I Haderslev Kommune er det obligatorisk for alle 7. klasser at deltage i projekt Edison - en landsdækkende opfinderkonkurrence og undervisningsforløb, der inviterer elever i 6. og 7. klasse til at udforske deres kreative og innovative potentiale – især inden for teknologi.

Ofte er det lærere inden for det naturfaglige område, der er tovholdere for Edison, men da projektet kørte i 2023, fik dansklærer Mette Mose på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev Kommune øjnene op for, at hun som dansklærer også kunne spille en vigtig rolle sammen med UU-vejlederen.

For hun så gode muligheder for at integrere danskundervisning i forløbet - både i forhold til at løfte den innovative del af Edison og til at gøre aspekter af karrierelæring til en del af danskundervisningen.

- Jeg kunne se, at man på den måde kunne få vendt danskfaget mod verden og virkeligheden - især for de elever, der ikke synes dansk er det fedeste, når det handler om tekstarbejde og litteratur, siger Mette Mose.

Innovation og vejledning

Mette Mose allierede sig med UU-vejleder Mogens Holst og naturfagslærer Malene Otte Schmidt. Sammen udviklede de et koncept for skolens fem 7. klasser for, hvordan man i relation til projekt Edison kunne iværksætte vejledningsaktiviteter - og samtidig inddrage danskundervisningen.

- Innovationstanken var omdrejningspunktet, og tanken var at bygge vejledningsaktiviteter ovenpå Edison for at give eleverne inspiration ude fra den virkelige verden, siger Mogens Holst, og Mette Mose tilføjer:

- Uddannelsesvejledningen er jo rykket ned på 7. årgang, hvor vi også kører projekt Edison, og da vi samtidig deltager i projekt SamVej, var det oplagt at udvikle det her koncept og afprøve det.

Iværksætteri i praksis

Som et led i vejledningsforløbet håndplukkede Morgens Holst fire iværksættere, som havde opstartet små virksomheder i lokalområdet. De blev inviteret ind på skolen for at holde oplæg for eleverne om, hvordan de havde udviklet og skabt deres virksomhedskoncept, og hvad det havde krævet.

UU-vejlederen arrangerede også besøg på lokale virksomheder, hvor kravet til virksomhederne var, at eleverne fik mulighed for at prøve kræfter med udvalgte opgaver i praksis.

- For mig som vejleder handlede det rigtig meget om at gøre det hands-on og praksisnært, så eleverne fik en forståelse af, hvad en virksomhed er for en størrelse. Hvordan ser en chef ud? Hvordan ser de, der arbejder på kontoret, ud? Hvordan ser én, der arbejder på lageret, ud?

Forud for besøget skulle eleverne sætte sig ind i, hvad det var for en type virksomhed, de skulle besøge: Hvilke produkter laver de? Hvilke jobtyper kunne man forvente, der var, og hvad kræver det af uddannelse og erfaringer at besidde de forskellige jobs i virksomheden?

Efter besøget blev der samlet op på de iagttagelser og refleksioner, eleverne havde gjort sig. Og så var tanken, at eleverne skulle komme med feedback til, hvordan virksomheden kunne udvikle deres produkter ud fra et innovationsperspektiv.

Dansk blev et redskab

De forskellige vejledningsaktiviteter i forløbet gav Mette Mose mulighed for at sætte spot på mundtlighed i danskundervisningen.

- Hvis man skulle bruge dét, iværksætterne fortalte om til noget, så krævede det, at eleverne blev gode til at spore sig ind på, hvad de skulle lytte efter. Samtidig handlede det også om at forberede gode spørgsmål, fortæller Mette Mose.

Og hun greb også de oplagte muligheder for, at eleverne kunne bruge og udvikle deres færdigheder i skriftlig dansk.

Virksomhedsbesøgene krævede fx, at eleverne kom hjem med relevante notater i forhold til deres oplevelser fra besøgene. Det var en god anledning til at lære eleverne mere om notatteknik.

- Pludselig blev dansk løftet ud af kladdehæftet og klasselokalet og forbundet med noget autentisk ude i virkeligheden. Og det var meget motiverende -  især for de elever, som har svært ved at se meningen med danskfaget og synes, det er kedeligt, siger Mette Mose.

Sproget som drivkraft

Årets tema for Edison var ”Min og din by i bevægelse” og ud fra dette tema skulle eleverne udvikle et koncept eller et konkret produkt.

Det indebar udvikling af projektbeskrivelser, prototypepræsentationer, plakater og video, og det arbejdede eleverne med i bl.a. dansk. Her oplevede dansklæreren, at sproget for eleverne blev en drivkraft til at være innovativ og tænke nyt.

- Hvis man skal overbevise andre om, at det her er en megagod idé , så kræver det, at man forholder sig til det sprog, man bruger. Det arbejdede vi med, og der var ingen, der opdagede, at vi havde dansk. Når vi fx snakkede om, hvordan man finder på et dækkende og æggende navn til et projekt, så sagde jeg jo ikke: ”Nu har vi dansk”. Men det havde vi i allerhøjeste grad, siger Mette Mose.

- Og når en plakat skulle ned at hænge på rådhuset, så gik det lige pludseligt op for nogle elever, hvorfor det er så vigtigt at kunne udtrykke sig præcist, stave rigtigt og sætte komma. Det har været en vigtig erfaring at tage med sig videre.

Sammen om karrierelæring

Det er ikke sidste gang, at Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup kobler vejledningsforløbet på projekt Edison. Men både Mette Mose og Mogens Holst er enige om, at der er brug for at finpudse de praktiske detaljer, så forløbet får en struktur, der hænger bedre sammen for eleverne.

- Vi vil fx gerne have, at efterbehandlingen af virksomhedsbesøgene får lidt mere plads, for vi lykkedes ikke helt med at få arbejdet med elevernes feedback til virksomhederne. Og så vil vi også gerne inddrage flere iværksættere og lokale virksomheder, siger Mogens Holst.

Han oplever, at samarbejdet med Mette Mose og de øvrige dansklærere på 7. årgang omkring vejledningsforløbet har medført, at han ikke længere "bare" er ham, der går rundt på skolen som UU-vejleder, men pludselig også er en del af lærerkollegiet.

Og det er også Mette Moses oplevelse, at vejledningsforløbet og deltagelsen i projekt SamVej har givet noget ekstra.

- Vi har fået øje på, hvad vi kan sammen som lærer og UU-vejleder, og at der fremover er mulighed for at samarbejde om karrierelæring og koble det på noget, vi går og laver i forvejen, siger hun.