Trin 2 i samskabt styring

Trin 2: Udpege, undersøge og prioritere udfordringerne - samskabt styring

Hvad er det, der bøvler? Hvor er udfordringerne? I trin 2 af samskabt styring skabes overblikkes over det, der skal arbejdes med.

Af Søren Berg 09/05/2023

I trin 2 skal I have et overblik over, hvilke udfordringer der skal arbejdes med. Overblikket sikrer, at I er enige om, hvad der skal arbejdes med - det gør arbejdet nemmere og gør, at I nemmere finder de vigtigste udfordringer og de bedste løsninger på dem.

I skal først og fremmest finde ud af, hvad udfordringerne er - hvad er det, der bøvler? Derefter skal I drøfte og undersøge udfordringerne og deres karakter. Har I fundet mange udfordringer, kan I eventuelt prioritere, hvilke udfordringer I skal undersøge nærmere og prioritere hvilke, I vil finde løsninger på.

Det får I ud af Trin 2

Formålet er at udpege og undersøge de relevante styringsudfordringer og give deltagerne en grundig fælles forståelse af dem. Indholdet i dette trin kan fx være:

  • At udpege den styring, som medarbejdere og ledere mener i særlig grad forstyrrer arbejdet med kerneopgaven.
     
  • At undersøge den valgte udfordring grundigt: Hvad er egentlig problemet – og hvorfor?
     
  • At involvere andre enheder eller områder, der har ”aktier” i udfordringen, i at undersøge den.

Sådan gør I

Sæt tid af til en workshop eller et længere arbejdsmøde, som giver jer mulighed for at komme i dybden. Hvis det ikke er alle på arbejdspladsen, der deltager i workshoppen, så̊ sørg for at få deres input med om hvilke udfordringer, der bøvler i deres hverdag.

Start med at danne jer et fælles overblik over udfordringerne, så I ved, hvad de umiddelbart handler om. Dette kan gøres gennem interviews, registreringer, observationer eller spørgeskemaundersøgelser, eller I kan lave konkrete borger-, medarbejder eller opgaverejser. Kodeordet er at involvere alle relevante parter, så I sikrer, at alle har en stemme i processen. 

Er der mange udfordringer, kan I herefter prioritere dem. Prioritering kan give et fælles billede og vurdering af, hvor svært og besværligt det er at arbejde med de konkrete udfordringens kontra den værdi, det vil medføre at løse den pågældende udfordring/problemstilling. I kan efterfølgende eventuelt arbejde videre med flere udfordringer og bede deltagerne om at skrive sig på den/de udfordringer, de gerne vil arbejde videre med.

I den forbindelse kan I give deltagerne idéer til, hvordan de selv kan gå ud og undersøge udfordringerne nærmere efter jeres møde og inden, I mødes igen. Det er nemlig en vigtig del af metoden at komme i dybden med de valgte udfordringer.

Værktøjer

Værktøjerne kan hjælpe jer med at få et overblik og en bedre forståelse af de udfordringer, som skaber bøvl i hverdagen. Værktøjerne kan også hjælpe jer til at få en fælles forståelse af hvem, der er involveret i udfordringen, og hvem I dermed skal trække på, når I arbejder videre med den. Når I i fællesskab har beskrevet udfordringerne, kan I prioritere dem. 

Der er udviklet 2 værktøjer til trin 2.

Beskriv og prioriter udfordringerne

Værktøjet hjælper jer til at komme godt omkring den enkelte udfordring. Det handler i før- ste omgang om at danne et fælles overblik over, hvornår den konkrete udfordring opstår, hvem der bliver påvirket af den, og hvem I dermed skal trække på, når I arbejder videre med udfordringen. Når I har udvalgt og beskrevet udfordringerne, kan I sammen placere disse ud fra, hvor stor værdi det vil have for kerneopgaven at udfordringen bliver løst, set i forhold til, hvor svært, I vurderer, det vil være at løse udfordringen. Ved at placere udfor- dringerne i dette perspektiv får I overblik over løsningerne og et mere ensartet grundlag at prioritere udfordringerne ud fra.

