Middelfart workshop demens og udviklingshæmning

Udviklingshæmning og demens: Nu ved og kan vi mere

Fem kommuner er blevet bedre til at opspore demens blandt mennesker med udviklingshæmning. Bliv klogere på erfaringerne fra stort Fremfærd-projekt.

Af Sine Molbæk-Steensig 21/02/2022
Fremfærd

Fælles faglighed og øget viden om demens giver tryghed for de medarbejdere, der møder borgere med udviklingshæmning i deres daglige arbejde på bosteder og dagtilbud. Systematik er en af grundstenene, når demensopsporingen skal lykkes, og jo tidligere opsporingen finder sted, jo bedre er det for borgerne.

Det er nogle af de indsigter, som ledere og medarbejdere fra fem kommuner har gjort sig i projektet ”Mennesker med udviklingshæmning og demens”. Kommunerne havde sat hinanden stævne i Middelfart for at samle op på deres fælles erfaringer.

Fælles erfaringer trods store forskelle

Projektet har blandt andet til formål at udvikle personalets kompetencer til at opdage tidlige tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning og sørge for den rigtige støtte.

- I planlægningsfasen var vi lidt i tvivl om, hvor stor målgruppen egentlig var for det her projekt, og om I ude på arbejdspladserne ville synes, at det var relevant. Man må sige, at den tvivl er blevet visket godt og grundigt væk. Selvom det har været en vanskelig tid med mange sten på vejen på grund af corona, så har I været superengagerede. Vi har fået meget vigtig viden. Nu er udfordringen, at det ikke skal dø med projektet. Mange flere have skal have gavn af det, vi sammen har fundet ud af, lød det fra projektleder Nanna Mørch fra FOA.

De fem kommuner Vesthimmerland, Gentofte, Skive, Kerteminde og Silkeborg er vidt forskellige både i organisering og størrelse men har alligevel gjort sig en række fælles erfaringer.

Medarbejderne er bedre klædt på
SUS Birgitte Bækgaard Brasch og Signe Groth Andersson

- Vi har spurgt ind til medarbejdernes viden om demens både før og i slutfasen af projektet. Det viser sig, at deltagelsen i projektet ikke bare har givet medarbejderne en større viden, det har også givet en højere grad af tryghed i forhold til at arbejde med de demensramte borgere og vejlede pårørende og kolleger. Der er sket et løft i forhold til demensopsporing, og her har særligt Trinvoldskemaet vist sig meget brugbart som faglig metode.

Det fortæller Birgitte Bækgaard Brasch og Signe Groth Andersson fra Socialt Udviklingscenter - SUS, der faciliterede dagen og er udførende konsulenter på projektet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

Trinvold Demensskema er et demens- og observationsskema lavet specielt til borgere med et udviklingshandicap. Det er en lægefaglig opgave at udrede mennesker for demens, men Trinvoldskemaet sikrer, at man får observeret og registeret ændret adfærd og funktionsevne, og det giver specialisterne et bedre udgangspunkt for at stille en diagnose.

Det skal give mening

- Selvom vi har været lagt ned af corona, så har vores kolleger bakket 100 procent op. Vi ved, at op mod 90 procent af vores borgere med Downs syndrom udvikler en demenssygdom, så der er ingen, der ikke har kunnet se værdien af dette projekt.

Sådan lød det fra Vesthimmerlands Kommune, da de blev bedt om at fortælle, hvad der har givet projektet medvind undervejs. Og andre deltagere var enige. Hos de fleste kommuner nyder projektet stor opbakning både på de enkelte arbejdspladser og centralt i forvaltningerne, netop fordi det rammer ind i et behov for nye løsninger.

Systematik og brug af eksisterende arbejdsgange er nødvendigt

Et andet læringspunkt, der gik igen på tværs af kommuner, er behovet for systematik. Demensindsatsen må ikke blive for personbåret. For i en virkelighed med stor personaleomsætning er det vigtigt, at den nye viden og måde at arbejde på, bliver en del af ikke bare det enkelte steds DNA, men også højere oppe i systemet. Her er Trinvoldskemaet et vigtigt arbejdsredskab, som giver overblik over borgernes tilstand over tid (se faktaboks).

Det er også vigtigt at koble de nye arbejdsgange og metoder på allerede eksisterende arbejdsgange og systemer. Både Gentofte og Vesthimmerlands Kommune arbejder eksempelvis på at få Trinvoldsskemaet integreret i de dokumentationssystemer, man arbejder med i forvejen. På den måde undgår man dobbelte arbejdsgange og slår samtidig fast, at brugen af metoden er en integreret del af kommunens måde at arbejde på.

Af samme årsag er flere kommuner og arbejdspladser i gang med at beskrive arbejdsgange og vejledninger/procedurer for arbejdet med opsporing af demens hos borgere med et udviklingshandicap.

