Ældrecenter Æblehaven

Plejecenter fik hjælp af SPARK til at få kerneopgaven ud at leve

Ældrecenter Æblehaven i Brøndby har over en periode på halvandet år arbejdet med at definere kerneopgaven og gjort den forståelig og brugbar i hverdagen. Det har betydet, at medarbejdere og ledere i langt højere grad har fokus på, hvad der er godt for beboerne.

Af Bettine Romme Andersen 07/08/2020

Hvem er det, vi er her for? Og hvad er bedst for beboeren?

De to spørgsmål er blevet helt centrale i hverdagen på Ældrecenteret Æblehaven i Brøndby.

Medarbejdere og ledere har nemlig arbejdet med at definere kerneopgaven og få den ud at leve i alle hjørner af det store plejecenter på Vestegnen.

Det har de blandt andet gjort ved at øve sig i at tale anerkendende til hinanden og hele tiden spørge: "Hvordan gavner det, vi laver, beboerne?"

- Nu tænker vi, det skal ikke kun være vigtigt for mig, det skal være vigtigt for beboeren, siger Bettina Bøgelund Hansen, ernæringsassistent og tillidsrepræsentant i køkkenet.

Utilfredshed førte til SPARK-forløb

Baggrunden for, at Æblehaven henvendte sig til SPARK - Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne, var, at der blev udtrykt frustrationer i medarbejdertilfredshedsundersøgelserne på plejecenteret.

- Vi kunne se i besvarelserne og efterfølgende interviews, at den fælles forståelse for kerneopgaven haltede, og at vores interne kommunikationen - både den fra ledelsen og den mellem medarbejderne - heller ikke var i top, siger fællestillidsrepræsentant Lone Gitte Hansen.

Derfor besluttede Lone Gitte Hansen og leder Britta Pedersen sammen med resten af det 14 mand store MED-udvalg, at de ville have hjælp til at definere kerneopgaven.

Kerneopgaven blev defineret for hele Ældre og Omsorg i Brøndby sammen med forfatter til flere bøger om kerneopgaven Anders Seneca, hvorefter SPARKs konsulent Anne Brock-Jørgensen hjalp MED-udvalget med at gøre kerneopgaven forståelig og brugbar i hverdagen for medarbejderne.

Kerneopgaven i Ældre og Omsorg i Brøndby Kommune

”Vi lykkes, når borgeren og vi sammen skaber de bedst mulige betingelser for at kunne leve et godt liv med relationer”.

Flip-flap skaber dialog om kerneopgaven

I Æblehavens MED-udvalg stod det hurtigt klart efter første møde med SPARK, at det var forståelse af kerneopgaven og kommunikation og formidling af den, de ville have fokus på. Det første tiltag, de satte i gang, var at lægge flip-flappere ud i personalerummene.

En flip-flap kender man måske fra børns leg med det foldede stykke papir, hvor man skal vælge farve og tal i en uendelighed.

I Æblehavens version satte de forskellige udsagn om kerneopgaven ind i flip-flappen, som medarbejderne så kunne drøfte i pauser og på personalemøder.

- I min gruppe var der et udsagn, som handlede om forventninger til hinandens arbejde. Og her gik det op for mig, at der var medarbejdere, der ikke var helt klar over, hvad det betyder at afstemme forventninger, så det havde vi nogle gode drøftelser af, siger centerleder Britta Pedersen.

Hun oplevede ligesom de øvrige medlemmer af MED, at flip-flap-øvelsen var en god icebreaker til at få samtalerne om kerneopgaven i gang på de enkelte afdelinger.

Fokus på bedre dialog

For at få kerneopgaven helt ud at leve var der også brug for, at alle i Æblehaven fik en bedre måde at tale sammen om opgaverne. For de oplevede tit, at samtaler kunne gå skævt.

- Når der var uenigheder, kunne man risikere at få sagt noget, der blev misforstået eller opfattet som kontrol eller manglende tillid, fortæller Nancy Wassmann Sørensen, tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne.

Der var brug for ikke at pege fingre ad hinanden, men at vende fokus til: "Jeg spørger dig, fordi jeg vil beboerens bedste".

Anerkendende samtaler frem for kritik

Derfor udviklede en lille gruppe i MED-udvalget deres eget dialogværktøj kaldet kommunikationscirklen. Dens formål er at give medarbejderne mulighed for at tale anerkendende og forstående med hinanden.

