"I sidste uge havde vi en borger, som svingede meget, og vi kunne ikke lokalisere årsagen. Men så fandt vi ud af, at det var forstoppelse, og i samråd med en social- og sundhedsassistent fik vi givet medicin og en masse væske. Og i løbet af en time, blev hun stort set sig selv igen."

Sådan fortæller social- og sundhedshjælper Rikke Jespersen fra plejecenteret Olivenhaven i Kolding.

Hun deltager i den store Vidensdag arrangeret af Fremfærd Sundhed og Ældre, og er gået med på den session, som handler om demens og patientsikkerhed.

Tidlig opsporing af ændringer

Sessionen tager udgangspunkt i projektet "Sikker sundhed for borgere med demens".

Hun har netop hørt et oplæg om, hvordan demensafsnittet Søhus i Slagelse Kommune har udviklet en somatisk tjekliste, som de bruger, når borgernes adfærd forandres, og de skal finde årsagen.

For adfærdsændringer er vigtige at holde øje med, fordi de ofte er tegn på smerter, sygdom eller mistrivsel, som borgere med demens ofte ikke selv kan give mundtligt udtryk for.

God idé med en tjekliste

Og det med adfærdsændringer genkender både Rikke Jespersen (th) fra Olivenhaven og social- og sundhedshjælper Sofie Thing Sørensen (tv) fra plejecenteret Rosenvænget i Randers Kommune.

- Der er jo altid en grund til deres ændringer. Og derfor er sådan en tjekliste en rigtig god idé, fordi den kan få os til at stoppe op og sige, "hvorfor er det, at hr. Jensen er så sur, i stedet for at sige at nu er han udadreagerende og irriterende igen, siger Sofie Thing Sørensen og suppleres af Rikke Jespersen.

- Vi skal også huske på, at det er sygdommen, der snakker og ikke mennesket, når de er udadreagerende. Lad det prelle af. Hav tålmodighed, overbærenhed og ordentlighed, og mød borgerne hvor de er, og ikke hvor vi vil have, de skal være, siger hun.

Den bagvedliggende grund skal findes

Det kan være lidt af et detektivarbejde at finde årsagen til en borgers forandrede adfærd. Men luppen og systematikken skal frem, lyder det under et oplæg fra Inge Ulriksen, der er chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som har været tilknyttet projektet.

- Det er så afgørende, at vi får set på, hvad den ændrede adfærd bunder i? For tidlig opsporing af sundhedsproblemer sikrer, at borgeren ikke bliver alvorlig syg eller indlagt, siger hun.

Begge social- og sundhedshjælpere vil tage den somatiske tjekliste med tilbage på deres arbejdspladser og flette den ind i de gode arbejdsgange, de har i forvejen.

- Det giver god mening at have sådan en tjekliste synlig og med i det daglige, for så kan vi hurtigere handle og finde ud af, hvad vi skal gøre anderledes for at hjælpe borgeren, siger Sofie Thing Sørensen.

Sparringsmøder er vej til forebyggelse

På Søhus, som er en del af plejecenteret Skovvang i Slagelse, afholder demensvejlederen Lisbeth Hauberg (billedet) også løbende sparringsmøder med medarbejderne. Formålet med møderne, der varer et par timer, er at vende hverdagens dilemmaer.

- Vi tager os tid til det, fordi det giver så god mening at have flere øjne på borgernes problemstillinger. Og når vi taler om borgernes tilstand, så reflekterer vi, og det bliver til forebyggelse, siger demensvejlederen.

Demensafsnittet Søhus har lavet en poster, der viser deres arbejde med tidlig opsporing af adfærdsændringer og den somatiske tjekliste: