”Vi vil ikke have synsninger – vi vil have faglighed!”
Gentofte Kommune styrker indsatsen for mennesker med udviklingshæmning og demens og ruller gode erfaringer ud til alle botilbud.
Personalegruppen var delt i to lejre. De havde lagt mærke til, at Peter havde taget på, ikke længere havde lyst til at deltage i aktiviteter og mest sad i sin stol og så tv.
Peter har Downs syndrom og bor på i et bofællesskab for udviklingshæmmede. Nogle fra personalet mente, at Peter var blevet doven, og andre, at han skulle udredes for demens. Det viste sig, at han var hårdt ramt af Alzheimers.
Historien om Peter kommer fra Gry Segoli, der åbner temadagen om mennesker med udviklingshæmning og demens. Gry Segoli er demensunderviser og uddannelseskonsulent fra Københavns Professionshøjskole, og tilhørerne er ledere og ansatte fra bosteder for udviklingshæmmede i Gentofte Kommune.
Ny viden skal ud at leve i hele kommunen
Temadagen er kulminationen på Gentoftes deltagelse i Fremfærd projektet Mennesker med udviklingshæmning og demens og markerer en fejring af, hvor langt man er nået i de botilbud, der har deltaget i projektet. Men vigtigere endnu så markerer dagen også, at den nye viden nu skal implementeres i alle bo- og dagtilbud i hele kommunen.
Og netop viden er essentielt. Derfor har Gentofte bl.a. besluttet, at medarbejdere, der arbejder på dag- eller botilbud med borgere i målgruppen, skal tage kurset ABC Demens, et gratis E-kursus udviklet af Nationalt Videnscenter for Demens.
LÆS OGSÅ: E-kursus hjælper bosteder med at spotte tidlig demens hos beboere med udviklingshæmning
Josephinehøj: Det har været en gave at være med
Conni Andersen er leder af botilbuddet Josephinehøj, et af de botilbud der har deltaget i projektet. Hun fortæller, at medarbejdergruppen har fået et fagligt boost ud af projektet og er blevet godt klædt på til at kunne takle demensudfordringer:
- Det har simpelthen været en gave at være med i projektet. Vi er blevet fagligt stærkere og har styrket vores samarbejde med dagtilbud og hjemme- og sygeplejen. Undervejs har vi fået god inspiration fra andre kommuner, fx om demensvenlig indretning og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer. Det har krævet noget tid, men været enormt givende.
Borgerne er vilde med livshistorier
Conni Andersen fortæller også, at særligt et værktøj har betydet en stor forskel for Josephinehøjs beboere, nemlig livshistorier.
Livshistorier er et pædagogisk redskab, der hjælper borgeren med at få et meningsfyldt overblik over, hvem de er, og skaber en stærkere identitetsfølelse. Samtidig hjælper det medarbejdere til at forstå den enkelte borger og vide, hvad der gør dem glade, så man bedre kan igangsætte meningsfulde aktiviteter.
- Vi har lært vores borgere at kende på en helt ny måde. Mennesker, som har boet hos os i årevis, åbner pludselig op om vigtige begivenheder og interesser og bliver mere sociale. Vi oplever også, at borgere, som ikke tidligere har været interesseret i deres indsatsplaner, er blevet meget motiverede og går op i deres livshistorier med liv og sjæl, siger Conni Andersen.
LÆS Josephinehøjs notat om brugen af livshistorier på botilbud
Det gør Gentofte
Mette Hemmingsen, socialpædagogisk konsulent i Social og Handicap Gentofte, er en del af projektledelsen for Fremfærdprojektet og står bl.a. for sparring og undervisning af medarbejderne på bostederne. Hun skal være med til at brede projekterfaringerne ud.
- Vi vil ikke have synsninger, vi vil have faglighed. Det handler om at omsætte de overordnede principper til konkret handling, så medarbejdere og ledere ved, hvad de skal gøre.
Her er nogle af de tiltag, som Gentofte har sat i værk i forbindelse med projektet:
- Medarbejdere på dag- eller botilbud med borgere i målgruppen skal tage kurset ABC Demens.
- Alle borgere screenes med Udredningsskemaet, også kendt som Trinvoldskemaet, hvert år. For borgere med Down’s syndrom fra de er 30 år, og for øvrige borgere fra de er 40 år.
- Der er blevet udarbejdet en tjekliste med forslag til konkrete tiltag for botilbud. Listen bygger på projektets principper for arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens.
- Samarbejde med pårørende er blevet styrket, herunder er der blevet udarbejdet en pjece.
- Der arbejdes målrettet med livshistorier.
Pårørende: Jeg er tryg ved at overlade mit barn til jer
Dagen slutter med et interview med to pårørende, der begge har familiemedlemmer med udviklingshæmning.
Christine Raarup har en datter med udviklingshæmning og opfordrer bl.a. til en større lydhørhed og mere inddragelse af de pårørende.
Kirsten Feltmann har en voksen søn med Downs syndrom og Alzheimer.
- Jeg er utrolig glad for, at der bliver sat fokus på udviklingshæmning og demens. Min søn ændrede adfærd og blev mere udadreagerende, men han blev i første omgang fejldiagnosticeret. Jeg måtte skubbe på i flere år, før han fik den rette diagnose, fortæller hun.
Kirsten Feltmann fortæller, at hendes søn Steffen nu får den rette hjælp. Hun oplever, at hun som pårørende bliver inddraget på en god måde, og at Steffen trives.
- Det betyder, at jeg har ro i maven og er tryg ved at overlade mit barn i andres hænder, siger hun.