Hvordan undgår man, at eleverne keder sig bravt, når der er digte på skemaet i dansk? Og hvordan kan man skabe et forløb, der får alle elever i klassen - og ikke kun de få – med på at udforske den lyriske genre?

Det var nogle af de spørgsmål, dansklærer Trine Albjerg satte sig for at undersøge i et aktionslæringsforløb for 6. klasse på Østre Skole i Middelfart i forbindelse med projektet 'Styrket motivation på mellemtrinnet.'

Lyrikken i hverdagen

I 6. klasse havde eleverne læst Papirhjerter, som er en roman af Hanne Dagmar Raaberg, hvis tekst er udformet som knækprosa og poetiske formdigte.

Trine Albjerg startede lyriklektionen med at introducere eleverne til lyriske genretræk med fokus på at åbne deres øjne for den lyrik, der omgiver dem i hverdagen.

- Vi havde en snak om reklamer, ordsprog, rim og remser og sange som eksempler på lyriske genretræk, de selv har erfaringer med, siger Trine Albjerg, som også inddrog sine egne personlige erfaringer med lyrik.

- Jeg er vokset op med Halfdan Rasmussens ABC og kan alle rimene udenad. Og det var eleverne meget optaget af.

Synger af karsken bælg

Efter den lærerstyrede introduktion til lyriske genretræk skulle eleverne op af stolene.  

Trine Albjerg havde tilrettelagt et lyrikløb, hvor eleverne opdelt i grupper skulle forbi forskellige typer lyrik, som hun havde hængt op rundt omkring på skolen.

Eleverne fik et skema med i hånden med tre spørgsmål, som de skulle besvare for hvert stykke tekst, de blev præsenteret for i lyrikløbet:

• Hvad er det for en type lyrik?
• Hvad bliver det blev brugt til?
• Hvad synes I om det?

Eleverne var alle aktive og involverede og gik med ildhu til opgaven, fortæller Trine Albjerg.

- Og det sjove var, at når de kom til en sang, så stillede de sig op med hænderne på ryggen og sang af karsken bælg i kor. Og kendte de ikke lige melodien, så rappede de eller lavede selv en melodi og prøvede at finde rytmen i ordene.

Aller er lydhøre og med

Efter lyrikløbet vendte eleverne tilbage til klassen. Alle lyrikløbets tekster blev nu klistret op på tavlen, og eleverne skulle klippe deres feedback til de enkelte tekster ud af skemaet og sætte dem under hvert tekststykke.

Derefter læste Trine Albjerg gruppernes respons på de enkelte stykker lyrik op, og hun oplevede en høj grad af lydhørhed fra eleverne.

- Når jeg normalt læser et digt op i klassen, så er der som regel to, der rækker hånden op, mens resten sidder og gaber eller kigger ud ad vinduet, men her gav alle deres besyv med, siger hun.

Bevægelse bevæger

Lyrikforløbet er én af en lang række prøvehandlinger i projekt 'Styrket motivation på mellemtrinnet.'

Ud over Østre Skole deltager seks andre skoler i projektet, hvor de på forskellige måder har eksperimenteret med, hvordan de kan skrue op for motivationen og ned for kedsomheden hos eleverne i 4.-6. klasse.

Projektet har givet lærerne mulighed for at afprøve forskellige greb i praksis, som kan være med til at få mere motivation i klasseværelset.

Trine fremhæver, at små greb som bevægelse, tydelige skift og variation i arbejdsmetoder - fra klassesamtale, lyrikløb, fælles opsamling, individuel skriveopgave til udstilling - motiverede eleverne til at gå mere aktivt til opgaven, end de ellers gør i den mere stillesiddende klasseundervisning. 

Balance mellem frihed og struktur

Samtidig gav det pote, at eleverne selv stod for at få læst lyrikken under lyrikløbet i stedet for, at den som normalt blev læst op af læreren, fortæller hun.

Det fremmer altså elevernes motivation, når de selv kommer på banen og får ansvar.

- Nogle af eleverne var i tvivl om opgaven, men fik hjælp af andre elever. Jeg husker særligt en ellers meget tilbageholdende dreng, der trådte i karakter og hjalp en kammerat i gang, siger Trine Albjerg, der ser det som et udtryk for, at eleverne har det godt med at komme ud og arbejde selv.

- Det kan dog kun lade sig gøre, hvis der er en tydelig vekslen mellem frihed og struktur i forløbet. Hvis ikke er der nogle af eleverne, der har rigtig, rigtig svært ved det, understreger hun.

Vil gerne præstere

Motivation er ikke noget, eleverne har eller ikke har. Forskning viser, at motivation kan forstås som forskellige orienteringer, interesser og måder at lære på.

I lyriklektionen gav Trine Albjerg eleverne mulighed for at bliver motiveret i kraft af samarbejdsrelationerne til deres klassekammerater og gennem mestring ved at være aktivt involverede.

Og hun valgte, at lyriklektionens sidste slag med halen skulle appellere til elevernes præstationsmotivation.

Eleverne skulle nemlig til slut selv prøve kræfter med at skrive formdigte, som efterfølgende skulle udstilles i klassen.

Det blev til digte om bl.a. æbler og bananer formet som de to frugter og flere digte om kærlighed, der tog form af hjerter i tråd med de digte, eleverne var blevet præsenteret for i romanen Papirhjerter .

- Eleverne gik til opgaven med højt humør. Det bekræfter, at de får større ejerskab og motivation for en opgave, når deres arbejde skal bruges til noget konkret eller vises til andre, slutter Trine Albjerg.