Se pjece: Opsporing og udredning af demens hos borgere med et udviklingshandicap

Vesthimmerlands kommune har blandt andet udviklet denne pjece, der giver et godt overblik over, hvordan botilbud i Vesthimmerland håndterer demens. Pjecen er henvendt både til personale, pårørende og samarbejdspartnere. 

Silkeborg Kommune fortæller om deres læring fra projektet

Krævende at skabe fælles faglighed – men besværet værd

- Fælles faglighed og fælles sprog om demens på tværs af faggrupper er hjørnestenen i vores nye tilgang, fortalte Marianne Ottesen, leder på botilbuddet Marienlund i Silkeborg Kommune.

- Når der bliver samarbejdet på tværs, får vores borgere med udviklingshandicap og demens en bedre og hurtigere hjælp og oplever mere tryghed. Men det kræver en stor indsats. Vi blev eksempelvis opmærksomme på, at det pædagogiske personale ikke har en grundlæggende viden om demens med fra studiet, så der ligger en vigtig opgave for arbejdspladserne.

Kirsten Ravnkilde Møller, pædagogisk konsulent i Silkeborg, tilføjer:

- Det er i det hele taget en udfordring at samarbejde på tværs af sundhedsforvaltning og socialforvaltning. Der er en vilje til at arbejde sammen, men der er også nogle barrierer. Hvem skal for eksempel betale for, at demenskonsulenten giver et oplæg til personalet på et bosted? Hvem skal betale, når et plejecenter har brug for pædagogfaglige input? 

Ny viden skal ud at leve

I forlængelse af projektet udbyder Københavns Professionshøjskole et diplommodul om mennesker med udviklingshandicap og demens, rettet mod for eksempel socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt ergo-, fysio- og psykomotorikterapeuter.

Det er bare ét af de foreløbige projektresultater, som projektledelsen kunne fortælle om. Senere i 2022 vil der blive afholdt en konference, ligesom der er ved at blive udviklet et praksisnært inspirationsmateriale, som andre kommuner og arbejdspladser kan arbejde med.

Workshoppen blev afsluttet med et kig på den foreløbige indsatsmodel, som bliver revideret på baggrund af kommunernes input på workshoppen og vil danne grundlag for  inspirationsmaterialet.

Foreløbig indsatsmodel for udredning af demens hos borgere med udviklingshandicap

Er du interesseret i at få besked, når projektets resultater ligger klar? Tilmeld dig Viden på Tværs nyhedsbrev "Særlige behov"

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Modul om mennesker med udviklingshandicap og demens på KP
KP logo

I forlængelse af Fremfærd-projektet Mennesker med udviklingshæmning og demens udbyder Københavns Professionshøjskole et diplommodul om mennesker med udviklingshandicap og demens.

Tilmeldingsfrist 15. august 2022

Læs mere om modulet

Om projekt "Mennesker med udviklingshæmning og demens"
Fremfærdlogo særlige behov

 

Projektets formål er at: 

  • Udvikle personalets kompetencer til at opdage tidlige tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning med henblik på så tidligt som muligt at sikre udredning/diagnosticering i sundhedssystemet.
  • Kortlægge virksomme metoder i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning.
  • Udvikle og udbrede metoder til at løfte kommunernes social- og sundhedsfaglige indsatser til ældre mennesker med udviklingshæmning og demens i bo- og dagtilbud for at skabe øget tryghed og livskvalitet.
  • Udvikle/beskrive modeller for nye indsatser og/eller samarbejdsformer, der sammenkobler botilbud og plejeopgaver i forhold til mennesker med udviklingshæmning og demens.

Læs mere om projektet

Livshistorier giver tredobbelt bonus
Conni Andersen Josephibehøj

I forbindelse med projektet har botilbuddet Josephinehøj i Gentofte sat skub i brugen af livshistorier. Livshistorier er et pædagogisk redskab, der hjælper borgeren med at få et meningsfyldt overblik over, hvem de er og skaber en stærkere identitetsfølelse. 

- Brugen af livshistorierne har givet os et helt andet forhold til nogle af vores borgere. Vi har fået ny viden om borgere, vi ellers har kendt i årevis, borgerne er meget glade for det, og samtidig oplever vi et godt samarbejde med de pårørende. Brugen af livshistorier har også gjort det lettere for os at sætte meningsfyldte mål for den enkelte borger, fortæller leder Conni Andersen.

Hør podcast om mennesker med udviklingshæmning og demens

Socialpædagogerne (SL) har lavet en podcast, der gør dig klogere på demens, tidlig opsporing og arbejdet med at skabe tryghed hos ældre mennesker med udviklingshæmning.
Lyt med