- Vi vil gerne skabe en tættere sammenhæng mellem vejledningen og dét, der sker i fagene, samtidig med at vi styrker samarbejdet mellem vejleder og lærer.

Sådan lyder det fra souschef på Holluf Pile Skole i Odense Marie Søndergaard, når hun skal forklare, hvorfor hun har valgt at etablere en ny funktion som karrierelærer.

Står side om side

Det er Mathias Viuff Davidsen, som har arbejdet med at udfylde de nye sko som karrierelærer, siden funktionen blev oprettet i starten af skoleåret 2024/25.

- Det ligger i min funktion, at jeg skal skabe gode processer for samarbejdet med vores UU-vejleder, hvor vi står side om side foran eleverne og har planlagt aktiviteter sammen – måske i nogle fag og måske i forbindelse med noget praktik, fortæller Mathias Viuff Davidsen.

Til daglig underviser han i dansk, engelsk og kulturfag på 8. årgang, og til funktionen som karrierelærer får han en ekstra lektion om ugen eksklusive forberedelse.

For at skabe mest mulig fleksibilitet er lektionen ikke skemalagt. Det betyder, at Mathias Viuff Davidsen kan spare timerne op og bruge dem efter behov.

Co-teaching er løftestang

Når UU-vejleder Kristine Brorsen tidligere lagde vejen forbi en 8.klasse på Holluf Pile Skole, havde Mathias Viuff Davidsen, en oplevelse af at være afkoblet fra vejledningsaktiviteterne.

UU-vejlederen kom ind og overtog klassen, og så trådte han som lærer lidt i baggrunden og lod hende overtage "scenen".

- Før kunne jeg godt opleve, at min opgave som lærer var at holde ro på klassen og så "bare" lytte til det, Kristine kom med. Jeg var slet ikke rigtig koblet til vejlederfunktionen.

Det er den situation, han i sin nye funktion som karrierelærer har arbejdet med at få vendt på hovedet.

Og her har han sammen med Kristine Brorsen brugt co-teaching som en metode til at skabe sammenhæng mellem vejlederaktiviteter og den almindelige undervisning.

Det betyder i praksis, at UU-vejleder og lærer som noget nyt sammen forbereder, afvikler og efterbehandler vejledningsaktiviteter. Det sætter Kristine Brorsen stor pris på.

- Det er dejligt at stå i klassen sammen med læreren og mærke, at vi er enige om, hvordan vi italesætter og forbereder eleverne på aktiviteten. Det er rart at opleve, at det er noget, vi er sammen om, siger hun.

Praktik er en SKAL-ting

Karrierelærerfunktionen er blevet sat i søen og afprøvet som en del af projekt SamVej sammen med to vejledningsforløb: ”Uddannelse under radaren” og ”Drømmepraktik”. 

Her skulle UU-vejleder og lærere arbejde tæt sammen om erhvervspraktikken på 8. årgang og samtidig afprøve potentialerne for at trække praktikken ind i fagene.

- Praktik i den forstand, vi kendte det tidligere, var noget med, at læreren vidste, at eleverne skulle afsted i uge 19 og så sørgede for nogle mindre praktiske detaljer. Men man investerede ikke rigtig i det. Dét var vejlederens opgave, fortæller Marie Søndergaard.

Nu er praktikken blevet en SKAL-ting, som bliver trukket ind i fagene på 8. årgang, hvor eleverne arbejder med det rent skolemæssigt. Det kan fx være i dansk, hvor eleverne lærer, hvordan man skriver en god ansøgning til den virksomhed, de gerne vil i praktik i.

Reference til virksomhedsbesøg

Det kan også være, at et virksomhedsbesøg bliver trukket ind som et referencepunkt i undervisningen og dermed bygger bro mellem skole og omverden, fortæller Mathias Viuff Davidsen.

I engelsk har han fx arbejdet med klimaforandringer og i den forbindelse talt med eleverne om vigtigheden af at finde frem til innovative løsninger.

- Det kan være en opgave, man arbejder med som ingeniør. Og her har jeg aktivt refereret til et virksomhedsbesøg, hvor vi kom tæt på netop den profession. Jeg oplever, at elevernes forståelse bliver markant bedre, når de får en konkret indsigt i, hvad det er man arbejder med ude i samfundet, siger han.

Struktur letter samarbejdet

Når man har ambitioner om at styrke samarbejdet mellem UU-vejleder og lærere, kan det være en stor udfordring at finde samarbejdstid i skemaet og få flere lærere involveret.

Men på Holluf Pile Skole har man skabt en struktur, der gør samarbejdet muligt og skaber gode forudsætninger for co-teaching.

Her har man nemlig blokket dansk og kulturfag på 8. årgang i skemaet, så fagene har en varighed på 3 lektioner ad gangen, og alle skolens tre 8.klasser har dansk og kulturfag på samme tid. 

Det gør det nemmere for UU-vejleder Kristine Brorsen at planlægge sit samarbejde med lærerne. Hun kan nøjes med at kigge på ét skema for 8. årgang og se, hvornår fx alle dansklærere er til stede, og alle klasser har dansk på samme tid.

 - Rent praktisk er jeg måske ikke med i en hel lektion, men jeg kan vandre fra den ene klasse til den næste, fordi de har det samme fag. Det er bestemt en fordel, siger hun.

Refleksionsmøder med vejleder og lærer

Souschef Marie Søndergaard har ikke kun haft fokus på at få den nye funktion som karrierelærer op at stå og sikre en struktur omkring samarbejdet mellem lærere og vejleder.

Hun har også skabt en ramme for, at hun som leder kan være tæt på, selvom hun ikke selv er direkte involveret i vejlednings- og læringsaktiviteterne.

- For mig er det vigtigt, at vi tør se på det, vi har sat i søen, og laver småjusteringer undervejs. Derfor har jeg indført to årlige refleksionsmøder med karrierelærer og vejleder. Det skal være med til at holde fast i den sammenhængskraft, vi har skabt mellem vejledningsaktiviteter og læringsaktiviteter, siger hun.

Funktionen som karrierelærer fortsætter, og fra næste skoleår bliver det Mathias Viuff Davidsens opgave at sikre, at samarbejdet mellem lærere og UU-vejleder fortsætter omkring vejledningsforløbene ”Uddannelse under radaren” og ”Drømmepraktik.”

- Jeg bygger videre på det, vi har skabt. Tanken er, at jeg tager et rul, så alle lærere i ungemiljøet får afprøvet den nye samarbejdsform. Målet er, at det bliver den måde, vi fremover arbejder med vejledning i skolens praksis og undervisning, siger han.