Projektet Mennesker med udviklingshæmning og demens har udviklet ti principper, som angiver en retning for arbejdet med borgere, som både har et udviklingshandicap og en demenssygdom. Principperne beskriver ikke detaljeret, hvad den enkelte medarbejder og leder skal gøre for at opnå noget bestemt, men afspejler værdier, man bør sigte mod, og er guidende i forhold til, hvordan arbejdet kan gribes an.

Derudover er der udviklet et redskab, som medarbejdere og ledere på bosteder selv kan bruge til at gøre arbejdet med at omsætte principper til praksis konkret.
Download redskabet

Her får du et lille overblik over principperne og eksempler på, hvordan kommunerne arbejder med dem. Få mange flere detaljer og eksempler med ved at dykke ned i rapporten Indsatser til borgere med udviklingshandicap og demens

Princip 1: Arbejd systematisk og helhedsorienteret med observation og dokumentation af borgerens adfærd og funktionsniveau

Vesthimmerlands Kommune udfylder Trinvoldsskemaet hvert år for borgere over 30 år med Downs Syndrom. For borgere med andre udviklingshandicaps bliver Trinvoldsskemaet udfyldt årligt, fra de er fyldt 40 år. Hvis der er forandringer hos en borger, bliver skemaet udfyldt hver 3. måned. Vesthimmerland har for at understøtte dette arbejde lavet en folder om udviklingshandicap og demens til medarbejderne. Folderen beskriver, hvordan og hvornår Trinvoldsskemaet skal udfyldes og hvilke medarbejdere, der skal gøre hvad.

Princip 2: Støt borgeren i at blive undersøgt og udredt for demens og i at få den hjælp og behandling, som borgeren har ret til i demensforløbet

I Gentofte Kommune er det sådan, at når en medarbejder observerer forandringer hos en borger, så kontakter vedkommende først borgerens arbejdsplads eller dagtilbud for at få indblik i, om de der har lagt mærke til de samme forandringer. Hvis det er tilfældet, kontaktes de pårørende og borgerens læge. Lægen kan herefter henvise borgeren til en hukommelsesklinik. I Gentofte har det været en vigtig støtte for medarbejderne, at de har nogle fælles fagligt begrundede procedurer, som de kan læne sig op ad i samarbejdet med andre.

Princip 3: Hav et systematisk og helhedsorienteret blik på borgeren, som rummer sundhedsfaglige, socialpædagogiske og pædagogiske perspektiver

På botilbuddene i Silkeborg Kommune har de både social- og sundhedsfagligt personale ansat, fx socialpædagoger, sosu-assistenter, ergoterapeuter og sygeplejersker. De oplever, at det tværfaglige samarbejde er positivt, fordi de tværfaglige medarbejdere bidrager til en fælles viden i forhold til borgerne. En god forudsætning for at kunne samarbejde er, at faggrupperne opnår et fælles sprog og fokus i arbejdet med borgerne. Derfor deltager alle medarbejdere i undervisning, hvor de får grundlæggende viden om demens.

Princip 4: Samarbejd med borgere og pårørende om at udforske og dokumentere borgerens livshistorie

Gentofte Kommune bruger livshistorier som en rød tråd i arbejdet med borgerne. Oftest er borgerne meget begejstrede for at udarbejde deres livshistorier, og medarbejderne har fået nye historier om borgeres oplevelser, som de aldrig før har hørt. Det er borgeren, som bestemmer formen for livshistorien, alt efter borgerens funktionsniveau og kommunikationsformer. Fx er der brugt:

• Erindringskasser med minder, fx i en æske eller et skab
• Fortællinger indtalt på CD, DVD eller video
• Livstræer
• Mindebøger eller bøger med billeder og tekst
• Billedkollager eller plakater. 

Samarbejdet om livshistorier har styrket relationen og bidraget positivt til samarbejdet mellem borger og medarbejder. Livshistorierne har vist vej til nye mål i borgernes indsatsplaner, som borgerne er engagerede i og motiverede for at arbejde med, og som sagsbehandlere har indarbejdet i målene for borgerne.

