Hjemmeplejeleder Inge-Lise Clement på workshop om grundlæggende pleje i Høje Taastrup

Prøvehandlinger skal styrke den grundlæggende pleje

Med enkle greb vil ældreplejen i Høje-Taastrup forbedre borgerens oplevelse af pleje.

Af Mette Dissing Sandahl 16/05/2022
Dansk Sygeplejeråd,
FOA,
KL

Langt de fleste vil gerne selv kunne spise, vaske sig, gå på toilettet, klæde sig på og varetage deres sociale kontakt. Også når vi bliver syge eller gamle. Det kan være overordentligt følsomt at få brug for hjælp til de helt grundlæggende ting.

Den basale pleje giver medarbejderne mulighed for at opdage ændringer hos borgeren og måske forebygge indlæggelser. Hvis medarbejderne reagerer på små ændringer i humør, søvn, fordøjelse eller madindtag, kan et ring til sygeplejersken eller lægen gøre en stor forskel. Derfor er grundlæggende pleje en helt afgørende del af den kommunale ældrepleje.

Men meget af det vigtige arbejde er usynligt og mangler et fælles fagligt sprog. Derfor bliver det vigtige arbejde ofte undervurderet. Medarbejderne bliver ikke anerkendt for det komplekse og betydningsfulde arbejde, de gør. Når andre kigger på den grundlæggende pleje udefra, fristes de til at tro, at grundlæggende pleje er noget, alle kan.

Enkle greb giver god pleje for borgeren

På den baggrund har ældreområdet i Høje-Taastrup taget del i Fremfærd Sundhed og Ældres projekt om at styrke den grundlæggende pleje i praksis. KL og de faglige organisationer på sundheds- og ældreområdet står bag.

Hvad er grundlæggende pleje?

Grundlæggende pleje handler om at imødekomme borgernes grundlæggende behov. Det er helt basale ting som at spise selv, vaske sig, tage sin medicin, gå på toilettet og klæde sig på, som de fleste gerne vil klare selv, og som det kan være følsomt at skulle have hjælp til.

Det er i lige så høj grad oplevelsen af at være tryg og blive hørt og respekteret i plejerelationen og blive støttet i at kunne være i sit eget liv, trods sygdom og funktionsnedsættelser. Når kommunerne yder grundlæggende pleje sker det både med hjemmel i sundhedsloven og serviceloven, og mange faggrupper bidrager til den grundlæggende pleje.

Social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, tandplejere og ledere fra ældreplejen i Høje-Taastrup havde sat hinanden stævne for at finde prøvehandlinger i deres egen hverdag, hvor de med enkle greb kan forbedre borgerens oplevelse af at få god, grundlæggende pleje.

Pejlemærker for den gode pleje

Ledelse og nøglemedarbejdere fra ældreområdet har tidligere i projektforløbet beskrevet fem pejlemærker, der skal sætte ramme og retning for arbejdet med at styrke den grundlæggende pleje i Høje-Taastrup. Og det er disse pejlemærker, som snakkene tager udgangspunkt i på dagens workshop.

De fem pejlemærker for grundlæggende pleje
  • Gode rammer og relationer
  • Borgernes selvbestemmelse og det individuelle hensyn
  • Fælles sprog, som skaber refleksion og sparring
  • Synlighed
  • Den gode, grundlæggende mundpleje

Gode rammer og relationer handler om planlægning og at opnå gode relationer til borgerne. Her er forventningsafstemning vigtigt. Når der er tid til en indledende samtale med borgeren, hvor man lærer borgeren at kende, kan man sætte mennesket før opgaven. Der skal være en sammenhæng mellem det, der er behov for, og det, der er mulighed for.

Borgerens selvbestemmelse og det individuelle hensyn handler om, at det er vigtigt, at den enkelte borger kan styre sin selvbestemmelsesret. Livskvalitet er individuelt og ikke nødvendigvis det samme for borgeren som for medarbejderen. Det borgeren vil, kan opleves som modsætningsfyldt for medarbejderen, men kan være vigtigt for borgerens selvbestemmelse. Der er en økonomisk ramme og en serviceramme, der skal overholdes, men medarbejderne skal have mulighed for at udfolde sig indenfor de rammer.

