rengøring

Rengøringsassistenter tog på kursus i samarbejde og god kommunikation

Rengøring er ikke bare rengøring. En gruppe assistenter i to kommuner har været på kursus for at lære om samarbejde, fleksibilitet, ansvarsbevidsthed og betydningen af god personlig fremtræden.

Af Irene Aya Schou 12/10/2018
Fremfærd

Hvad gør du, hvis du ser en dreng på skolen, der smider et stykke slikpapir ved siden af skraldespanden? 

  1. Råber du efter drengen, at han skal samle det op?
  2. Går du selv hen og samler det op?
  3. Samler du det op og siger samtidig til drengen: 'Hov, du glemte det her. Vil du godt prøve at huske at smide slikpapir i skraldespanden næste gang?'

Det er spørgsmål som disse, Sally Hedegaard Andersen, rengøringsfaglærer på AMU-Fyn, har præsenteret for godt 30 assistenter, teamledere og medarbejderrepræsentanter fra Tønder og Nyborg Kommuner.

Medarbejderne har været på kursus for at lære om rengøringsudstyr, moppeteknik og materialer, men også om samarbejde, fleksibilitet og betydningen af en god personlig fremtræden og professionel kommunikation. 

Det sker som led i projekt ’Tillidsbaseret rengøring’ under Fremfærd Bruger, der har sat fokus på, hvordan rengøringsområdet kan flytte fokus væk fra tidsudmåling, kvalitetsstandarder og kontroller og over på dialog, tillid og fleksibilitet i opgaveløsningen. 

- Tillidsbaseret rengøring er et skridt i den rigtige retning. Det giver bedre arbejdsmiljø og øger trivslen, når medarbejderne bliver hørt og taget ind i alle de processer, der nu er omkring rengøring i stedet for at få at vide: 'Det skal du gøre,' siger Sally Hedegaard Andersen. 

Dialog med kunden

I Tønder og Nyborg Kommuner har medarbejdere i en fem-måneders periode afprøvet, hvordan det er at arbejde tillids- og dialogbaseret. For at være klædt på til opgaven har Sally Hedegaard Andersen tilrettelagt et firedages-program, hvor assistenterne bl.a. har lært om god kommunikation.

- Assistenterne skal tættere på kunden. De relationer er de ikke vant til at have. De skal være proaktive i forhold til deres arbejdsopgaver og f.eks. kunne sige: '7B er på lejrskole hele ugen. Nu laver jeg noget andet'. Denne information skal de kunne videreformidle til den kontaktperson, der er i huset, siger Sally Hedegaard Andersen.

LÆS OGSÅ: Tillidsbaseret rengøring kræver kommunikation så det batter

Sparring med kolleger

Også relationen til kollegerne skal styrkes. Især hvis den eksterne kontrol er afskaffet som led i overgangen til mere tillids- og dialogbaseret rengøring.

- Her kan man bruge sine kolleger til at sige: 'Lad os gå en tur på mit område. Lad os se, om du synes, jeg er kommet ordentligt rundt i krogene'. Det kan også være, at man har brug for et godt råd til, hvordan man rengør en tavle ordentligt. Her kan man sparre med kollegerne, siger hun.

For Sally Hedegaard Andersen er det afgørende, at der er fokus på hele teamet, hvis mere tillidsbaseret rengøring skal lykkes. Her spiller omgangstonen en rolle. 

- Gruppens medlemmer skal lære at lytte til, hvad de selv siger og stille spørgsmålet: Er dette den mest hensigtsmæssige måde at sige tingene på? Det kan være, at der bruges megen ironi, hvilket kolleger, der ikke er så gode til dansk, har svært ved at forstå. Samtidig dræner det alle, at man hele tiden skal tolke på det, andre siger: 'Hvad mente hun egentlig med det?' siger Sally Hedegaard Andersen.

Ironi og sarkasme

Anja Von Ozenski er tillids- og arbejdsmiljørepræsentant for rengøringsassistenterne i Tønder Kommune. Hun er glad for, at kommunikation og omgangstone blev sat på dagsordenen på kurset.

- Vi havde en super god snak om dialog, for vi bruger meget sarkasme og ironi. Det skal man passe på med, hvis man ikke kender folk så godt. Vi lærte at være mere diplomatiske og lyttende og mærke efter: Hvad er det for en person, jeg snakker med, siger hun. 

I Nyborg Kommune er rengøringsassistent og tillidsrepræsentant Suzi Pisani glad for kurset, for der er brug for viden om, hvordan man arbejder på en ny måde.

- Hvordan er man effektiv, når man har ansvaret for sit eget område og har ansvaret for sin egen planlægning. Hvordan snakker vi sammen indbyrdes, og hvem skal vi kontakte, hvis der er noget? Er det vores teamledere, er det en skoleleder, en pedel eller en lærer? Der har været masser af den slags spørgsmål, som vi har fået diskuteret, siger hun.

Billedtekst

Suzi Pisani (tv) er rengøringsassistent og tillidsrepræsentant i Nyborg Kommune. Anja Von Ozenski er tillids- og arbejdsmiljørepræsentant for rengøringsassistenterne i Tønder Kommune.

Det synes assistenterne om uddannelsen:
  • De fleste rengøringsassistenter er glade for at have været på kursus og for at lære nyt. De er især glade for kommunikationsdelen og fremhæver, at de er blevet bedre til at tale med brugere og kontaktpersoner og fortælle om deres ønsker.
  • Som en assistent siger: ”Kurset hjalp mig især i forhold til, hvordan man snakker med ledere og lærere. Vi trænede nogle situationer, som Sally havde lavet - om hvordan vi reagerer, hvis der kommer en konflikt. Det har vi kunnet tale om. Efter kurset har vi nogle gange tænkt: Nå ja, det sagde hun da også på kurset.”
  • Nogle assistenter synes, det har været svært at bruge det, de har lært om kommunikation og f.eks. påtale ting overfor en kontaktperson. De har ikke lyst til at skabe konflikter.
  • Som en assistent siger: ”Det kan lyde let, men ude i virkeligheden kan det være rigtig svært.

Baseret på interviews med assistenterne til endnu ikke offentliggjort rapport fra TeamArbejdsliv

Kort om uddannelse på rengøringsområdet:

Grundlæggende AMU-kurser:

Der er mange ufaglærte i branchen, men de fleste kommuner efterspørger i dag medarbejdere, der som minimum har taget de grundlæggende AMU-kurser i rengøring, der tager 17 dage. Her lærer man bl.a. rengøringsmidler, materialer, redskaber og maskiner, god ergonomi, service og personlig planlægning i rengøringsarbejdet.

Rengøringstekniker:

Uddannelsen tager ét år og foregår på AMU-centre. Her lærer de en udvidet del af alt det, der er på de grundlæggende AMU-kurser. De går til eksamen.

Serviceassistent:

Tager yderligere et halvt år. Herefter kan man f.eks. indgå i receptionsarbejde eller lave nødsupport og gå med blodprøver, portørarbejde på sygehuset.