Hvad er det egentlig, vi laver, når vi laver grundlæggende pleje? Hvad betyder den gode relation? Hvad vil det sige at have blik for borgerens behov? Og hvordan navigerer man mellem at løse opgaver og se det hele menneske?

Ledere og medarbejdere på ældreområdet i Horsens Kommune har stillet sig selv og hinanden netop de spørgsmål og arbejdet konkret med dem gennem en række prøvehandlinger.

Nu har de sat hinanden stævne en dag i juni. Der skal deles erfaringer og skabes et rum og et sprog for den faglighed, som alle udøver hver eneste dag i hjemmeplejen, på plejecentret, demensenheden eller i hverdagsrehabiliteringen, men som der sjældent sættes ord på. 

Det sker som led i Fremfærd-projektet "Grundlæggende pleje i praksis". Et projekt, der har til formål at revitalisere og styrke værdien af den grundlæggende pleje i kommunerne. 

Hvad er grundlæggende pleje?

Horsens er med i projektet sammen med Frederiksberg og Høje-Taastrup Kommune. Udgangspunktet er en forståelse af grundlæggende pleje som det, medarbejdere gør for at sikre borgernes mest basale behov. Der er tale om behov, som borgeren tidligere selv kunne varetage, men som de nu behøver et professionelt menneske til at hjælpe sig med, og som ofte foregår i borgerens eget hjem.

Undervejs i processen er det blevet tydeligt, at relationer er helt afgørende for at kunne yde god grundlæggende pleje, og at borgernes behov ikke kun er fysiske men også i høj grad psykosociale og relationelle. 

Selvom grundlæggende pleje handler om hjælp til for eksempel at kunne spise selv, vaske sig, gå på toilettet og klæde sig på, er grundlæggende pleje også oplevelsen af at blive set, hørt og respekteret som et ligeværdigt menneske, selvom man har behov for pleje og er afhængig af andre. 

Stjernestunder og gode relationer

Godt 20 ledere og medarbejdere fra fire enheder er med på dagens workshop. På skift præsenterer de deres prøvehandling og deler, hvordan den nye, ændrede adfærd har gjort dem klogere på grundlæggende pleje. På ét plejecenter har de arbejdet med at skabe daglige stjernestunder for deres beboerne. Det har givet dem en bredere forståelse af, hvad borgerens behov egentlig er.  

- Vi er meget optaget af det med relationen. Derfor har vores prøvehandling handlet om at etablere en stjernestund med vores beboere dagligt i 15-30 minutter, hvor der er fokus på alt andet end det, vi plejer at have fokus på, siger Heidi Bie Mortensen, daglig leder på Plejecentret Præsthøjgården.

Hvad vil du have til morgenmad?

Social- og sundhedshjælper Funda Dagyaran

Erfaringen viser, at det kan være svært at få prioriteret tid til stjernestunderne i en travl hverdag, men at tiden er godt givet ud og opleves som ekstrem værdifuld for både beboere og medarbejdere.  

For social- og sundhedshjælper Funda Dagyaran er det 'megaspændende' at have tid til at lytte til borgeren og gå ind i deres livshistorie.

- Et kvarter kan gøre en kæmpe forskel. Det gælder om at være nysgerrig på borgeren. I morges spurgte jeg for eksempel en borger: Hvad har du lyst til at få til morgenmad? Han havde lyst til kærnemælk og havregryn, så det fik han, selvom jeg godt vidste, at der allerede stod en tallerken klar med ostemadder og spegepølse. Vi skal huske, at det er deres og ikke vores behov, der er vigtigst, siger hun.

Opstartsmøder for 'det hele menneske'

En anden enhed har eksperimenteret med opstartsmøder med nye visiterede borgere til hjemmeplejen. Ideen med prøvehandlingen er indenfor de første døgn at samle flere fagligheder til et møde ude hos borgeren for at afklare borgerens ønsker, behov, mål. Det giver kontinuitet og sammenhæng i borgerforløbet og tryghed for borgeren.

- Vi valgte denne prøvehandling, fordi vi oplever, at der mangler kontinuitet og fælles viden. Jeg hører tit en medarbejder om morgenen sige: 'Jeg kender ikke denne borger. Hvad skal jeg kigge efter, når jeg er ude hos borgeren´. Gennem disse møder bliver alle klædt på til at se alle problematikker og hele mennesket, siger daglig leder for Brædstrup Hjemmepleje, Helle Tornbjerg.

Daglig leder for Brædstrup Hjemmepleje, Helle Tornbjerg

Hjemmeplejen har lavet en tjekliste med alle de ting, som medarbejderne skal huske at spørge ind til og samle data om.

- Tjeklisten skal ikke følges fra A til Å. Vi kan sortere i det i forhold til, hvad der giver mening hos den enkelte. Men grundlæggende handler det om at få en fornemmelse af det menneske, vi står overfor, og hvilke problemstillinger det handler om, siger Helle Tornbjerg.