Fælles sprog, som skaber refleksion og sparring handler om vigtigheden af at være dygtig til den grundlæggende pleje og skilte med sin professionelle stolthed. Det kræver, at man kan være nysgerrige på, hvad det er, der sker, når noget lykkes for en kollega. Man skal kunne tale sammen og have den samme referenceramme.

Synlighed handler om, at grundlæggende pleje er komplekst og kræver faglighed, som skal synliggøres. Plejen skal synliggøres både blandt medarbejderne selv, de pårørende, politikerne og andre på området.

Den gode, grundlæggende mundpleje er grundlag for trivsel hos borgerne og forebygger mange sygdomme hos de ældre. I Høje Taastrup har man som den eneste kommune i projektet inviteret tandplejen med. Men det, medarbejderne ønsker for sig selv, gælder ikke nødvendigvis for den enkelte borger.

Selvbestemmelsen bliver trumfet af ”plejer”

Grupperne går i gang med at vælge prøvehandlinger, som kan løfte kvaliteten af den grundlæggende pleje. Borgernes selvbestemmelse er det emne, som vækker genklang hos langt de flest.

Hvorfor fokus på grundlæggende pleje?

Mængden af plejekrævende ældre og syge stiger i kommunerne. Borgerne bliver udskrevet hurtigere, kommer hjem med mere komplekse tilstande, og lever længere men også med flere sygdomme. Det har fået enkeltsager på rigtig dårlig grundlæggende pleje til at eksplodere i medierne.

Udviklingen af et fælles fagsprog skal gøre det nemmere at løfte fagets anseelse, give området den status, som det fortjener, og gøre det lettere at rekruttere nye kollegaer til det vigtige arbejde.

Gennem fire workshops taler medarbejdere og ledelse om, hvad grundlæggende pleje er og laver prøvehandlinger i hverdagen, som forbedrer borgerens oplevelse. 

Kollegerne udfylder et mindmap med alle aspekter af emnet: Hvad handler grundlæggende pleje om, når vi står ude hos borgerne? Hvad er det for organiseringer, samarbejdsformer og viden, der er brug for? Hvad siger borgerne?

Flere medarbejdere fortæller, hvordan hensyn til rutiner og ’sådan plejer vi at gøre’ risikerer at trumfe borgernes behov. Medarbejderne vender forskellige muligheder for at yde en mere individuel pleje fra individuelle sengetider til dialog med aftenvagten om, hvordan dagen er forløbet. De er enige om, at der er potentiale for at gøre det bedre og glæder sig til at komme i gang med prøvehandlingerne.

Selvbestemmelse overfor serviceniveau

Inge-Lise Clement, hjemmeplejeleder i Høje-Taastrup Kommune, ser tilbage på dagen:

- Vi får rigtig mange perspektiver på, hvad grundlæggende pleje er. Det giver mig indblik i, hvad det er, jeg som leder skal sikre, sker ude i plejen, for eksempel når vi taler borgernes selvbestemmelse og individuelle hensyn. Hvordan spiller det sammen med det politisk vedtagne serviceniveau og det, der står i kvalitetsstandarderne? Vi skal tage borgernes selvbestemmelse alvorligt, men vi skal gøre det indenfor de rammer, vi har fået, siger hun.   

Hun håber, at medarbejderne tager hjem med en stærk bevidsthed om, hvad det er, de arbejder med, og hvorfor de gør tingene, som de gør, så borgerne i sidste ende oplever en god og sammenhængende pleje.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om 'Grundlæggende pleje i praksis'
Fremfærd sundhed og ældre

KL og de faglige organisationer på sundheds- og ældreområdet i Fremfærd Sundhed og Ældre står bag projektet, der har til formål at styrke den grundlæggende pleje i praksis.

Der arbejdes med at udvikle en ny måde at tale om grundlæggende pleje og med at klæde ledere og andre nøglemedarbejdere på til at understøtte dette.

Der arbejdes også med prøvehandlinger, hvor ledere og medarbejdere på tværs af fagligheder og niveauer afprøver, evaluerer og justerer.

De deltagende kommuner er Frederiksberg, Horsens og Høje-Taastrup Kommuner. KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd har projektledelsen. 

Projektet kører frem til sommeren 2022.