Når en ny beboer flytter ind på Torstorp Plejehjem- og Rehabiliteringscenter i Taastrup, så kommer der gæster. Den medarbejder fra dagvagten, som er beboerens kontaktperson og den medarbejder fra aftenvagten, som er tættest på borgeren, kommer på besøg til småkager og en snak.

Besøget hedder ’Mit liv’ og er en prøvehandling, som plejehjemmet har udviklet som del af Fremfærd Sundhed og Ældres projekt ’Grundlæggende pleje i praksis’, der skal revitalisere og synliggøre den grundlæggende pleje, der udføres hver eneste dag i ældreplejen men som ofte ikke italesættes.

Hvad er grundlæggende pleje?

Grundlæggende pleje handler om at imødekomme borgernes grundlæggende behov. Det er helt basale ting som at spise selv, vaske sig, tage sin medicin, gå på toilettet og klæde sig på, som de fleste gerne vil klare selv, og som det kan være følsomt at skulle have hjælp til.

Det er i lige så høj grad oplevelsen af at være tryg og blive hørt og respekteret i plejerelationen og blive støttet i at kunne være i sit eget liv, trods sygdom og funktionsnedsættelser. På Torstorp Plejehjem- og Rehabiliteringscenter i Taastrup starter den grundlæggende pleje med, at medarbejderne kender borgernes ønsker og behov. Derfor har man indført 'Mit liv'.

Man ændrer sig gennem livet

Før i tiden tog personalet snakken med de pårørende ved indflytning for at blive klogere på den kommende beboer. Men man oplevede, at de kunne give et fortegnet billede af den ældres behov og ønsker.

- Tidligere var vi meget opmærksom på de pårørende, men vi blev nysgerrige på, hvad der sker, når vi spørger borgerne selv om deres liv, siger daglig leder Majbrith Christiansen.

Det kan handle om bestemt mad eller tøj, som de pårørende mener, at deres mor eller far ikke kan lide.

- De gør det i bedste mening, men man ændrer sig igennem livet. Måske kan den pårørende godt lide tøjet eller maden alligevel, forklarer hun.

Beboeren i centrum

Samtalen varer en time. Medarbejderne har te og småkager med, og de øvrige kolleger ved, at de ikke skal forstyrre.

Det giver ro til, at den nye beboer kan fortælle om sit tidligere arbejdsliv, sit sociale netværk, og om der er særlige ønsker for den sidste tid. Der bliver spurgt til livretter, og om hvor udadvendte og sociale, de har lyst til at være på plejehjemmet.

- Det handler om at sætte beboeren i centrum, så det er deres behov, vi varetager og ikke vores egne, siger social- og sundhedsassistent Solveig Øby.

- Vi har mange beboere, som foretrækker at sidde i egen bolig. De pårørende tror, at de skal ud at være sociale, men det har beboeren ikke lyst til. Den ældre har selvbestemmelse, supplerer daglig leder Majbrith Christiansen.

Får ikke ribbet op i noget

Efter besøget udfylder medarbejderne et skema i dokumentationssystemet, hvor kollegerne kan læse med.

Social- og sundhedshjælper Vibeke Strøm fortæller, at det giver tryghed at kunne læse om de nye beboeres livshistorie. Hun oplever, at beboerne føler sig set og anerkendt.

- Vi har fået en ny borger, som har haft en stor sorg og ikke har lyst til at tale om det. Når vi ved det, får vi ikke ribbet op i noget, forklarer hun.

Prøvehandlingen har hverken krævet yderligere uddannelse eller træning af medarbejderne. Det eneste krav er, at man kan sætte sig ned og spørge nysgerrigt til beboerens liv, fortæller daglig leder Majbrith Christiansen.

Hvis den nye beboer har problemer med hukommelsen, og samtalen ikke kan gennemføres, så spørger man de pårørende som tidligere.

Aftenvagten kommer tættere på

Forsøget har kørt i ét år og blev sat i værk, efter at medarbejdere og ledelse fra Torstorp Plejehjem- og Rehabiliteringscenter havde deltaget i et forløb for ældreplejen i Høje-Taastrup om god, grundlæggende pleje i forbindelse med projektet "Grundlæggende pleje i praksis".

Her talte social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, tandplejere og ledere fra ældreplejen om, hvilke prøvehandlinger de kunne sætte i gang i deres egen hverdag. Hvordan kunne man forbedre borgerens oplevelse af at få god, grundlæggende pleje?

Ét af de fokuspunkter, man har arbejdet med i Høje-Taastrup Kommune igennem projektet, er borgerens selvbestemmelsesret og det individuelle hensyn. Det handler om, at livskvalitet er individuelt, og at inddragelse og selvbestemmelse er afgørende for et godt og værdigt liv.

- God, grundlæggende pleje tager tid og kræver stor faglighed. Mange tror, at fx tandbørstning og brug af høreapparat er noget, vi lige gør, men det er det ikke. Mange har delproteser, nogle bruger speciel tandpasta, høreapparater skal have skiftet batterier og slanger. Opgaver bliver mere nuancerede, når man tager individuelle hensyn, siger daglig leder Majbrith Christiansen.

LÆS OGSÅ: Prøvehandlinger skal styrke den grundlæggende pleje

Fast vagtrul giver timer

Det kan være en udfordring for to medarbejdere at sætte én hel uforstyrret time af til én beboer.

Men det har Torstorp Plejehjem- og Rehabiliteringscenter løst ved at have et fast vagtrul, hvor aftenvagterne deltager på borgerkonferencer hver fjerde uge. Dermed får aftenvagterne nogle timer i et normalt vagtrul at trække på, forklarer daglig leder Majbrith Christiansen.

Hun anbefaler desuden, at man som leder sørger for at få medarbejderne med på idéen, så projektet ikke bliver trukket ned over hovederne på dem.

Livet bliver fuldført

Medarbejderne Solveig Øby og Vibeke Strøm understreger, at 'Mit liv' netop fungerer så godt, fordi man er to og får kendskab til kollegernes arbejdsgange og rutiner. Ikke mindst aftenvagterne oplever at have fået bedre kendskab til borgerne. 

- Når vi er to, kan vi spørge til hele døgnet. Det er småting, som gør, at livet bliver fuldført, slutter social- og sundhedshjælper Vibeke Strøm.