Opstartsmøderne skaber sammenhæng og giver os en fælles retning at arbejde i. Det sparer også tid.

Medarbejder

Tavlemøder styrker de faglige snakke

I en tredje enhed er prøvehandlingen at afholde daglige tavlemøder. For dagvagterne på demensafsnittet gælder det, at de mødes præcis klokken 10.45 til et kvarters stående møde. Også aftenvagter og nattevagter afholder tavlemøder. På møderne taler man om borgere og problemstillinger, som man skal være særlig opmærksom på.

Erfaringen er, at tavlemøderne giver medarbejderne et bedre overblik og fælles viden, så man hurtigere spotter adfærdsændringer hos borgere. Samtidig giver det mulighed for at fokusere på særlige emner over en længere periode for eksempel mundpleje eller forflytninger.

"Det skærper fokus at stå op"

Men man kommer ikke sovende til gode tavlemøder, konstaterer Maria Bech Bryde Kristensen og Trine Fibæk Hansen, begge social- og sundhedsassistenter fra Slotsgården Demensenhed.

- I starten brugte vi lang tid på at vente på kolleger. Vi skal højst bruge 15 minutter på mødet, og det bedste er, at alle står op, og at alle skal væk fra computeren. Vi erfarede hurtigt, at det skærper fokus at stå op, og at man ikke lytter, hvis har en computer foran sig, siger de. 

Tavlemøderne er også en god træning i at stille sig frem og tale et fagligt sprog. Det skaber stolthed og personlig udvikling, understreger områdeleder Susanne Rasmussen henvendt til de to social- og sundhedsassistenter.

-  Dette projekt har gjort, at I to tør stå her og er drønsikre på, hvad det er, I gerne vil snakke om. Det er flot, siger hun og høster dagens største bifald.

Maria Bech Bryde Kristensen og Trine Fibæk Hansen, begge social- og sundhedsassistenter

Introduktion til ufaglærte

I Hjemmeplejen Dagnæs i det sydlige Horsens er prøvehandlingen 'sidemandsoplæring af nyansatte'. Hjemmeplejen er præget af et stort flow af medarbejdere, ikke mindst mange ufaglærte.

For at sikre, at de bliver godt inkluderet i teamet, kører de nye med en erfaren medarbejder rundt en række dage, samt de kobles til en erfaren medarbejder, som de får én times sparring med hver uge over fire uger.

Erfaringen er, at den ugentlige sparring giver den nyansatte mulighed for at stille spørgsmål til, hvad de har oplevet i praksis. På sigt kan det fastholde flere medarbejdere i hjemmeplejen og sikre kontinuitet i forhold til borgeren. Samtidig er opgaven med at lære fra sig en faglig udfordring til mere erfarne kolleger.

Revitalisering kræver anerkendende ledelse

- Jeg er vildt imponeret over jeres flotte arbejde. I skaber sammenhæng for vores borgere. I skaber trivsel. Det er ambitiøst. Mit hjerte har altid banket for den grundlæggende pleje. Derfor gør det mig utrolig stolt at kunne følge den fantastiske rejse, I alle er ude på, siger Charlotte Gjørup, sundheds- og ældrechef i Horsens Kommune efter præsentationen af de fire prøvehandlinger.

Sundheds- og ældrechef Charlotte Gjørup

Som øverste chef for 1.550 medarbejdere på sundheds- og ældreområdet er hun bevidst om, at en revitalisering af den grundlæggende pleje kræver anerkendende og synlig ledelse.

Ledere og medarbejdere skal have tæt faglig sparring, og ledere skal hjælpe med at sætte ord på og anerkende, hvad de ser i praksis. Det skærper også medarbejdernes blik for borgerne.

- Grundlæggende pleje handler ikke nødvendigvis om skulle lægge en masse ovenpå det, I gør i forvejen. Det handler mere om at omlægge praksis og skærpe blikket for borgeren: Hvordan har borgeren det? Er brillerne pudset? Er neglene pæne? Er høreapparatet sat i? Det kræver faglighed at se disse ting. Det kræver faglighed at tænke i helheder, siger hun. 

"Rammerne er større end vi tror"

For projektleder Malene Storgaard Jensen har udviklingsforløbet vist, at der er et råderum til forandring trods travlhed og knappe ressourcer. I starten lød snakken ofte: “Det kan vi ikke. Rammerne er for små”. De toner er nu forstummet.

- Rammerne er måske større, end vi tror. Vi kan gøre noget. Vi skal ikke spørge politikerne om lov. Det viser disse fire prøvehandlinger. Det er jeres faglighed og jeres personlighed, der gør, at I kan justere og være kreative ude i de enkelte grupper. Det er den største øjenåbner for mig, siger hun.