
Det giver glæde at få et sprog for grundlæggende pleje
Grundlæggende pleje skærper blikket for borgeren og gør, at man ser mennesket frem for opgaven, viser erfaringer fra Horsens Kommune.
- Det er ting, vi gør i forvejen. Nu har vi bare sat ord på. Vi møder borgerne der, hvor de er. Vi ser deres behov og får den gode relation. Vi ser mennesket før opgaven.
Anette Rasmussen (billedet) er social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen i Horsens Kommune. Hver dag kommer hun i borgerens hjem. Hun hjælper med støttestrømper, bad og medicin. Hun observerer, om borgeren får nok at spise, om huden er pæn, neglene klippet, om fordøjelsen fungerer.
Hun gør det, uden nødvendigvis at tænke over, at det er dét, hun gør. Og at den grundlæggende pleje, hun yder, er helt afgørende for borgernes oplevelse af velvære.
- Vi er ikke vant til at benævne det, vi bare går rundt og gør, men det giver stor glæde at blive bevidst om det, siger hun.
Grundlæggende pleje er ikke for alle
Når grundlæggende pleje er blevet et begreb, som Anette og hendes kolleger i ældreplejen taler om, skyldes det, at Horsens Kommune har deltaget i et projekt, der handler om at tydeliggøre værdien af den grundlæggende pleje.
For det er svært at sætte pris på noget, man ikke har ord for.
- Det er et vigtigt fag, og det er helt vildt vigtigt at tale faget op, for det ér ikke alle, der kan yde grundlæggende pleje, selvom det ofte lyder sådan, siger Anette Rasmussen.
Borgernes basale behov skal dækkes
Horsens er med i projektet "Grundlæggende pleje i praksis" sammen med Frederiksberg og Høje-Taastrup Kommune. Bag projekterne står KL og de faglige organisationer i Fremfærd Sundhed og Ældre.
Udgangspunktet er en forståelse af grundlæggende pleje som det, medarbejdere gør for at sikre borgernes mest basale behov. Der er tale om behov, som borgeren tidligere selv kunne varetage, men som de nu behøver et professionelt menneske til at hjælpe sig med, og som ofte foregår i borgerens eget hjem.
Undervejs i processen er det blevet tydeligt, at relationer er helt afgørende for at kunne yde god grundlæggende pleje, og at borgernes behov ikke kun er fysiske men også i høj grad psykosociale og relationelle.
Relationen til borgere med demens er altafgørende
Fire enheder fra Horsens Kommune har deltaget i projektet. Det drejer sig om to hjemmeplejegrupper, om plejehjemmet Præsthøjgården, F-stuen samt demensenheden Slotsgården, der ligger i forlængere af Præsthøjgården.
Majbrit Hammer Nielsen, daglig leder af Slotsgården, fortæller, at hendes medarbejderne laver ’totalt meget’ grundlæggende pleje hver eneste dag, men at de ikke altid er bevidste om det.
- Når jeg tidligere spurgte mine medarbejdere: 'Hvad har I lavet af grundlæggende pleje i dag?' så kunne de stå og tænke: 'Har jeg lavet noget?' siger Majbrit Hammer Nielsen.
Hun understreger, at relationer altid har fyldt meget på Slotsgården. Borgere med en demenssygdom kan måske ikke huske, at de lige har haft en hyggestund og drukket kaffe med en medarbejder, men de husker følelsen af at blive set og anerkendt.
- Vi kan ikke gøre noget uden en god relation, men vi har manglet et sprog til at tale om det. Når vi skulle tale om grundlæggende pleje, fik vi uld i munden, siger Majbrit Hammer Nielsen.
LÆS OGSÅ: Som leder sætter jeg grundlæggende pleje på dagsordenen
Daglige stjernestunder
Som led i projektet har de fire deltagende enheder gennemført en række prøvehandlinger, der skal tydeliggøre værdien af grundlæggende pleje.
På Præsthøjgården F-stuen har de fx arbejdet med at skabe daglige stjernestunder for deres beboerne. Målet er at etablere en stjernestund med hver beboer dagligt i 15-30 minutter, hvor der kun er fokus på relationer og på, hvad borgeren har lyst til.
I Brædstrup Hjemmepleje har de eksperimenteret med opstartsmøder med nye borgere. Ideen med prøvehandlingen er indenfor de første døgn at samle flere fagligheder til et møde ude hos borgeren for at afklare borgerens ønsker, behov og mål.
Prøvehandlingen har vist sig at skabe kontinuitet og fælles viden. Medarbejderne ved, hvad de skal kigge efter ude hos borgeren, hvilket højner fagligheden og den grundlæggende pleje.
Erfarne medarbejdere deler viden
Social- og sundhedshjælper Anette Rasmussen og resten af Dagnæs Hjemmepleje i den sydlige del af kommunen har som prøvehandling indført mentorordning og sidemandsoplæring af nyansatte.
Mentor følger op med den nyansatte hver uge ud fra et introduktionsprogram.
Desuden kører en erfaren medarbejder sammen med den nyansatte ud til borgerne i starten. Efterfølgende prøver de selv på egen hånd at udføre opgaver og får sparring af den erfarne kollega. Denne sidemandsoplæring giver faglig stolthed, fortæller Anette Rasmussen.
- Det giver en glæde at lære fra os og vise, hvad vi står for, og hvad faget kan, og hvorfor relationen er vigtig. Det kan handle om, hvordan man kommer ind i et hjem. For nogle borgere er det altafgørende, at man siger sit navn og har egne skiftesko med, siger Anette Rasmussen.
Plakat skal nudge til god adfærd
For at sikre fortsat fokus på grundlæggende pleje har kommunen fået produceret en plakat, der viser de 12 grundlæggende behov, man som medarbejder skal være opmærksom på.
Ideen er, at plakaten skal hænge i hjemmeplejen, på plejecentret, i døgnrehabiliteringen. Kort sagt alle de steder i Horsens Kommune, hvor medarbejderne yder grundlæggende pleje.
- Plakaten skal minde os om at få grundlæggende pleje ind i alle vores daglige snakke, siger Malene Storgaard Jensen, der er udviklingskonsulent i Horsens Kommune og projektleder på projektet.