Plejecentret Kildemarkscenteret i Næstved har implementeret en AI-baseret teknologi, der gør, at beboerne kan sove mere trygt om natten.

Teknologien omdanner kamerabilleder af plejekrævende borgere til tekst og animationer, og er så nyskabende, at Næstved Kommune har vundet en innovationspris for den nye teknologi.

Men kan teknologien overføres til andre plejecentre og fungere lige så godt dér som på det plejecenter, hvor den oprindelig blev indført?

Det spørgsmål ønsker Næstved Kommune sammen med Fremfærd at få besvaret i projektet "Sammen om Ny teknologi". 

Teknologi giver hurtigt overblik

Teknologien, der hedder 'Digitalt tilsyn', er udviklet af virksomheden Teton.ai, og omdanner kamerabilleder til metadata, hvorved borgeren fremstår som små figurer og derved anonymiseres.

Det giver plejepersonalet et godt overblik over hver enkelt borgers situation, så de kan gribe hurtigt ind, hvis det er nødvendigt.

På den måde kan plejepersonale via iPad og mobiltelefoner følge med i, om beboere er i fare for fx at falde ud af sengen, skade sig selv eller har urolige nætter.

Set udefra er et plejecenter et plejecenter. Men lige under overfladen er der mange ting, der kan være specifikke for det enkelte sted

Forsker Søren Skaarup

Op til 300 fysiske besøg hver nat

På plejecentret Kildemarkscentret i Næstved, der oprindelig fik teknologien introduceret, har teknologien haft god effekt. Plejecentret har godt 100 beboere, de fleste af dem er hukommelsessvækkede.

Tidligere skulle fem nattevagter hver nat tjekke, om borgerne sov eller eventuelt var faldet ud af sengen. Hver borger blev tjekket én til tre gange hver nat. Det kunne give op til 300 fysiske besøg, hvilket er meget tidskrævende.

Ofte kom nattevagten til at vække borgeren, når de kom for at se til dem. Derfor ønskede kommunen en løsning, der kunne afklare, om borgeren sov, eller om borgeren måske var faldet.

Ting må ikke blive bøvlede, for så får vi dem ikke gjort

Teamleder, Symfonien

Faldulykker opdages inde for fem minutter

Erfaringen med den nye teknologi er, at den tid, en borger ligger på gulvet efter et fald og venter på hjælp fra en nattevagt, er faldet fra op til to timer til blot fem minutter, fortæller Sander Louis Lorell, der er velfærdsteknologikonsulent i Næstved Kommune.

- Det er både mentalt og fysisk belastende for en borger at ligge på gulvet og blive nedkølet og ikke vide, hvornår man bliver fundet. Derfor har teknologien betydet en kæmpe ændring, siger Sander Louis Lorell.

Leverandør har afgørende rolle

Kommunen ønsker på baggrund af de gode erfaringer at overføre teknologien til plejecentret Symfonien i det nordlige Næstved og har fået 3,5 millioner kroner af kommunens socialudvalg til formålet. Symfonien har ligesom Kildemarkscentret mange hukommelsessvækkede borgere og kan se et stort potentiale i den nye teknologi.

Pengene skal bruges til at køre fuld skalering på både Symfonien og Kildemarkscentret, der startede med en afprøvning på 20 enheder.

Erfaringen fra Kildemarkscentret er, at implementeringen af teknologien er forløbet relativt nemt, fordi leverandøren har spillet en afgørende rolle.

- Teton har taget et stort ejerskab. De har været med på adskillige nattevagter og fulgt vores medarbejdere, og designet løsningen sammen med dem, siger Sander Louis Lorell.

Hver implementering er en ny 'pilot'

Den nye teknologi er netop blevet introduceret på Symfonien. Planen er, at ledere og medarbejdere på Symfonien skal have den samme grundige introduktion til teknologien som på Kildemarkscentret.

Derfor har Tetons konsulenter i en uge fulgt medarbejdere tæt i de forskellige vagtlag og fået blik for, hvad der skaber barrierer for implementeringen.   

- Vi ser hver ny implementering som en 'ny pilot' og laver nye baselinemålinger hver gang for at se forbedringspotentialet det enkelte sted. Vi arbejder med det brugernære og er meget optaget af, at man som bruger føler sig komfortabel med at bruge det, vi leverer, forklarer Claus Ipsen, der er kommerciel direktør hos Teton.ai

Få teknologien i hænderne

Oplevelsen på Symfonien er, at den nye teknologi har et stort potentiale, og at den bedste vej til god implementering er hurtigt at afprøve teknologiens muligheder.