Undersøg udfordringerne

Den konkrete udfordring kan undersøges på mange måder. Vælg den metode, der pas- ser bedst til at undersøge netop jeres udfordring. I værktøjet præsenteres fire gængse metoder (Interview, borger-, medarbejder og opgaverejser, observationer og foto), der kan inspirere jer til, hvordan I konkret kan undersøge jeres udfordring nærmere.

Gode råd

  • Ingen løsninger endnu! Dette trin er utrolig vigtig. Det er svært ikke at begynde at løse udfordringerne, men det er vigtigt, at I fastholder nysgerrigheden, så I er sikre på, I løser det rigtige problem. Ofte kender man ikke alle vinkler af en udfordring, og så risikerer man at løse det forkerte problem. Et eksempel kan være, at man laver en ny arbejdsgang, fordi den gamle var besværlig, men man glemmer at tage hensyn til de behov, en anden faggruppe har. Resultat: mere – ikke mindre – bøvl.
     
  • Sørg for at skabe en inddragende proces. Manglende inddragelse kan betyde, at vigtige perspektiver overses, og en forkert ”diagnose” kan føre til en forkert løsning. Lykkes I med at skabe en fælles forståelse af problemet og dets karakter, styrkes opbakningen og ejerskabet til at få det løst.
     
  • Der er fordele i at lade medarbejderne/lederne undersøge udfordringerne på egen hånd. På den måde føler man sig mere involveret og vil ofte få en bedre forståelse for de kolleger, man samarbejder med.
Hvilke udfordringer egner sig til en samskabt styringsproces?

Ikke alle problemstillinger egner sig til at blive arbejdet med i en samskabt styrings proces. Udspringer den konkrete udfordring af national lovgivning, er der en kort tidsfrist, manglende vilje til samarbejde eller gives der i praksis ikke det nødvendige mandat til, at processen faktisk skal lede til udvikling af nye løsninger, er det ikke en god ide at arbejde med samskabt styring som metode.

En vigtig forudsætning er dermed, at den udvalgte problemstilling vil kunne påvirkes og ændres som følge af samskabelsesprocessen. Det kræver, at der afsættes den nødvendige tid til at afdække udfordringens karakter og omfang, at relevante medarbejdergrupper involveres, og at der etableres nye samarbejdsflader, som går på tværs af den sædvanlige opgaveløsning.

Nedenfor er listet en række eksempler på, hvad der karakteriserer en udfordring, der egner sig til en samskabt styringsproces samt specifikke eksempler på temaer, som kommuner har valgt at arbejde med i en samskabt styringsproces.

Knytter sig til det daglige arbejde

  • Er afgrænset
  • Ofte gentaget
  • Betyder noget og påvirker flere
  • Begrænser kvaliteten og effekten
  • Noget som I har indflydelse på og kan ændre

Eksempler på temaer

  • For mange handleplaner 
  • Bedre overgang mellem institution og skole og bedre kommunikation med forældrene 
  • Visitations- og budgetmodel for bostøtteområdet 
  • Kontrol of medicin - bøvlet arbejdsgang
  • Træning og rehabilitering: Bedre overblik over opgaver i forhold til antal ansatte - lang venteliste. Vi er altid et halvt skridt bagefter 
  • Uoverensstemmelse mellem procedurer og virkeligheden - f.eks. kontrol of medicin fra apoteket - forenkle ville frigive tid
  • Langsomme computere - lang tid på at starte - datasikkerhed er tidskrævende
Samskabt styring - bliv i bøvlet
Undgå rygmarvsreationer og quickfixes - bliv i bøvlet

Erfaringer viser, at trin to i samskabt Styring er der, hvor folk oplever de største udfordringer. Trinnet hedder 'udpege, undersøge og prioritere udfordringer', men bliver i hverdagssprog ofte omtalt som 'at blive i bøvlet.'   

I filmen kan du høre Pernille Kapler Andersen, specialkonsulent i Roskilde Kommune, Tine Johnsen, tillidsrepræsentant i Køge Kommune og Maria Lindholm Kristensen, chefkonsulent i Køge Kommune, fortælle om, hvorfor det er vigtigt at blive i bøvlet og ikke springe til løsninger for hurtigt. 

Samskabt styring menu