demens pleje ung person og gammel person

Klæd ufaglærte medarbejdere i demensplejen bedre på

Kom med på gratis webinar, og bliv klogere på, hvordan I som arbejdsplads kan styrke demens-kompetencerne hos jeres ufaglærte medarbejdere.

Af Sine Molbæk-Steensig 24/04/2025

Mange medarbejdere, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, vil gerne klædes bedre på til omsorgsarbejdet for demensramte.

Derfor har Nationalt Videnscenter for Demens udviklet det gratis e-læringskursus ABC Demens – ny i demensplejen, som giver grundlæggende viden om demens og indsigt i metoder og redskaber, der styrker samarbejdet med borgere med demens.

4. juni kl 14 afholder Videnscenteret et webinar med fokus på, hvordan I kan bruge e-læringskurset til kompetenceudvikling og introduktion af ufaglærte medarbejdere på demensområdet.

Det får I ud af webinaret:

  • Idéer til introduktion af ufaglærte medarbejdere i ældreplejen
  • Præsentation af e-læringen Ny i demensplejen
  • Præsentation af materialer, der understøtter læringen fra Ny i demensplejen
  • Et lederperspektiv på brugen af e-læringen i praksis
  • Viden om målgruppens egne oplevelser af udbyttet af e-læringen

Hvem er webinaret relevant for?

Personer, der beskæftiger sig med introduktion til demensområdet i ældreplejen, fx demenskonsulenter, demensvejledere, faglige ledere, hjemmeplejeledere, centerchefer og andre med personaleansvar for nye, ufaglærte medarbejdere. 

OBS: Der er kun plads til 75 deltagere på webinaret

Gå til tilmelding

Gå til tilmelding
Om ABC Demens

ABC Demens er gratis e-learning til fagpersoner, der arbejder med mennesker med demens.

ABC Demens er udviklet af Nationalt Videnscenter for Demens i samarbejde med eksterne fagkonsulenter og repræsentanter fra målgrupperne. De digitale kurser kan bruges til individuel læring eller i kombination med tilstedeværelseskurser (blended learning). 

Opret dig som bruger og få viden om demens.

ABC Demens' hjemmeside