Princip 5: Tilbyd deltagelse i meningsfulde aktiviteter, som tager hensyn til borgerens præferencer og funktionsevne

I Skive Kommune har man gode erfaringer med at ændre rutiner i hverdagen, hvis borgeren udtrykker utilfredshed eller ikke kan udføre det samme som tidligere. Fx fik en borger brug for en skammel for stadig selv at kunne komme op i sengen. En anden borger fik brug for at spise i egen lejlighed og fik derfor portionsanrettet mad serveret i lejligheden. Det forbedrede borgerens evne til at spise mere varieret og få tilstrækkelig mad.

Princip 6: Brug fælles faglige metoder og redskaber, som støtter jer i at reflektere over og arbejde med borgerens trivsel

Silkeborg Kommune arbejder med demensvenlig indretning. En borger med Downs Syndrom havde mange ting og stimuli i sin lejlighed. Han fik hjælp til at indrette lejligheden enkelt og overskueligt, hvilket gav ham mere ro. Et stort foto af borgeren og hans kontaktpersoner kom op på væggen sammen med et skilt med borgerens alder, da han ofte spurgte om dette. Hos en anden borger blev gulvet markeret med vejvisende tape på borgerens daglige gangruter. Det hjælper borgeren til at finde rundt fx til og fra dagtilbud. På nogle døre og nødudgange hænger stop-skilte, så borgeren undgår at gå ud af disse. Og der er hængt en skærm op i afdelingen, som giver nyttige informationer, fx om hvilke medarbejdere der er på arbejde, dagens menu, dato og ugedag.

Princip 7: Prioritér samarbejdet med pårørende og netværk med blik for både deres ressourcer, og hvor de har brug for støtte og viden

Kerteminde Kommune oplever, at de pårørende er en vigtig ressource til bedre at forstå borgernes livshistorier. De vil rigtig gerne fortælle om deres perspektiver på borgerens livshistorie. Samtidig kan der gennem samarbejdet om at udfolde livshistorien bygges bro mellem botilbud og pårørende. Gentofte Kommune laver hvert år temadage for de pårørende, hvor de har fokus på ny viden, kommunens udvikling på området og tværfaglige tiltag. De nærmeste pårørende inviteres også med til borgernes konsultation på hukommelsesklinikken.

Princip 8: Brug fagpersoner i kommunen med viden og kompetencer inden for demensområdet – på tværs af social- og sundhedsområdet

Demenskoordinatorer kan være nyttige ressourcer i arbejdet med at udbrede viden og metoder på botilbud i kommunen. De er sædvanligvis ansat i sundhedsområdet, men deres viden er også yderst relevant i socialområdet i forhold til borgere med udviklingshandicap og demens.

I Silkeborg Kommune har man arrangeret, at kommunens demenskonsulent holder oplæg for medarbejderne om, hvordan man bedst kommunikerer med demensramte borgere, og i Skive Kommune har man ansat en demenskoordinator, som skal stå for at implementere de tiltag, som er iværksat i projekt ’Udviklingshæmning og demens’.

Princip 9: Hav et formaliseret samarbejde og klare aftaler med relevante samarbejdspartnere i andre sektorer

I Gentofte Kommune har man bl.a. et samarbejde med botilbuddets huslæge, som henviser borgere, der udviser tegn på demens, til hukommelsesklinik. Når en borger er diagnosticeret med demens, bliver borgeren inviteret til en årlig opfølgning på hukommelsesklinikken.

Princip 10: Vær tydelig over for samarbejdspartnere, pårørende og netværk om, hvordan I arbejder, og sørg for, at de har den viden, de har brug for, for at kunne samarbejde med jer.

Vesthimmerlands Kommune arbejder løbende med, hvordan de får et fælles afsæt i dialogen om borgerens situation og liv både med de pårørende og andre samarbejdspartnere. De har fx udarbejdet pjecen ”Opsporing og udredning af demens hos borgere med udviklingshandicap”, som giver pårørende og samarbejdspartnere et billede af, hvordan de på botilbuddene arbejder med borgere som udviser tegn på demens. 

Læs rapporten og få flere eksempler på udmøntning af principperne: Indsatser til borgere med udviklingshandicap og demens