Det er ikke valgfrit, om man vil arbejde karrierelærings-orienteret i Fredericia Kommune. For her er karrierelæring en fælles tilgang, som er indarbejdet i alle koncepter for aktiviteter omkring job, uddannelse og arbejdsliv.

Det betyder, at den undersøgende og nysgerrige tilgang til elevernes læring skal være i centrum: Hvad fik du øje på? Hvad oplevede du? Hvad kunne du tænke dig at undersøge nærmere? Hvilke spørgsmål kommer du hjem med?

Det fortæller leder af Ungeenheden i Den Kommunale Ungeindsats (KUI) i Fredericia Kommune Anders Ladegaard.

- Jeg siger nogle gange for sjov, at hvis jeg hører en lærer eller vejleder sige til en elev i forbindelse med en vejledningsaktivitet : ”Nå, men er det her så noget for dig?”, så mister de et løntrin, siger han med et smil.

Fælles forståelse og tilgang

Arbejdet med den fælles karrierelæringsorienterede tilgang er ikke noget, der er kommet til med et knips med fingrene. Den er blevet masseret ind over en årrække i et tæt samarbejde med skoleledelserne i kommunen.

Én af dem er udskolingsleder Mads Secher-Kiib fra Fjordbakkeskolen. Han sætter pris på, at der er en tydelig fælles faglig tilgang til opgaven med at klæde eleverne på til at kunne vælge en ungdomsuddannelse. 

Det betyder, at man i samarbejdet hele vejen rundt mellem skoleledere, lærere, vejledere og KUI-leder ”taler samme sprog.”

- Det er et mindset, vi skal italesætte, når vi fx sender eleverne i erhvervspraktik: ”Hvis du går i praktik som tømrer, så betyder det ikke, at det er det eneste i verden, du kan blive.” Nej, vi sender eleverne i praktik for, at de kan undersøge, hvilke muligheder der er. Vi skal ikke påvirke dem til at blive det ene eller andet. Vi skal påvirke dem til at tage det rette uddannelsesvalg, siger han.

- Og hele det her undersøgende perspektiv på erhvervspraktik, skal vi også have kommunikeret til forældrene. Og her er det vigtigt, at vi har en fælles forståelse og en fælles tilgang, som gennemsyrer det hele, tilføjer han.

Kendskab gør en forskel

Både han og Anders Ladegaard understreger, at det tætte gensidige kendskab gør en stor forskel i samarbejdet, når vejledningsaktiviteter skal planlægges, koordineres og udføres på tværs af KUI og skoler.

For rigtig meget handler om logistik. Men ikke kun. Det handler også om at være ligeværdige partnere, understreger Anders Ladegaard.

- Det ligger i vores DNA, at vi søger fælles løsninger frem for individuelle. Hvis vi ikke får koordineret, så kunne vi stå med tre skoler, der sendte alle deres elever i praktik i samme uge. Og så kunne vi i KUI se på skolerne og tænke, "de er godt nok besværlige." Og omvendt kunne skolerne sige: "KUI kommer rendende i sidste øjeblik og ødelægger vores planlægning" siger han.

Endnu tættere sammen

Sammen med en anden afdelingsleder fra Fredericia deltager Mads Secher-Kiib  og Anders Ladegaard i projekt SamVej, der skal være med til at finde veje til at booste de unges nysgerrighed og læring - før de tager beslutningen om valg af uddannelse. 

En hjørnesten i SamVej-projektet er forskningscirkler. Tre for lærere og vejledere, og én for ledere. Forskningscirkler er en gruppebaseret metode for kompetenceudvikling, der lægger vægt på det ligeværdige samarbejde mellem forskere og folk fra praksis.

Anders Ladegaard og Mads Secher-Kiib er enige om, at forskningscirklen for ledere har givet dem god inspiration med hjem til det videre arbejde. Men vigtigst af alt har projektet bidraget til, at KUI og udskolingslederne i Fredericia er rykket endnu tættere sammen end før.

- I Fredericia er uddannelsesvejledere og lærere i forvejen supergodt connectede, så det havde vi ikke så meget brug for at arbejde med. Det, der gav mening for os, var at samle os endnu tættere om alt det, der foregår i Fredericia omkring vejledning, siger Anders Ladegaard.

Nyt kommissorium for samarbejdet

Det har resulteret i et nyt kommissorium for samarbejdet mellem KUI's ungeenhed og de fire udskolingsskoler i Fredericia om overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Da  Anders Ladegaard og Mads Secher-Kiib satte sig ned og beskrev kommissoriet, så var målet at samle de fire udskolingsmatrikler i Fredericia i et fælles operationelt arbejdsrum. Derfor blev de øvrige ledere for udskolingen inviteret med ind i et netværk, som mødes fast en gang om måneden.

Her tager de bl.a. initiativ til koncepter og årshjul de steder, hvor det giver mening og er muligt. Netværket sætter også fokus på de mange initiativer i folkeskolens kvalitetsprogram ligesom implementering af den nye proces, der er trådt i stedet for uddannelsesparathedsvurderingen, er på dagsordenen.

- Det kan godt være, at vi konkurrerer om de samme udskolingselever, men vores tætte samarbejde betyder, at vi altid har for øje at gøre dét, der er bedst for vores unge mennesker, fastslår Mads Secher-Kiib.