- Få det i hænderne, arbejd med det, se hvad det er, og lad det tage den tid, det tager. Personalet skal kunne se meningen med det, siger Jane Rostock, der er teamleder på Symfonien.

Hvad kan teknologien gøre for borgerne?

Samme oplevelse har Jan Struwe Poulsen, vicekontorchef i KL og medprojektleder på Fremfærd-projektet "Sammen om ny teknologi". Han har interviewet ledere og medarbejdere på både Kildemarkscentret og Symfonien om deres erfaringer med at indføre teknologien.

- PowerPoint-præsentationer er fint, men det er først, når medarbejderne får teknologien i hånden, at det for alvor giver mening. Det er tydeligt, at medarbejdere i ældreplejen ikke er interesseret i ny teknologi for teknologiens skyld. De er interesseret i, hvad teknologien kan gøre for borgerne, siger han.

Vi er blevet kontaktet af otte-ni andre kommuner, der ønsker at høre om vores erfaringer

Konsulent, Næstved Kommune

Teknologi skal understøtte kerneopgaven

Det er forsker og underviser ved IT-Universitetet Søren Skaarup enig i. Han følger Fremfærd-projektet "Sammen om ny teknologi" og er i gang med at udarbejde anbefalinger til god implementering af ny teknologi sammen af resten af projektgruppen bl.a. på baggrund af erfaringerne i Næstved.

- Det er afgørende, at teknologien understøtter kerneopgaven og fagligheden. Derfor skal man hele tiden stille sig selv spørgsmålet: Er det her noget, der bidrager til, at vi kan løse kerneopgaven og styrke faglighed? Jeg har i min forskning set eksempler på, hvordan teknologien er kommet i vejen for kerneopgaven, fordi man har været så optaget af at registrere noget i et system, at man glemte relationen til borgeren, siger han. 

Fokuser på lokale forhold

Søren Skaarup peger også på tidlig medarbejderinddragelse og fokus på lokale forhold som afgørende for succes.

- Set udefra er et plejecenter et plejecenter. Men lige under overfladen er der enormt mange ting, der kan være specifikke for det enkelte sted. Så bare fordi en implementering kører fantastisk ét sted, er det ikke sikkert, at den også kører fantastisk et andet sted, siger han.  

Stor interesse fra andre kommuner

I Næstved Kommune glæder man sig over perspektiverne i den nye teknologi og den store interesse, der er for teknologien også fra andre kommuner.

- Vi er blevet kontaktet af otte-ni andre kommuner, der ønsker at høre om vores erfaringer. Teknologien rummer mange muligheder bl.a. i forhold til at optimere søvn og døgnrytme for vores borgere. Der er også et stort potentiale i at kombinere 'Digitalt tilsyn' med andre teknologier fx sensorbleer, VR og Soft Tilt senge, fortæller Sander Louis Lorell.

"Ting må ikke blive bøvlede"

Næstved Kommune stillede fra starten krav til leverandøren om, at fald- og søvndata genereret gennem 'Digitalt tilsyn' skulle integreres i omsorgs-systemet Nexus. Det er teamleder på Symfonien Jane Rostock glad for.

- Ting må ikke blive bøvlede, for så får vi dem ikke gjort. Teknologier og systemer skal tale sammen, siger hun og understreger, at monitorering af faldulykker på sigt gerne skal kobles sammen med ble-teknologi, der kan hjælpe personalet med at skifte borgerens ble til tiden.

- Det vil være fantastisk, for mange natlige tilsyn skyldes ikke kun, at personalet skal tjekke, om borgeren er faldet men også, om bleen er våd, siger hun.

Aftenmøder for pårørende

For velfærdsteknologikonsulent Sander Louis Lorell er der ingen genvej til succesfuld implementering. Det kræver knofedt og hårdt arbejde. Hver implementering er en ny 'pilot', og alle målgrupper skal føle sig trygge. 

- Det allervigtigste ved en implementering er, hvor mange timer, der bliver lagt derude. Man er nødt til at kigge ind i alle problematikker og spørge: Hvad kan vi hjælpe jer med? Vi har holdt aftener for pårørende. For først, når alle forstår, hvad løsningen gør og kan, kan man forvente opbakning til den, siger han.