Maria Brændstrup

"De skrappe damer" i ny rolle i hjemmeplejen

I Ringsted Kommune er visitationen med, når lokalteamet holder møder. Det giver smidigere sagsbehandling og mindre bureaukrati.

Af Irene Aya Schou 05/09/2022
Fremfærd

Der er behov for en visitation, der er tættere på borgeren og det faglige arbejde. En visitation, der er i tæt dialog med plejen om justeringer af ydelser. 

Det er tankegangen i Ringsted Kommune, hvor visitatorerne som noget nyt er med på møderne med et udførende hjemmeplejeteam. To gange om ugen deltager visitationen i møderne, der varer 45 minutter.

- Vi prioriterer benhårdt, at visitatorerne skal sidde med til møderne i lokalteamet, og de skal være der fysisk, for det er afgørende, at de kender hinanden og kan mærke hinanden, siger Maria Brændstrup, der er leder af Myndighedsenheden i Ringsted Kommune.

Visitationen har viden

Som i mange andre kommuner eksperimenterer Ringsted Kommune i disse år med faste, selvstyrende teams i hjemmeplejen i et forsøg på at bringe de ansatte tættere på borgerne og øge tværfaglighed og kvalitet.

Kommunen er inspireret af den hollandske Buurtzorg-model. I første omgang eksperimenteres der med ét selvstyrende lokalteam, der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, en rehabiliteringsterapeut og en planlægger. 

Målet er at finde én model for lokale, selvplanlæggende teams, der skal inspirere hele kommunen. Denne model indbefatter også et tæt samarbejde med visitationen, for visitationen har vigtig viden.

- Det kan handle om, at der er en udskrivelse på vej. Det er viden om lovgivning, aktindsigt og klagesager - viden, der kan forklare, hvorfor vi nogle gange spørger om ekstra dokumentation, siger Maria Brændstrup, der har en fortid i hjemmeplejen som sygeplejerske og teamleder.

LÆS OGSÅ: Ny lederrolle i hjemmeplejen: "Det var nemmere at være den, der fikser alt"

Ydelser ændres på mødet

Det er Myndighedsenheden, der afgør, om en borger kan få hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp, hjælpemidler og andre ydelser efter serviceloven. Ofte er der brug for justeringer i ydelsen i løbet af et borgerforløb, og denne justering kan ske på de to ugentlige møder.

- Vi kan ændre ydelse enten på mødet eller umiddelbart efter, så ingen skal vente på svar eller sende en advis. Det giver tillid til myndighed, at man ikke skal sende en ansøgning i otte eksemplarer, siger Maria Brændstrup og understreger, at lokalteamet selv visiterer til ydelser efter sundhedsloven fx medicinhåndtering. 

"De skrappe damer"

Samarbejdet mellem visitation og plejen handler i høj grad om at opbygge tillid mellem forskellige faggrupper. Visitatorerne har historisk set haft ry for at være "de skrappe damer" og "lidt farlige", fordi det er dem, der sidder på pengene.

- Derfor har vi talt meget om roller, også med teamlederen. Hvad er det for en rolle, visitatorerne skal have, når de går ind i rummet. Der er en forventning især fra social- og sundhedsmedarbejderne om, at visitatorerne tager styringen og sætter dagsordenen, og det er ikke meningen. Visitatorerne skal understøtte plejen, for det er medarbejderne i plejen, der har viden om, hvad der foregår ude i praksis, siger Maria Brændstrup.

LÆS OGSÅ: Forsker giver overblik: 9 fokuspunkter ved faste teams

Fælles ansvar for økonomien

Målet er, at medarbejdere i plejen og i visitationen oplever at have et fælles ansvar for borgeren og det, der foregår i hjemmet, men også fælles ansvar for økonomien.

- I sidste uge var jeg med på et møde mellem visitatorerne og lokalteamet, hvor der faktisk blev skruet ned for ydelsen til en borger i tillid til, at ydelsen hurtigt kan blive skruet op igen, hvis der er behov for det. Efter mødet tænkte jeg: 'Wow, vi er nået lidt længere, end jeg troede. Der er en god dialog' siger Maria Brændstrup.

Færre borgerklager

Hun oplevede et tillidsfuldt rum, hvor ingen føler sig mere værd eller klogere end andre.

- Vi skal spille hinanden gode, for vi er indbyrdes afhængige. Det kan vi lige så godt tage alvorligt, siger Maria Brændstrup og understreger, at det endnu er for tidligt at sige, i hvilken grad samarbejdet mellem lokalteam og visitation kommer borgeren til gode.

- Jeg sidder med borgerklager, og det er en min oplevelse, at der kommer færre klager fra lokalteamet end fra den øvrige hjemmepleje. Derfor er jeg helt overbevist om, at det på sigt giver mere effektiv sagsbehandling og medarbejdertrivsel i plejen, siger hun. 

Mere tid til komplekse sager

For medarbejderne i visitationen kan samarbejdet på kort sigt føles som en udfordring, fordi møderne tager tid væk fra sagsbehandlingen, og bunkerne ikke bliver mindre.

