Eleverne er hoppet på AI-bølgen, men ikke alle lærere er på samme omgangshøjde

Sådan kan det godt lidt føles for nogle af de lærere, som deltager i temadagen AI Laboratoriet, hvor der er fokus på, hvordan kunstig intelligens påvirker fx lærerens faglighed, rolle og forhold til elever og forældre.

Det er Fremfærd, der har taget initiativ til dagen - som er en del af projektet Kunstig intelligens, der styrker velfærden.

Her er 60 medarbejdere og ledere fra både skoleområdet og byudvikling mødt op for at blive klogere på AI og brugen af den nye teknologi fremover.

Hvad er en skole?

På skoleområdet er kunstig intelligens - og de redskaber der følger med - allerede godt i gang med at forandre dele af hverdagen i klasselokalerne.

Lærerne kan fx bruge generative AI chatbotter til at få udkast til forløb og undervisning og få hjælp til feedback på afleveringer. 

Eleverne kan bruge chat-botterne til mere eller mindre at lave deres skriftlige afleveringer eller til at få skrevet resuméer af lange tekster. Og hvor stiller det lærerne og forholdet til eleverne, når man ikke ved, om det er eleven eller den kunstige intelligens, der står bag?

Ifølge Thomas Jensen, uddannelsespolitisk konsulent i Danmarks Lærerforening, som var inviteret med på AI Laboratoriet, er "AI et spark i bollerne til undervisningen".

- AI er en fremkaldervæske på, hvad er en skole? Sat på sidsen, hvorfor skal man orke at lære at læse, når man kan få en AI til at læse højt?

AI skubber ved lærerrollen

Med det indspark blev debatten givet fri i grupper blandt lærere og ledere. Og som det første skulle deltagerne forholde sig til spørgsmålet: Hvordan er kerneopgave og faglighed under forandring med AI?

I en gruppe sad der repræsentanter fra tre kommuner, og de blev hurtigt enige om, at AI har og får stor indvirkning på både faglighed og kerneopgaven.

- AI tvinger os virkelig til at gentænke. Hvad er viden? Hvad er undervisning nu? siger Anders Korsgaard Pedersen (tv), afdelingsleder på Skolen på Gurrevej i Helsingør Kommune.

Han suppleres af Jonas Rye Nielsen (th), it-koordinator ved Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter i Brøndby Kommune.

- Det gør jo noget ved lærerrollen. For er man det der orakel, der står ved tavlen og giver al information, eller er man en, der faciliterer læring og guider i højere grad?

Den tråd tager Magle Nydal, matematikvejleder og lærer på Måløvhøj skole i Ballerup Kommune op.

- Lige nu står vi en situation, hvor nogle elever ved meget mere om teknologien end læreren. Så min opgave bliver i højere grad at sætte nogle rammer op for, hvordan vi kan få noget viden i spil, så vi alle sammen bliver dygtigere til det her, siger han.

Men hvad med klasserumsledelsen i forhold til det pædagogiske, påpeger Maria Schrøder, bibliotekar og lærer på Måløvhøj Skole i Ballerup.

- Det kan godt være, at AI har hjulpet mig med et forløb, men hvis jeg kommer ind i en klasse, hvor der er en, der er ked af det, og en anden der ikke har fået noget mad. Dér kan AI ikke hjælpe mig, siger hun.

AI kan være et stærkt redskab

Men AI kan også et stærkt redskab, som kan være med til at skabe mere variation i undervisningen og bidrage til at understøtte eleverne i dele af deres arbejdsprocesser, når de fx arbejder med idéudvikling til en fotoreportage, har behov for feedback på et udkast til et digt eller til at sætte struktur i et filmmanuskript.

Men det skal bruges klog, og det kræver meget af underviserne, lyder det fra afdelingsleder Anders Korsgaard Pedersen.

- Du skal i langt højere grad være en dygtig didaktiker, hvis du skal kunne styre det. Og du skal være god til at prompte, så forløbene passer til din klasse. Og så går du en fremtid i møde, hvor du ikke længere er den doserende og alvidende.

Kender jeg eleven eller kender jeg en AI?

Det næste spørgsmål, som gruppen skulle forholde sig til, handler om, hvordan AI påvirker relationer til kolleger, ledere og eleverne.

Her fokuserede gruppen særligt på relationen til eleverne og deres brug af generativ AI til skriftlige opgaver.

- Det er jo tydeligt, når der kommer en AI-generet tekst, fordi den er helt fejlfri. Og eleverne tror, at det opdager vi aldrig. Og når vi så nævner det, og de siger, de selv har lavet det, så skaber det jo mistillid, og jeg får måske også i værste fald forældrene på nakken, siger Maria Schrøder (foto) fra Ballerup Kommune.

Udover den mistillid, der kan opstå mellem lærer og elev over ægtheden af deres afleveringer, så kan AI også skabe en større distance mellem lærer og elev, siger Jonas Rye Nielsen fra sprogskolen i Brøndby.

- Når man ikke ved, hvem der har skabt teksten, så er det heller ikke et autentisk udtryk, og derfor lærer jeg heller ikke eleven at kende. Hvis det hele bliver sådan noget generisk tekst, hvor eleverne ikke vil udforske sig selv og blive bedre, så ligger der en enorm fare i det.

Det vækker genklang i gruppen, og Magle Nydal supplerer.

- Det er jo læringen for eleven, vi er interesseret i. Vi er jo ikke nødvendigvis så optaget af selve outputtet, men om eleven har flyttet sig fra a til b.

Med AI bliver det netop elevernes arbejdsproces, som skal langt mere i fokus i forhold til at vurdere deres kompetencer end selve outputtet, som det hidtil har været.

Hvordan skal AI styres?

Det sidste spørgsmål, gruppen skal tage stilling til, handler om, hvad AI kræver af kompetencer og af organisationen?

Her hæfter Sofie Thuesen fra Måløvhøj Skole i Ballerup sig ved den generelle debat, der er omkring AI's muligheder for effektivisering i opgaveløsningen, og at man ikke stirrer sig blind på den præmis.

- Jeg tænker på, at lederne måske får den der tanke, at nu kan AI lave nogle kreative forløb, som vi bare skal bruge, og så skal man ikke have forberedelsestid og kan gøre det hele på den halve tid.

I forhold til kompetencer peger Anders Korsgaard Pedersen fra Helsingør på, at lærerne og lederne har brug for generel forståelse for, hvordan AI fungerer, og hvad der sker bag sprogmodellerne.

- Og så skal vi have noget hands on viden om, hvordan man prompter og alt det etiske, siger han.

Og netop de etiske dilemmaer og beskyttelse af medarbejdere og borgeres data i forbindelse med brugen af AI er også et tema, gruppen påpeger som vigtigt.

Og så skal både eleverne og lærerne holde fast i deres kritiske sans i forhold til de svar, der bliver generet af sprogmodellerne bag AI-chatbotterne. For hvilke datasæt er AI'en trænet på? Og er der indbygget bias, som kan føre til diskriminerende resultater?

- Nu har vi brugt 25 år på at arbejde med kildekritik og web. Nu kan vi bruge 25 år på at arbejde med kildekritik og AI, lyder det fra Maria Schrøder fra Ballerup Kommune.