Plakat: Det første år som ung medarbejder

Plakat: Det første år som ung medarbejder

Brug plakaten ”Det første år” som en inspiration til, hvilke fokuspunkter der er vigtige i det første år.

Af Irene Aya Schou 10/03/2025
Fremfærd

Plakaten ‘Det første år’ er udarbejdet til dig som leder, så du kan give unge medarbejdere en god opstart og støtte dem i deres trivsel og udvikling gennem de første 12 måneder.

Brug plakat til onboarding

Den fungerer som et visuelt værktøj, der guider dig til at fokusere på medarbejderens vigtigste behov i hver fase.

Ved at bruge plakaten kan du hjælpe med at skabe tryghed, engagement og tilhørsforhold, så medarbejderen bliver en værdifuld del af teamet.

Som leder kan du anvende plakaten som en del af onboarding-processen, til snakke med dine unge medarbejdere eller som en praktisk påmindelse om løbende at følge op på trivsel og udvikling.

Få plakaten "Det første år"
Unge medarbejdere og arbejdskultur

Projektet "Unge medarbejdere og arbejdskultur" afdækker unges forventningerne til ledelse på ældreområdet og giver indsigt i, hvordan man som leder fx på et plejehjem kan tilbyde en ledelsesstil og et arbejdsmiljø, der motiverer den unge medarbejder. 

Projektet har deltagelse af otte kommuner og har resulteret i konkrete indsigter og værktøjer samlet i den interaktive publikation "Unge medarbejdere og arbejdskultur."

Kommunernes Udviklingscenter (Komponent) har faciliteret forløbet, der foregår i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Unge og arbejdskultur