Da skoleleder på Farsø Skole Lennart Petersen fik en opfordring til at springe ombord på projekt SamVej, krævede det ikke den store betænkningstid.

For han kunne fuldt ud bakke op om projektet og dets ambition om at styrke samarbejdet mellem lærere i udskolingen og UU-vejledere om en mere praksisnær tilgang til læring og uddannelsesvejledning. 

Før Lennart Petersen trådte til som leder for Farsø Skole i Vesthimmerland, var han skoleleder på Hornum Skole.

Her var han primus motor bag udviklingen af EUD-linjen for 8.-9. klasser i Vesthimmerlands Kommune - en forløber for den juniormesterlære, som elever i 8. og 9. klasse fra den 1. august 2025 kan vælge at komme i.

Praktikuge med udsyn

Det er en erfaring, som har givet skolelederen blod på tanden i forhold til, at en almen skole som Farsø Skole skal kunne noget mere omkring uddannelse, job og arbejdsliv.

- Jeg vil meget, meget gerne, at de unge mennesker i vores udskoling bliver klogere på, hvad det vil sige at være ude i erhvervspraktik, og hvad der er af muligheder på den anden side af en ungdomsuddannelse – også når man skal ud at have et job, siger Lennart Petersen.

På Farsø Skole var netop en praktikuge i 7. klasserne den lokale prøvehandling, som udskolingslæreren og UU-vejlederen samarbejdede om som et led i projekt SamVej. 

Her var den bærende idé at inddrage forældre og lade eleverne komme i praktik  i to dage på forældrenes eller slægtninges arbejdsplads.

I løbet af ugen blev fagpersoner fra forskellige fag og brancher desuden inviteret ind for at fortælle om deres job og uddannelse. De blev ifølge Lennart Petersen mødt af en stor nysgerrighed fra eleverne, som havde mange spørgsmål, de gerne vil have svar på.

- Noget af det, der kan presse unge mennesker mest, er, hvis vi bliver ved med at spørge dem om, hvad de vil være, understreger han.

- I stedet skal vi gøre opmærksom på, hvad der er af jobmuligheder og karriereveje. Jeg tror, at den her praktikuge er med til at skubbe til, at eleverne bliver mere bevidste om, hvad der er for nogle valg at træffe - og fx vise dem at gymnasievejen ikke er den eneste mulighed, siger Lennart Petersen.

Tid er en udfordring

Lennart Petersen ser det som sin opgave at være med til at facilitere at udviklingsprojekter som fx SamVej kan gennemføres på Farsø Skole.

Han valgte at sætte skolens koordinator i udskolingen i spidsen for projektet sammen med UU-vejlederen. Koordinatoren er også matematikvejleder i udskolingen og har færre timer i skemaet, så han har tid til også at indgå i skolens udviklende aktiviteter.

Og netop tid er den største og mest afgørende faktor, når det handler om at udvikle og implementere nye projekter som fx praktikugen i 7. klasserne, understreger Lennart Petersen.

- Da vi var på den anden side af projektet, kunne vi se, at forberedelsesfasen burde have haft en tredjedel flere timer, hvor UU-vejleder og lærer kunne sidde sammen og forberede og tale projektet igennem. Og der skulle også have været afsat mere tid til evalueringsfasen, siger han.

Det er en erfaring, Lennart Petersen tager med sig videre, for både UU Himmerland og Farsø Skole ønsker nu ikke bare at fortsætte, men også at udvikle samarbejdet om praktikugen. Og det er der god grund til.

Succesen fortsætter

Praktikugen med 7. klasserne blev nemlig gennemført med stor succes, fortæller Lennart Petersen.

-  Det skabte en masse glæde og trivsel. Alle har taget vildt godt imod projektet både elever, forældre og lærerkolleger i udskolingen, siger han.

- Der er masser af opbakning til, at vi fortsætter med praktikugen og næste år lægger op til, at eleverne allerede i slutningen af 6. klasse kommer i praktik hos deres forældre eller slægtninge. Og så vil vi invitere endnu flere voksne indenfor og fortælle om deres erfaringer med uddannelse og job i en længere periode end selve praktikugen, så vi holder elevernes åbenhed og nysgerrighed i kog.

Tæt dialog og synlig ledelse

I SamVej-projektet er der fokus på, at skolelederen skal inddrage medarbejderne og indhente feedback fra dem i forhold til de aktiviteter, der sættes i gang. Og det er faldet Lennart Petersen helt naturligt.

-  Jeg har faktisk ikke gjort det her anderledes end det, jeg gør med stort set alt muligt andet, siger Lennart Petersen, som lægger stor vægt på at være synlig i skolens hverdag.

- Når jeg har et hul i kalenderen, går jeg ud og sætter mig i en klasse og er med i undervisningen. Det sker i gennemsnit en gang om ugen, og det giver mig mulighed for løbende at kunne følge med og tale med lærere og pædagoger om, hvad det er vi går og laver sammen, fortæller han.