Bedre hjælp til borgere med udviklingshæmning og demens
Tidligere demensopsporing, stærkere faglighed og tryghed i hverdagen for borgerne. Bliv klogere på erfaringerne fra succesfuldt projekt.
Der er ca 50.000 danskere med udviklingshandicap. De har 3-4 gange så stor risiko for at udvikle demens som andre borgere, og demensen indtræffer tidligt, ofte allerede ved 40-års-alderen. Det kan være svært at kende forskel på demenssymptomerne og de funktionsnedsættelser, som borgerne i forvejen har.
Tidlig opsporing og diagnosticering er helt afgørende for, at borgere på landets bosteder kan få den rette hjælp og støtte. Det var baggrunden for, at Fremfærd i januar 2019 startede projektet ”Udviklingshæmning og demens”. Projektet har haft til formål at identificere, afprøve og udvikle indsatser til beboere på botilbud, som både har et udviklingshandicap og en demenssygdom.
Overbevisende resultater
Hos medarbejderne har deltagelsen i projektet styrket fagligheden i form af større viden om demens og anvendelse af relevante metoder og tilgange. Det gælder både i forhold til opsporingsarbejdet og i arbejdet med at understøtte trivsel og velvære hos borgere med udviklingshandicap og demens.
Opkvalificerings- og udviklingsarbejdet har givet grundlag for bedre faglige drøftelser og refleksioner, bedre udnyttelse af de forskellige fagligheder på botilbuddet samt en oplevelse af større kollegial opbakning og samarbejde i medarbejdergruppen.
LÆS RAPPORTEN: Indsatser til borgere med udviklingshandicap og demens
Faglig stolthed og tryghed i hverdagen for borgerne
Alt i alt har udviklingsarbejdet givet medarbejderne en større arbejdsglæde og faglig stolthed. De oplever, at de i endnu højere grad end før er i stand til at støtte op om borgere, som udvikler demens, samt deres pårørende. At de er langt bedre rustet i forhold til at understøtte den nødvendige udredning og behandling, fx ved tidligt at opdage tegn på demens og reagere på det igennem samarbejde med relevante aktører i og uden for kommunen.
Men allervigtigst så hjælper den nye viden og de nye tilgange medarbejderne med at understøtte borgernes trivsel og velvære på trods af en fremadskridende demenssygdom. Fx ved i længere tid at fastholde borgernes færdigheder, selvstændighed og tryghed i hverdagen og i samarbejde med borgere og pårørende at fastholde fokus på livskvalitet og en meningsfuld hverdag.
Ny indsatsmodel giver overblik
På baggrund af projektet er der blevet udviklet en model for, hvad der skal til for at sikre bedre støtte til borgere med udviklingshæmning og demens.
Se indsatsmodellen i stor størrelse
Indsatsmodellen sætter fokus på fem kerneområder, som alle er vigtige i arbejdet med at styrke indsatsen over for mennesker med både et udviklingshandicap og en demenssygdom. Der er også bud på konkrete tilgange, metoder og greb, som kan være hjælpsomme i arbejdet.
Derudover illustrerer modellen, at for at lykkes skal den nødvendige demensfaglige viden være til stede hos medarbejdere og ledere.
De fem kerneområder er:
- Opsporing og udredning
- Trivsel og velvære
- Samarbejde med pårørende og netværk
- Internt samarbejde i kommunen
- Tværsektorielt samarbejde
Erfaringer fra de fem kommuner, som har arbejdet med at styrke indsatsen over for borgere med udviklingshandicap og demens, viser, at det er nødvendigt med et vedvarende fokus dels på målgruppen og den faglige tilgang, og dels på hvordan den nyerhvervede viden, de nye arbejdsgange, procedurer, og redskaber omsættes til konkret praksis i den brede medarbejdergruppe. Og at det fokus ledelsesmæssigt skal op både på forvaltningsniveau og botilbudsniveau.
Der er fire vigtige forudsætninger for at lykkes med indsatsen:
- Der etableres et fælles fagligt sprog og sættes tid af til faglige drøftelser
- Der etableres en klar systematik og klare strukturer for arbejdet, som indarbejdes i eksisterende strukturer og systemer.
- Det er tydeligt, hvor ansvaret for at koordinere og fastholde fokus på indsatsen ligger. Fx løbende at sikre at det nødvendige vidensgrundlag og kendskab til relevante arbejdsgange og samarbejdsformer er til stede hos medarbejderne.
- Indsatsen bakkes op på centralt niveau i form af klare samarbejdsaftaler og ledelsesmæssig opbakning på tværs af forvaltninger
Desuden er kommunernes indsats i høj grad afhængig af samarbejdet med regionen, herunder praktiserende læge og sygehusets hukommelsesklinik. Erfaringen er, at kvaliteten af kommunernes indsats i høj grad er afhængig af regionens kvalitet i forhold til borgere, som både har et udviklingshandicap og en demenssygdom. Denne indsatskvalitet er svingende fra region til region og fra læge til læge.
Projektets formål er at:
- Udvikle personalets kompetencer til at opdage tidlige tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning med henblik på så tidligt som muligt at sikre udredning/diagnosticering i sundhedssystemet.
- Kortlægge virksomme metoder i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning
- Udvikle og udbrede metoder til at løfte kommunernes social- og sundhedsfaglige indsatser til ældre mennesker med udviklingshæmning og demens i bo- og dagtilbud med henblik på at skabe øget tryghed og livskvalitet.
- Udvikle/beskrive modeller for nye indsatser og/eller samarbejdsformer, der sammenkobler botilbud og plejeopgaver i forhold til mennesker med udviklingshæmning og demens.
Projektledelsen varetages af KL, Socialpædagogerne og FOA, mens 3F inddrages i den faglige følgegruppe. Der er valgt en ekstern leverandør, Socialt Udviklingscenter SUS og Københavns Professionshøjskole, til at forestå kortlægning, projekt- og processtøtte.
Ønsker du at høre mere om projektet, så kontakt Rigmor Lond på RIL@kl.dk og Sofie Thal Fisker son@sl.dk
