Når du skal have hjælp til at skrive en festsang eller have forslag til oplevelser på en ny feriedestination, har du måske brugt en AI-chatbot til at hjælpe dig.

På de kommunale arbejdspladser er generativ AI med chatbots som ChatGPT, Gemini og CoPilot også begyndt at vinde indpas.

Teknologien bruges allerede til at svare borgere på spørgsmål, eller hjælpe administrative medarbejdere med at analysere tekster, planlægge vagtskemaer i hjemmeplejen eller give alarm, hvis en borger falder i sin bolig på et plejecenter.

Men hvornår er kunstig intelligens relevant at bruge? Hvilke forandringer vil teknologien bringe med sig? Og hvordan ruster de kommunale organisationer sig bedst muligt til AI?

Det vil et nyt projekt, som Fremfærds bestyrelse står bag, undersøge nærmere.

Fælles forståelse og sprog

På mange kommunale arbejdspladser har ledere og medarbejdere fælles bekymringer, men også forventninger til, hvilken betydning kunstig intelligens kan få i fremtiden.

For AI vil unægteligt udfordre både faglighed og arbejdsgange på nye måder.

- Derfor skal projektet hjælpe kommunerne med at forstå, hvorfor vi skal forholde os til AI nu – og hvad der skal til for at skabe tryghed, kompetencer og værdi i arbejdet med teknologien, siger Christoffer Lindved Dithmer, der er projektleder fra KL.

Han suppleres af Dorthe Storm Meier, projektleder fra OAO.

- Projektet skal bidrage til, at hele arbejdspladsen får en fælles forståelse og et fælles sprog for kunstig intelligens. Og så har vi brug for at blive klogere på, hvordan vi kan inddrage medarbejderne og få deres faglighed i spil på en god måde, siger hun.

Teknologien skal anvendes ansvarligt

I en nyere kortlægning af kompetencebehov i forhold til kunstig intelligens lægger administrative medarbejdere vægt på, at AI-løsninger skal være nemme at bruge, og det skal være gennemskueligt, hvordan den kunstige intelligens kommer frem til sine svar.

Derfor er det vigtigt, at ledere, medarbejdere og borgere i fællesskab udvikler en kritisk bevidsthed om teknologien, lyder det fra projektleder Christoffer Lindved Dithmer.

- AI er ikke blot endnu et digitalt værktøj - det kan grundlæggende forandre den måde, vi arbejder på. Derfor har vi brug for organisationer, som er gearet til at arbejde systematisk med AI. På den måde skal vi sikre, at teknologien bliver anvendt ansvarligt og skaber reel værdi, siger han.

Deltag i projektet

I projektet bliver der i samarbejde med konsulenthuset Resonans afholdt tre udviklingsdage, såkaldte laboratorier, hvoraf det ene er målrettet kommunale chefer og direktører. Det afholdes fredag 12. september kl. 9-11.

På de fysiske laboratorier, som er gratis, bliver medarbejdere og ledere fra ældreområdet, skoleområdet, administration og byudvikling klædt på til deres arbejde med AI via et workshopformat, der byder på viden, indsigt, erfaring og refleksion. Der er plads til 80 deltagere på hvert af de fysiske laboratorier.

Laboratorierne er for kommunale ledere, medarbejdere, TR og MED fra de relevante fagområder. Der opfordres til deltagelse i grupper af 3-6 personer, hvoraf mindst en er leder.

Værktøjer skal give tryghed om AI

Derudover bliver der udviklet helt konkrete værktøjer til, hvordan dialogen om AI kan tages i kommunerne og på arbejdspladserne på en både kritisk og konstruktiv måde, forklarer projektleder Dorthe Storm Meier fra OAO.

- Vi ønsker, at projektet giver os handlingsorienteret viden og inspiration til, hvad organisationen kan - og skal - gøre for at understøtte de forandringsprocesser, der skal ske. Og hvordan processen kan tilrettelægges så alle kommer med, siger hun.

Projektleder Christoffer Lindved Dithmer fra KL håber, at de produkter, som projektet ender ud med, vil styrke medarbejdere og lederes tryghed og kompetencer i mødet med AI.

- Og dermed ruste kommunerne til at træffe bevidste valg, så teknologien reelt understøtter den velfærd, vi ønsker at skabe, siger han.