- Så det er en ekstra opgave, men det giver mening og bedre kvalitet. Hvis vi får en mere effektiv sagsbehandling i de nemmere sager, får visitatorerne bedre tid til at sagsbehandle de sager, der er meget komplekse, siger Maria Brændstrup.

På ældreområdet råder hun over 11 visitatorer, hvor to er tilknyttet lokalteamet i pilotprojektet. For Maria Brændstrup er det vigtigt at passe godt på medarbejderne især i en tid med tilgang af borgere, nye opgaver og stigende kompleksitet i borgerforløb.

- Min ledelsesstrategi har været at mande op og få ansat ekstra personale, så vi har de visitatorer, der er behov for. Ellers resultater det i medarbejderflugt og sager, der går galt, siger hun.

Stadig behov for visitationen

Ringsted Kommune er på vej med et nyt omsorgssystem og en ny styringsmodel med bredere pakker. Lige nu kører myndighedsafdelingen med et indsatskatalog, hvor der bevilliges to minutter til det ene og fem minutter til det andet. 

Tanken med pakkerne er, at det bliver muligt at arbejde endnu mere fleksibelt, og at der skabes et råderum til op- og nedjusteringer inden for de enkelte pakker. 

Selvom samarbejdet med plejen bliver stadig tættere, er der behov for en myndighedsafdeling til at tage sig af klagesager, aktindsigter og andet lovstof, understreger Maria Brændstrup.

- Det arbejde ville være synd at kaste ud i plejen. Dem, der er i plejen, har netop valgt det job, fordi de er hammergode til det, mens vi er gode til noget andet, siger hun. 

Ringsted Kommune deltager som én af 22 kommuner i "Udviklingsrum for faste teams i ældreplejen" i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Tre modeller for visitationen:

Samarbejdet mellem visitation og hjemmeplejen (faste, selvstyrende og tværfaglige teams) kan foregå på mange måder. Især spørgsmålet om øget selvstyre til hjemmeplejeteamet, interesserer VIVE, der har lokaliseret tre modeller for samarbejdet bl.a. på baggrund af danske og hollandske erfaringer:

De tre modeller er: (fra mindst til mest selvstyre for teamet)

Model 1: Visitation i samarbejde: Myndighed visiterer borgeren, og det udførende team arbejder efter et ydelseskatalog, hvor hver ydelse udløser en tidsramme. Men samarbejdet og dialogen mellem visitation og team øges gradvist. Det kan være, at visitator har faste ugentlige arbejdsdage i teamet, deltager i tværfaglige møder. På den måde forsøger man at bringe visitationen tættere på borgeren. 

Model 2: Visitation i større pakker: Visitationen bevilliger hjælp indenfor en række pakker. Teamet har råderum indenfor pakken. Dette kan kobles med forløbstakster, hvor teamet får betaling for et forløb - og ikke per time. På den måde henter teamet selv gevinsten, hvis de er mere effektive og fx lykkes med rehabilitering.

Model 3: Visitation til døren: Denne model giver mest selvstyre til teamet. Visitationen laver en afgørelse, hvor der står, at borgeren har fået bevilliget hjælp til personlig pleje. Derefter kommer borgeren ud til et team, der begynder at levere indsatsen. Det er helt op til teamet, hvilken indsats, der skal leveres. Teamet styrer selv økonomien indenfor en given ramme.

Kilde: VIVE

Om denne artikel:

Denne artikel bygger på et oplæg, Maria Brændstrup holdt den 23. august 2022 på en Vidensdag for 300 ledere og medarbejdere i 50 kommuner om faste teams, arrangeret af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Succeskriterier for pilotprojektet:

Mål for pilotprojektet i Ringsted Kommune:

  • At der er 10 procent færre medarbejdere i borgerens hjem pr uge målt via optælling inden opstart af projektet og i slutningen af projektperioden.
  • At borgeren møder kendt personale 90 procent af deres besøg målt i slutningen af projektperioden.
  • At medarbejderne i det lokale team oplever en højere arbejdsglæde og tilfredshed i arbejdsopgaverne målt ved baseline og slutningen af projektperioden.
  • At der er procentvis mindre personaleomsætning i det lokale team sammenholdt med sammenlignelige driftsenheder, målt over et år.

Projektet gik i luften september 2021 og er planlagt til at vare til udgangen af 2022.

Fra projektbeskrivelsen

Temaside om faste teams i ældreplejen
Faste teams i ældreplejen

Danske kommuner står over for en voksende udfordring i form af et stigende antal ældre borgere, ofte med komplekse problemstillinger. Samtidig er der mangel på hænder i ældreplejen. I en stor del af landets kommuner er der en bevægelse i gang, hvor organiseringen af ældreplejen gentænkes, bl.a. inspireret af den hollandske Buurtzog-model.

Projekt "Udviklingsrum for faste teams i ældreplejen" skal styrke og kvalificere arbejdet med at udvikle en ny, dansk model med mindre, faste teams og er et samarbejde mellem KL og FOA i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Dette sker ved etablering af forskellige typer udviklingsrum, hvor 22 kommuner mødes, udveksler erfaringer og inspirerer hinanden.
Mere om baggrunden for projektet