som en slags vidensbank på demensområdet, og hun er i løbende kontakt med alle bostederne og de borgere, der bor der. Det er hendes opgave, i samarbejde med bostederne, at sikre, at alle borgere bliver screenet ude på bostederne.

- For at sikre, at det sker, har vi lavet en struktur, hvor screeningen for demens sker i forbindelse med de årlige habiliteringsmøder med borgerne. Der er altid to personer, der laver screeningen på de enkelte bosteder, og altid nogen, der kender borgerne godt. På den måde er det lettere at se og opdage forandringerne hos borgerne, siger hun.

Medicin kan stagnere udviklingen af demens

Med medicin kan man stagnere symptomerne i en vis periode, og dermed give borgerne så mange gode år som muligt med demenssygdommen. Derfor er det en klar fordel at opdage demens så tidligt som muligt.

- En anden ting, der er væsentlig, udover at man får stagneret sygdommen med den her medicin, det er, at man kan få tilrettelagt indsats og pleje rigtigt til mennesker med demens. Og det er mit store interesseområde, at man kan sikre et værdigt liv, og en værdig afslutning på livet. Når vi har med demensramte mennesker at gøre, som vi ved kun går en vej, så skal vi skabe livskvalitet og et værdigt liv, siger Lotte Sørensen.

Livshistorier skaber forståelse

Og med den rette medicinske behandling og den rette pædagogiske indsats, kan demente udviklingshæmmede få en bedre hverdag. Et af de vigtige redskaber er nedskrevne livshistorier. De skal nedskrives, inden borgerne udvikler demens og sammen med pårørende, så de kan bruges, hvis borgerne udvikler demens.

- Vi skal have udfyldt en livshistorie med alle borgere. Den er vigtig i forhold til at forstå deres reaktioner og adfærd, når de bliver demente. Vi har jo med borgere at gøre, som på et tidspunkt ikke længere har nogen livsvidner, fordi deres far og mor er døde, eller fordi de ikke har børn eller ægtefælle. Ved at skrive deres livshistorier ned, har vi et bedre grundlag for at gå tilbage i den og se, hvorfor de nogle gange reagerer, som de gør, i bestemte situationer, siger Lotte Sørensen.

Når en demensramt borger bliver udadreagerende eller indadvendt, kan svarene ofte findes i livshistorierne, og dermed give personalet på bostederne bedre mulighed for at forstå, hvad adfærden er et udtryk for.

- Jeg tager ud og hjælper med screeningen af en borger og udfyldning af skemaer, hvis et bosted har brug for hjælp til at forstå borgeren. Jeg rådgiver også på enkelte borgere, hvor bostedet mangler redskaber til at finde ud af, hvad tilgangen til borgeren skal være, siger Lotte Sørensen.

Kun to bosteder mangler at blive præsenteret for indsatsen i Skive Kommune.

Artikel og foto er tidligere blevet bragt på Skive Kommunes hjemmeside.