Der skal noget særligt til, når medarbejdere på plejecentre skal hjælpe borgere med demens, for de kan ofte ikke give udtryk for smerter, ubehag eller sygdom.

Derfor skal medarbejderne være meget opmærksomme på adfærdsændringer hos borgerne. Fordi forandringer kan indikere, at noget er anderledes end normalt. Og det kan nogle gange været lidt af et detektivarbejde at koble adfærdsændringen til en given tilstand, som skal afhjælpes eller behandles.

Derfor har fem kommuner arbejdet med at sikre bedre sundhed for borgere med demens ved at være med i et Fremfærd-projekt, som har sat fokus på tidlig opsporing af et sundhedsfagligt problem for herefter at igangsætte relevante indsatser og arbejde med forebyggelse.

Start i det små og byg på

Otte plejecentre har deltaget i projektet og har ved hjælp af forbedringsmodellen og prøvehandlinger sat luppen ned på et område som for eksempel smerter, urinvejsinfektion eller fald.

De har mødtes på læringstræf i projektperioden og vidensdelt og fortalt om deres forskelligartede indsatser.

Plejecenteret Symfonien i Næstved har deltaget med tre afdelinger, og i afdelingen N4 har de sat fokus på at forhindre borgerne i at blive obstiperet (forstoppet).

N4 startede i det små. Afdelingens første prøvehandling omhandlede én medarbejder og én beboer. De kortlagde borgerens afføringsmønster og skrev det ind i døgnrytmeskemaet, og så gik medarbejderen i gang med at have fokus på beboerens afføring.

- Det gik så godt, at vi udvidede det til at omhandle fire beboere. Og nu har vi generelt langt mere opmærksomhed på problematikken, siger sygeplejerske Fie Møller.

Opstipering italesat på triagemøder

Der er desuden kommet mere fokus på opstipering på triagemøderne.

- Hver gang vi triagerer taler vi om, om borgeren har haft afføring i dag, om borgeren burde have det ifølge døgnrytmeskemaet, eller om det kan vente en dag. På den måde kan vi vurdere, hvornår vi skal sætte handlinger i gang, siger sygeplejerske Fie Møller.

Forstoppelse er en ubehagelig tilstand for borgeren og kan i slemme tilfælde medføre indlæggelse og operation. Derfor er det en vigtig tilstand at have fokus på i forhold til borgere med demens.

- Hvis vi øger en borgers smertestillende, så er vi også opmærksomme på, om vi skal gøre noget ekstra for, at de får afføring. Det kan være at få dem op at gå, eller give dem noget sveskejuice, inden vi bare giver noget afføringsmiddel, siger sygeplejersken.

Synlig tavle med sundhedsmål

Sideløbende med Fremfærd-projektet er det i Næstved Kommune blevet besluttet, at alle plejecentre skal sætte sig sundhedsmål for borgerne. Målene - og udviklingen i om afdelingen kan leve op til dem - bliver vist på en tavle, som er synlig for alle - også de pårørende.

- Vi har lavet en målsætning om, at 95 procent af borgerne ikke er obstiperet på ugentlig basis. Vi bruger patientsikkerhedskalenderen til at registrere, om vi når og holder vores mål, siger sygeplejerske Fie Møller.

På tavlen vil det fremgå som grønt, hvis plejecenteret overholder sine mål, og rødt hvis de ikke gør. Der vil også være et felt ved hvert mål, som beskriver årsagen til tilstanden og et felt til handlinger.

Fælles sprog ved triage

Et af de andre plejecentre i projektet er Montebello i Helsingør. De er i gang med at øge antallet af triageringer for at sikre den bedste pleje af beboerne.

- Vores arbejde i projektet har vist os, at vi har behov for en fælles viden og et fælles sprog at tale ud fra på triagemøderne, fortæller afdelingsleder Sille Lund.

Derfor har plejecentret indført, at alle medarbejdere skal tage et e-learning-kursus om demens og smerter fra Nationalt Videnscenter for demens. Og det er også et krav ved nyansættelser.

- Vi står lige overfor at skulle implementere triagering til aften- og nattevagter og har haft de første møder om det med assistenterne, siger Sille Lund.

Derudover bruger Montebello også videnscenterets lommekort i arbejdet med adfærdsændringer og MAI 10-screeningsskema i forhold til at afdække om adfærdsændringer hænger sammen med smerter.

- Det har blandt andet hjulpet os med at finde ud af, at en beboer sad dårligt i sin nye kørestol, så hun nu sidder bedre, er samarbejdsvillig under plejen og ikke udviser udadreagerende adfærd længere. Hun har også fået god appetit og kan holde ud helt til om aftenen, siger Christina Larsen, der er social- og sundhedshjælper.