Forestil dig et fordomsfrit rum. Et rum, hvor du som medarbejder kan komme med alle de ting, der frustrerer dig i hverdagen. Hvor bøvl og brok er plusord, og hvor du kan arbejde på tværs af faggrupper ud fra et fælles mål om at gøre det endnu bedre for borgerne. 

Sådan et rum har de skabt i Køge. 

- Vi skabte et rum af bøvl. Overalt hang der gule og lyserøde post it's med eksempler på ting, der bøvlede. Jeg tænkte, inden vi startede: 'Vi finder da aldrig på noget'. Men så væltede det bare ud med bøvl, siger Tine Johnsen, der er social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Køge Kommune.

Slip bøvlet fri

Hun er sammen med godt 400 ledere og medarbejdere fra hjemmeplejen, sygeplejen, visitationen og afdelingen for hjælpemidler i gang med en proces, der skal skabe bedre og mere smidige borgerforløb og mindske bureaukratiet.

#slipfaglighedenfri hedder indsatsen, der skal sætte Køge på landkortet som en kommune, hvor medarbejderne inddrages i at finde løsninger og får plads og rum til at bruge deres faglighed i hverdagen.

Indsatsen foregår i et samarbejde mellem KL og de faglige organisationer i regi af Fremfærd - og metoden, der anvendes, hedder samskabt styring. Den går ud på at involvere hele styringskæden og medarbejderne i at få alt det på bordet, der er besværligt - og bagefter finde løsninger.

Første skridt er at få identificere bøvlet.

- Vi samlede alle kollegerne og sagde: 'Så er det nu, I byder ind.' Det betød meget, at vi meldte bøvlet ind som en samlet gruppe og ikke skulle stå med det hver især, siger Janni Jakobsen, der er visitator i Køge Kommune. 

Medarbejdere kommer i spil

Indsatsen i Køge Kommune startede i foråret 2019 og har indtil videre bestået af tre workshops og en række arbejdsgruppemøder. Selvom processen langt fra er slut, er medarbejderne begejstrede. 

- Projektet har gjort noget for vores arbejdsmiljø og arbejdsglæde - og for vores faglighed. Vi er kommet i spil som faggruppe, siger social- og sundhedsassistent Tine Johnsen.

Bøvl står sjældent alene 

Ét af formålene med indsatsen er at skabe bedre arbejdsgange på tværs mellem myndighed og udfører altså mellem visitationen og de fagpersoner, der kommer i borgerens hjem typisk social- og sundhedspersonale.

 - Udfører og myndighed mødes på tværs og får en viden om hinanden, som de ikke har haft før. De får en forståelse af, hvad deres handlinger udløser i den anden ende. Samtidig giver processen et overblik over bump på vejen i forhold til det gode borgermøde, siger Maiken Ruders, der er ældre- og sundhedschef i Køge Kommune.

For visitator Janni Jakobsen giver det god mening at styrke samarbejdet mellem udfører og myndighed, fordi bøvl hænger sammen på tværs af organisationen.

- Vores bøvl står sjældent alene. Det bliver let til andres bøvl. Hvis vi fx ikke får tilstrækkelig med oplysninger fra sygehuset, når en borger udskrives, kan vi ikke få sat det rigtige i gang hos leverandørerne, og det afføder problemer hos udfører, der kan komme til at mangle hjælpemidler, siger hun. 

Vi skal tage højde for hinandens vilkår

Løsningen er ikke altid at fjerne bøvlet, fordi det ikke er muligt nu og her. I stedet kan man tage højde for bøvlet. 

Det kan fx ske ved, at frontpersonalet i hjemmet får flere handlemuligheder, når en borger udskrives, så de kan hente hjælpemidler på et akutdepot eller har mulighed for at køre på apoteket efter medicin uden at skulle kontakte visitationen.

- Vi står med problemet, hvis borgeren udskrives til et hjem uden plejeseng, bækkenstol og rollator. Derfor skal vi have et større råderum ude i borgerens hjem, så der tages højde for de vilkår, der er, siger Lone Andersen, der er social- og sundhedsassistent i Køge Kommune.

Et andet problem, der bøvler, er manglende videndeling på tværs af vagtlagene - altså dag-, aften- og nattevagter. Det kommer til udtryk ved, at visitationen den ene dag får én information fra dagvagten om noget, der skal ændres hos en borger. Dagen efter kommer der noget fra aftenvagten og et par dage efter noget fra nattevagten.

- Vi vil gerne kigge på hele borgeren. Lige nu får vi borgeren i brudstykker, siger visitator Janni Jakobsen. 

Bøvl prioriteres og arbejdsgrupper nedsættes

På baggrund af det indsamlede bøvl er der nedsat en række arbejdsgrupper. I starten var der 10 grupper, men antallet er nu reduceret. Det er vigtigt at finde frem til lige præcis de temaer, som giver mest mening for medarbejderne. 

Emner som it, rekruttering og kørelister er sorteret fra - simpelthen fordi de er for store, og fordi der bliver arbejdet med temaerne andre steder i organisationen. Tilbage står tre temaer: 'Borgerforløb på tværs', 'vagtlag og videndeling' og 'rekruttering og fastholdelse'. 

Visitator Janni Jakobsen er ikke i tvivl om, at arbejdet med konkrete borgerforløb vil ændre arbejdsgangene for medarbejderne.

- Når vi får afdækket borgerforløb og finder federe løsninger, vil vi komme til at gøre tingene på nye måder. Fx kan man overveje, om der skal være en koordinerende funktion for borgeren - én der har tråd i alle aktører, så vi får et mindre fragmenteret syn på borgeren, siger hun.

"Vi har set borgeren i øjnene"

Borgerrejser, hvor man følger en borger skridt for skridt, er ét værktøj, der ofte bruges i samskabt styring. Borgerinterview er et andet.

Social- og sundhedsassistent Tine Johnsen har i forbindelse med projektet interviewet flere borgere og fundet ud af, at borgerne ikke altid siger det, som medarbejderne troede, de ville sige - og at det giver en anden vinkel på udfordringen.

- Jeg har arbejdet i hjemmeplejen i 16 år, men har aldrig været med til at spørge borgere før. Nu har vi set dem i øjnene og ved, hvad der betyder noget for dem. På den måde kommer borgeren på banen, siger Tine Johnsen.

Uskreven regel blev opdaget

For social- og sundhedsassistent Lone Andersen har det være lærerigt at gå undersøgende til værks og involvere alle parter både borgeren, aftenvagten, ergo- og fysioterapeuten m.fl. 

Det fjerner barrierer og gør op med myter og misforståelser, bl.a. blev det opdaget, at der var opstået en uskreven regel om, at rehabiliteringsteamet ikke må tage sig af sundhedsfaglige opgaver, hvis det ikke har et rehabiliteringsformål.

- Det er jo tosset, at en social-og sundhedsassistent i rehabiliteringen skal ringe til hjemmeplejen for, at vi skal køre ud og give borgeren en pille. Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvad hinanden går og laver, siger Lone Andersen. 

For kollegaen Tine Johnsen har projektet gjort det sjovere at gå på arbejde.

- Nu tør vi stoppe op og sige: Det giver ikke mening for os. Det giver ikke mening for borgeren. Lad os tage det op og bringe alle i spil for at finde en bedre løsning.