Den kunne eksempelvis bruges, hvis der var lagt en plan for, at en beboer skulle vendes flere gange om natten, og det ikke var udført om morgenen. I stedet for at sige til nattevagten: "Hvorfor har du ikke gjort dit arbejde", så kunne kommunikationscirklen hjælpe med nogle mere imødekommende formuleringer.

- Man kan tage en stille og rolig drøftelse af, hvorfor skemaet for venderegimet ikke er udfyldt. Er det fordi, I ikke haft tid til at skrive det ned, eller er der noget, jeg ikke har tydeliggjort godt nok i planen, siger Nancy Wassmann Sørensen som et eksempel.

Kommunikationscirklen blev brugt en del i starten, men er nu gledet i baggrunden, da tankegangen om en god dialog har rodfæstet sig.

Borgeren bliver hørt og diskussioner forstummer

Arbejdet med at gøre kerneopgaven forståelig har sat tydelige spor i køkkenet på Æblehaven.

Her kunne medarbejderne ofte diskutere en masse ting, når en borger blev sat på en ny diæt. Men sådan er det ikke mere.

- Vi behøver ikke bruge tid på at diskutere, om det er besværligt at gøre, eller hvordan det bliver let for os selv. Nej, det, der er bedst for borgeren, skal gøres, for det er en del af kerneopgaven, siger Bettina Bøgelund Hansen fra køkkenet.

Æblehaven høster frugterne

Det seneste halvandet år har medarbejdere og ledere lært meget og siger selv, at de nu høster frugterne af indsatsen med Anders Seneca og SPARK.

- I MED har vi fået en fælles forståelse af, hvordan vi gerne vil have kerneopgaven til at leve derude, og vi står mere samlet som MED, siger Lone Gitte Hansen.

For ernæringsassistent Bettina Bøgelund Hansen har det bedste ved forløbene været, at alle har fået en bedre forståelse af kerneopgaven.

- Vi er meget mere klar over, hvad det er, vi er her for, og hvem det er, vi er for, siger hun.

Lone Gitte Hansen peger også på, at de bedre dialoger har ført til, at der er færre synsninger og meninger.

- Før var det meget egne følelser og egne meninger i stedet for at kigge på det fagfaglige indhold, og hvordan kommer det borgeren til gavn, siger hun.

Kunne et SPARK-forløb være noget for jer?

SPARK – Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne er et gratis tilbud til alle kommunale arbejdspladser.

SPARKs forløb er målrettet MED-udvalg og TRIO’er. I får støtte og sparring, så I selv bliver bedre i stand til at handle på de udfordringer, I oplever i det psykiske arbejdsmiljø på jeres egen arbejdsplads.

Læs mere om SPARK og søg om forløb

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst

Fra venstre ses fællestillidsrepræsentant Lone Gitte Hansen, ernæringsassistent Bettina Bøgelund Hansen, sygeplejerske Nancy Wassmann Sørensen og centerleder Britta Pedersen.

Corona: SPARK har åbent for ansøgninger og forløb

Corona eller ej, SPARK tilbyder stadig forløb til arbejdspladser, der vil arbejde med psykisk arbejdsmiljø.

Læs mere om SPARK og søg om forløb

Om Æblehaven i Brøndby

Ældrecenteret Æblehaven består af 11 selvstændige etplans bygninger, som ligger spredt ud over et stort areal.

I ni af bygningerne bor der hver ni beboere, mens der er seks beboere i to af bygningerne, som er centerets demensenhed.

Der er cirka 135 medarbejdere i Æblehaven.

 

Inspirerede hele Ældre og Omsorg i Brøndby Kommune

Oprindeligt var det planen, at Æblehavens forløb med SPARK skulle handle om at definere kerneopgaven.

Men rygtet om den proces nåede ind i kommunens forvaltning, hvor det blev besluttet, at hele Ældre og Omsorg skulle have defineret en fælles kerneopgave.

Det forløb blev kørt af Anders Seneca, der har skrevet flere bøger om kerneopgaven, på en række møder og workshops for alle 1000 ansatte i Ældre og Omsorg.

Derfor besluttede centerleder Britta Pedersen og fællestillidsrepræsentant Lone Gitte Hansen sammen med SPARK-konsulent Anne Brock-Jørgensen, at forløbet skulle fokusere på at understøtte Æblehaven med at implementere kerneopgaven.

SPARK-forløbet tog udgangspunkt i de tiltag, som MED-udvalget allerede havde gang i, og hjalp med at samle trådene, så leder og medarbejdere kunne lykkes og komme helt i mål.