Trin 4: Teste og implementere løsninger - samskabt styring
Nu skal løsningerne føres ud i livet og forankres i hverdagen. En test på vejen kan være med til at skabe succes for implementeringen.
I trin 4 skal I implementere løsningerne, så de virker og giver den ønskede effekt. Der kan være behov for at teste løsninger, før man implementerer dem, hvis der er usikkerhed om, om de vil virke tilfredsstillende. En test kan kvalificere løsningerne og minimere antallet af ”børnesygdomme”.
Det får I ud af trin 4
Formålet er at implementere de udviklede løsninger, så de giver den ønskede effekt, eventuelt ved at teste og trykprøve dem, inden de for alvor føres ud i livet. Indholdet i dette trin kan være:
- At overveje, om der er kulturelle, juridiske, tekniske eller kompetencemæssige barrierer for en vellykket implementering.
- At løsningerne bliver testet i mindre omfang i én del af organisationen og/eller i en begrænset periode.
- At de justerede løsninger implementeres i organisationen.
Sådan gør I
Beslut om I vil teste jeres løsning, før I implementerer den endeligt. Det kan være på en mindre afdeling, en enkelt arbejdsplads eller lignende, hvor I kan få feedback og eventuelt justere jeres løsning, inden den føres ud i livet til fulde.
Det er allerede nu vigtigt at deltagerne i processen gør sig fælles overvejelser om hvornår I er lykkedes. Følgende tre punkter er vigtige overvejelser, I skal gøre jer, når I igangsætter løsningen.
- Hvilken effekt ønsker vi for borgerne?
- Hvordan får vi mere effektiv opgaveløsning?
- Hvordan er arbejdsmiljøet for medarbejdere og ledere?
Når I skal implementere, så lav en tydelig plan for arbejdet, så I er sikre på, I kommer I mål. Fleksibilitet er et nøgleord, og det er vigtigt, at løsningen kan tilpasses efter behov.
Eksempler fra virkeligheden
- I en kommune lagde man implementeringen af en løsning ud på de lokale arbejdspladser, så medarbejderne selv kunne arbejde videre med dem i praksis. Kommunen var i gang med samskabt styring på to forskellige fagområder. På det ene fagområde kørte arbejdspladserne helt selv processen – uden opfølgning. På det andet fagområde afholdtes et møde et par måneder efter løsningens implementering for at evaluere på den. De arbejdspladser, der havde taget godt imod forløbet, og som havde ledelsesmæssig opbakning til det, havde samtidig succes med at arbejde videre med metoden på egen hånd. I de dele af fagområderne, hvor det var sværere, havde man mulighed for at kontakte en konsulent i kommunen, som hjalp dem godt videre.
- I en anden kommune mødtes man på en workshop, efter at alle involverede havde været tilbage i deres afdelinger for at undersøge deres udfordringer. De startede med at præsentere deres nye viden for hinanden, og derefter blev de undervist i, hvordan man kan finde en løsning ved for eksempel en brainstorm. Der blev derefter snakket om, hvem man skulle have fat i for at løse en udfordring bedst. I nogle af tilfældene var der dog ikke behov for at arbejde videre med en udfordring, da undersøgelsen havde vist, at den enten var løst, ikke kunne løses pga. lovgivning, eller at løsningen lå ”lige til højrebenet” og kunne implementeres uden det store besvær
Værktøjer
Der er udviklet 2 værktøjer, som kan hjælpe jer med at igangsætte og teste jeres løsning:
Gode råd
- Test kan fange børnesygdomme, men husk at gøre testen let. I er i gang med at fjerne bøvl, så pas på med ikke at skabe nyt.
- Fasthold ledelsesfokus. Der er brug for opbakning til at få de nye løsninger implementeret og understøtte den nye retning.
- Formuler forventede effekter, inden I går i gang, så I ved, hvad I skal holde øje med undervejs og måle på bagefter. Udarbejd f.eks. en plan for implementeringen, som indeholder konkrete tidsplaner og milepæle.
- Lad ikke arbejdspladserne/grupperne være alene – hold eventuelt korte statusmøder, hvor I kan fange eventuelle udfordringer, de er stødt på.
- Det er vigtigt at huske at fortælle alle involverede om de nye løsninger og hvordan og af hvem, de er blevet udviklet. Ellers risikerer man, at den nye løsning blot opleves som mere bøvl, og at det kun er dem, der har arbejdet med løsningen, som oplever, at den giver mening.
Når den vante opgaveløsning ændres, og nye arbejdsgange introduceres, er det væsentligt at være opmærksom på de mulige forhindringer, der kan opstå.
Nogle problemstillinger vil kunne undgås ved, at der tages stilling til og højde for dem som en del af implementeringsfasen. Andre problemstillinger vil være sværere at gøre noget ved. I en travl hverdag kan det være svært at skaffe tiden til at gennemføre nye ideer, og der er altid en risiko for, at indsatsen løber ud i sandet, og at I ikke kommer i mål med implementeringen. De gængse fælder for succesfuld implementering er at:
- Ingen andre interesserer sig for problemet. Måske er jeres ide lidt snæver, og det kan være svært at få hele arbejdspladsen til at se relevansen eller få dem med på ideen.
- I sikrer ikke den nødvendige opbakning. Det er vigtigt, at jeres ide har opbakning hos dem, som skal arbejde med den, ellers kan modstanden eller passiviteten forhindre en ellers oplagt succes.
- Indsatsen forsvinder i mængden. Der er mange skibe, der bliver sat i søen og ikke kommer i land. Jeres forandringsidé er i konkurrence med andre forandringstiltag.
Ingen har tid eller evner til indsatsen
Noget kan man tage højde for, andre ting betyder måske, at ideen skal justeres. Selve bevidstheden om de mulige barrierer og udfordringer, som kan opstå undervejs i arbejdet med de udvalgte løsningsmodeller, er i sig selv værdifuld. Det er derfor en god ide at få deltagerne i projektet til at overveje, hvilke forhindringer de kan møde, når deres ideer skal implementeres. Dette kunne inkludere konkrete fysiske forhindringer som tid og sted, men også de mere ”usynlige” forhindringer, som ligger i arbejdspladsens kultur.
Kultur er et centralt parameter i arbejdet med samskabt styring. Vær i den forbindelse opmærksom på, om der er elementer i kulturen, der hhv. fremmer eller hæmmer de ønskede forandringer. Kortlæg de kulturelle barrierer og overvej i den forbindelse den nye løsning set i lyset af: Hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt på arbejdspladsen?
- Hvad arbejdspladsens billede af sig selv er?
- Hvilke værdier der er kendetegnende for arbejdspladsen?
- Hvad opleves som succes?
- Hvad opleves som fiasko?
- Hvordan arbejdes der i hverdagen?
Hvilke kutymer, lederstil, måder at hilse på, hierarki, mødeformer, tøjstil, humor osv. karakteriserer arbejdspladsen? Få gerne deltagerne i implementeringsfasen til at dvæle ved disse spørgsmål:
- Hvad i vores kultur skal vi være særligt opmærksomme på, når vi forandrer?
- Er der kulturelle forhold, der skal fremmes for, at vores løsning kan virke?
Kultur er ofte så selvfølgeligt og ubevidst, at den er svær at få øje på og derfor også svær at ændre. Men skabes der, et fælles billede af arbejdspladsens kultur, er det en meget vigtig start. Det er dertil også vigtigt at gøre sig fælles overvejelser om, hvornår en ny løsning er succesfuld.