For borgere med demens er det ofte svært eller umuligt at sætte ord på smerter eller mistrivsel. Så i stedet for at sige, "jeg har ondt", så kommer ubehag til udtryk på andre måder - blandt andet ved ændret adfærd.

Derfor er det afgørende for borgernes sundhed og livskvalitet, at medarbejderne har et godt øje for adfærdsændringer - og hvad der kan ligge bag.

To plejecentre under Fremfærd-projektet Sikker sundhed for borgere med demens har netop sat fokus på adfærdsændringer.

Det ene plejecenter - Symfonien N2 i Næstved - har udviklet deres eget adfærdsskema, mens det andet plejecenter - Søhus i Slagelse - har udarbejdet værktøjet "Somatisk tjekliste ved adfærdsændringer". Tjeklisten og Slagelses erfaringer kommer vi tilbage til senere, men først skal vi høre mere om arbejdet i Næstved.

Nyt adfærdsskema indbyder til refleksion

På Symfonien N2 er medarbejderne ikke uvante med at tage bestik af beboernes adfærd. Men de oplevede, at det adfærdsskema, de brugte, ikke var dækkende nok.

Derfor valgte de at udvikle et nyt skema, som lægger op til mere refleksion i forhold til den ændrede adfærd, fortæller sygeplejerske Julie Agnes Johansen (billedet).

- I stedet for kun at tage stilling til, om borgeren er agiteret, så skal medarbejderne reflektere over, hvad årsagen er, siger hun.

Hvad ligger bag adfærden?

Skemaet er bygget op med fem overordnede spørgsmål om borgerens adfærd. Hvis medarbejderen kan svare ja til et spørgsmål, så skal de gå videre til nogle reflekterende underspørgsmål.

For eksempel lyder et spørgsmål: Er borgeren opkørt? Hvis svaret er ja, går medarbejderen videre til at besvare underspørgsmål som: Har borgeren sovet mindre end 6 timer i nat? Har borgeren smerter? Er borgeren overstimuleret? Mangler borgeren 1:1 kontakt?

Med det nye skema får plejepersonalet på N2 nogle helt andre data, som de kan reagere på og handle ud fra til gavn for borgerne.

- Det har blandt andet betydet, at dosis på antipsykotisk medicin til to borgere er blevet nedbragt, siger Julie Agnes Johansen.

Fra ni til to borgere med adfærdsskema

Da N2 begyndte med adfærdsskemaet for et år siden, havde de ni borgere, de fulgte med skemaet. Nu er de nede på to, som har skemaet fast.

- Medarbejderne er rigtig begejstrede for skemaet, fordi det hjælper dem med at forstå og analysere adfærd og finde de rigtige løsninger til borgerne,  siger Julie Agnes Johansen. Det er også derfor, de har kunnet trappe antallet af borgere, de følger med skemaet, ned.

Som eksempel fremhæver sygeplejersken en borger, som var meget udadreagerende. Det var først, da de brugte det nye adfærdsskema og fik indsamlet data og reflekteret over, hvad årsagen kunne være, at de knækkede koden.

- Det viste sig, at de fleste medarbejdere som årsag til adfærden havde krydset af, at borgeren manglede 1:1 kontakt. Så kunne vi gå ind og arbejde med det, og nu er borgeren meget mindre agiteret og udadreagerende, siger hun.

Tjekliste i Slagelse forebygger indlæggelser

På demensafsnittet Søhus under plejecenter Skovvang, der ligger i Slagelse Kommune, har indsatsområdet i projektet været tidlig opsporing af adfærdsændringer.

- For at støtte medarbejderne har vi udviklet et opsporingsredskab, vi kalder somatisk tjekliste, som skal være med til at forebygge indlæggelser, fortæller Pernille Brodthagen Thomsen, der er risikomanager i Slagelse Kommune og tovholder på projektet i Søhus.

Redskabet består af fem spørgsmål, som medarbejderne skal reflektere over og tage stilling til, så snart de opdager en adfærdsændring hos en borger.

- Lige så snart, der er en adfærdsændring, går vi punkterne igennem for at finde ud af, hvor den er gal, og så sætter vi ind med behandling. På den måde øger vi forhåbentligt borgerens livskvalitet ved at få dem behandlet hurtigt, og vi sørger for, at de ikke kommer unødigt på sygehuset, siger hun.

Nye kompetencer til medarbejderne

Samtidig fungerer tjeklisten som kompetenceudvikling for medarbejderne.

- Vi har sikret os, at alle medarbejdere har fået kendskab til listen og fået den lagt i Nexus, så den ligger sammen med andre lister og er en del af en kendt arbejdsgang, siger risikomanager Pernille Brodthagen Thomsen.

2 indlæggelser på 26 uger

Tjeklisten er blevet afprøvet i Søhus i efteråret og foråret. Medarbejderne har i 26 uger gået tjeklistens spørgsmål igennem på alle vagter hen over et døgn.

- Der var 30 tilfælde, hvor der blev registeret smerter. To tilfælde resulterede i indlæggelser, mens resten blev opsporet hurtigt og handlet på. Det, synes vi, er et rigtig godt resultat, siger Pernille Brodthagen Thomsen.

Plejecenteret har ikke mulighed for at sammenligne med de forudgående 26 uger, men de er overbeviste om, at tjeklisten har medført færre indlæggelser og højnet patientsikkerhed og livskvalitet for borgerne, fortæller risikomanageren.

Flere skal have kendskab til tjeklisten

I samme periode har Søhus udvidet antallet af triage-møder, hvor tjeklisten bliver gennemgået, fra to gange om ugen til fem dage om ugen.

- Det virker, fordi vi gør det systematisk, og vores næste step er at udvide triage-møderne til weekenden, siger hun.

Derudover skal tjeklisten spredes til andre demensafsnit i kommunen, men målet er at nå endnu længere ud, siger demenskoordinator Lisbeth Hauberg.

- På alle plejecentre bor der borgere, som er kognitivt svækket, og som har svært ved at fortælle om smerter. Derfor vil vi gerne brede det ud til alle plejecentre og senere hen også til hjemmeplejen, siger hun.

Søhus har lavet en poster, der viser deres arbejde med tidlig opsporing af adfærdsændringer og den nye somatiske tjekliste, der blev præsenteret på Demensdagene 2024: