Susanne Rasmujssen

Som leder sætter jeg grundlæggende pleje på dagsordenen

Susanne Rasmussen er områdeleder i Horsens Kommune og har deltaget i projekt om grundlæggende pleje. Her er hendes vigtigste erfaringer.

Af Irene Aya Schou 15/05/2023
Fremfærd

Hvad har I taget med fra projektet "Grundlæggende pleje i praksis"?

- At vi hele tiden skal huske fokus på grundlæggende pleje og italesætte, hvad grundlæggende pleje er. Hvis jeg skal tale for mig selv, så bruger jeg enhver lejlighed til at snakke om det. Og når jeg snakker om det, er der også nogle af mine kolleger, der snakker om det. Og det er både de daglige ledere, jeg er leder for, og de medarbejdere, jeg er i kontakt med.

Hvordan har I konkret arbejdet med grundlæggende pleje?

- Vi har lavet fire prøvehandlinger. Det er fire måder at anskue det på. De erfaringer skal vi have ud at leve i organisationen. Derfor har jeg fået til opgave sammen med en kollega at sætte det på dagsordenen for alle daglige ledere i Sundhed og Ældre. Så kan man plukke det, man har bruge. Det kan være tavlemøder, sidemandsoplæring og stjernestunder. Vi har også fået lavet en plakat med en person på, der viser de 12 sygeplejefaglige behov. Den plakat har jeg med rundt i tasken i A3-format og hiver den frem, hver gang vi taler om grundlæggende pleje.

LÆS OGSÅ: Stjernestunder og opstartsmøder: Vi er ved at finde ind til kernen i vores profession

Hvad minder personen på plakaten jer om?

- Den minder os om vigtigheden af relationer, om værdighed og om at se på det enkelte menneske før opgaven og så selvfølgelig de 12 sygeplejefaglige behov. 

Hvordan har i ellers arbejdet med grundlæggende pleje?

På demensområdet, som jeg er leder for, har vi en årlig temadag for alle personaler, og her har vi haft emnet oppe. Vi fortalte om projektet, og hvad det betød. Nogle sagde: 'Det ved vi da godt', men da vi begyndte at arbejde med det og sætte gule post it på en person for at illustrere de forskellige borgerbehov, så gav det alligevel mening. Så sagde folk: 'Det er jo det, vi gør hver dag, men vi italesætter det ikke.'

Hvad blokerer for, at man kan yde god grundlæggende pleje?

- Mindsettet og rammerne. På demensområdet har vi tiden til at skabe relationer. Vi går til opgaven på den måde, at borgeren bliver meget bestemmende for forløbet, fordi vi har tiden til den. Uden tid og rammer kan der komme en kultur, hvor man ser opgaven før borgeren, fordi der kun er visiteret få minutter til en opgave. Så hvordan kan vi få flyttet fokus fra først at se opgaven til først at se borgeren? Det behøver ikke at tage lang tid at se borgeren. Med et trænet klinisk blik tager det måske 20 sekunder: Hvordan har borgeren det? Er tøjet begyndt at hænge, er brillerne fedtede osv.

Hvordan sikrer man sig, at dialogen om grundlæggende pleje holdes i kog?

- Vær til stede, vær nærværende. Kig borgeren i øjnene og se borgerens behov. Jeg er selv meget optaget af, at borgeren får det, borgeren skal have. Som leder er min rolle at være til stede over for medarbejderne for eksempel ved tavlemødet. Vi skal som ledere sætte grundlæggende pleje på dagsordenen og være garant for værdighed og kvalitet. Hvis vi ikke har det i vores måde at agere på som ledere, så viser vi ikke den vej, vi skal gå.

Download plakat
Kort om 'Grundlæggende pleje i praksis'
Fremfærd sundhed og ældre

KL og de faglige organisationer på sundheds- og ældreområdet i Fremfærd Sundhed og Ældre står bag projektet, der har til formål at styrke den grundlæggende pleje i praksis.

Der arbejdes med at udvikle en ny måde at tale om grundlæggende pleje og med at klæde ledere og andre nøglemedarbejdere på til at understøtte dette.

Der arbejdes også med prøvehandlinger, hvor ledere og medarbejdere på tværs af fagligheder og niveauer afprøver, evaluerer og justerer.

De deltagende kommuner er Frederiksberg, Horsens og Høje-Taastrup Kommuner. KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd har projektledelsen. 

Find artikler fra projektet