pige-i-praktik-i-snedkerværksted

"Nu ved jeg hvad min far har lavet som ung"

Et vejledningsforløb med forældreinddragelse i Vesthimmerland har åbnet for snakken om job og uddannelse med mor og far derhjemme.

Af Pernille Søndergaard 25/11/2024
Fremfærd

- Forældrene spiller en kæmpe rolle i forhold til at tale med de unge om uddannelse og job. Derfor har vi et ansvar for, at de er så godt opdaterede som muligt, og nogle forældre skal vi måske også hjælpe lidt mere på vej for, at de kan have snakken med deres børn.

Sådan lyder vurderingen fra Ida Plovbøl Pedersen, som er vejleder i Vesthimmerland Kommune. 

Sammen med andre af Vesthimmerlands vejledere, lærere og ledere deltager hun i projektet SamVej, hvor der bl.a. eksperimenteres med, hvordan lærere og vejledere kan arbejde endnu tættere sammen om at skabe kvalitet i folkeskolens uddannelsesvejledning.

Og som led heri, hvordan man i højere grad kan arbejde med forældreinddragelse.

Fortæl om din egen vej

Det er baggrunden for, at Ida Plovbøl Pedersen sammen med en lærer fra Aalestrup Realskole i efteråret tilrettelagde en praktikuge i 7. klasse med fokus på forældreinddragelse.

Eleverne i 7. klasse er ikke helt gamle nok til på egen hånd at være i praktik. Derfor samarbejdede vejlederen med forældrene om at få sendt eleverne i praktik på mors, fars eller anden families arbejdsplads i to dage.  

Og som afslutning på ugen blev forældrene igen involveret og inviteret til forældrekaffe på skolen, hvor eleverne præsenterede deres oplevelser.

- Jeg gør meget ud af at sige til forældrene, at man ikke kan fortælle sit barn noget forkert. Man kan starte med at fortælle om sin egen vej med uddannelse og job, for det er der ikke noget rigtig eller forkert i. Det er vigtigt med en åbenhed om, at de færreste har taget den lige vej.

"Jeg er blevet nysgerrig"

Og når man læser eksempler på elevernes feedback på praktikugen, tyder meget på, at ugen for nogle elever har været med til at kickstarte samtalen derhjemme om uddannelse og job:

”Jeg er blevet nysgerrig på, hvilket arbejde mine familiemedlemmer og mine venners forældre har, efter jeg har talt med mine egne forældre om det. Så nu spørger jeg folk om det.” 

”Nu ved jeg, hvorfor mine forældre går så tidligt i seng. Man bliver jo totalt træt af at arbejde 8 timer på én dag."

 "Nu ved jeg faktisk, hvad min far har lavet som ung."

Det handler ikke om valget

På Farsø Skole - en anden af skolerne i Vesthimmerland - har lærer og vejleder på samme måde som på Aalestrup Realskole involveret forældrene i 7. klasses praktikuge.

- Det er fint at starte praktikken allerede i 7. klasse. For det hele skal ikke handle om selve valget, men om at åbne op for refleksionen om job og uddannelse, siger Anders Vinther Larsen, som er lærer på Farsø Skole.

Her blev det lagt åbent op, at forældre kunne melde sig til at tage deres barn og andre elever med på job, hvor forældrene på Aalestrup Realskole ikke rigtig fik et valg.

Kun en håndfuld forældre meldte sig klar, og det var ikke helt nok, så byens lokale butikscenter blev også inddraget i praktikken.

Til gengæld dukkede en stor del af forældrene op til ugens afsluttende arrangement, hvor eleverne i grupper præsenterede den virksomhed, de have besøgt: Hvad kan man? Hvordan bliver man ansat? Hvad kræver det at arbejde sådan et sted?

Verdens vigtigste arbejde

Både UU-vejlederen og klasselæren oplever, at forældreinddragelsen har været med til at give nogle af forældrene en anerkendelse i forhold til de jobmæssige erfaringer, de selv har at byde ind med.

- Det kan handle om at få grebet og set de forældre, der er lidt stille. Jeg blev ringet op af en mor, som er rengøringsassistent på forskellige af byens institutioner. Hun var i tvivl, om hun kunne tage sin datter med på arbejde. Mit svar var: "Selvfølgelig kan du det. Du har verdens vigtigste arbejde", siger Ida Plovbøl Pedersen.

På Farsø Skole havde Lærer Anders Vinther Larsen en lignende oplevelse med en dagplejemor, som var usikker på, om hun med sin jobfunktion kunne have sin datter i praktik.

- Hun var stolt og lagde billeder op på Facebook med de to piger hun havde i praktik, fortæller Anders Vinther Larsen.

Han vurderer, at forældrepraktikken på den måde også kan bruges som et skulderklap, der kan åbne op for samtalen både derhjemme og i skolen om job og uddannelse.

- Det bryder en barriere og gør det klart, at dagplejemoren er mindst lige så vigtigt som ingeniøren, selvom han eller hun får mere i løn. Penge betyder noget, men der er andre ting, som er mindst lige så væsentlige, siger Anders Vinther Larsen.

Horisonten udvides 

Han peger desuden på, at forældrene til afslutningsarrangementet var glade for muligheden for at tale med hinanden indbyrdes om deres arbejde.

- Jeg kunne høre, at de spurgte ind og delte viden om, hvad det rent faktisk er, de går og laver i deres job, fortæller Anders Vinther Larsen.

Ida Plovbøl Pedersen har også et indtryk af, at det ikke kun er elevernes, men også forældrenes horisont der er blevet udvidet.

- Jeg oplever, at forældrene via elevernes præsentationer har fået mere indsigt i, hvad der rent faktisk er af lokale jobmuligheder, og hvad man egentlig laver på den fabrik, man kører forbi hver dag - og det kan også være med til at hjælpe snakken på vej derhjemme, siger Ida Plovbøl Pedersen.

Jobstamtræet - et værktøj til dialog

På både Aalestrup Realskole og Farsø Skole har eleverne fået et såkaldt 'jobstamtræ' med hjem, som skal hjælpe samtalen med forældrene om uddannelse og job i gang.

Eleven skal sætte så mange personer på stamtræet som muligt. Det kan være forældres, bedsteforældres og oldeforældres uddannelse og job, de kan spørge ind til.

Når de kommer tilbage i skolen med det udfyldte stamtræ i skolen, bliver det hængt, op når man ser elevernes jobstamtræer som et samlet hele, så kan stamtræerne give anledning til indsigt i og drøftelser af, hvordan jobs i Danmark har udviklet sig hen over generationerne.

Sammen med eleverne undersøger vejleder fx også, hvilke mønstre, normer og traditioner, der viser sig i den enkelte families job og uddannelse. Hvad betyder det at være mønsterbryder? Hvilke dilemmaer kan det stille én i, hvis man kommer fra en familie, hvor der ikke er den store uddannelseshistorik? Hvor kan man hente hjælp? osv.

- Som vejleder kan stamtræet giver mig mere viden om, hvorvidt eleven har støtten hjemmefra og gøre mig opmærksom på, at der måske skal tages nogle hensyn, hvis eleven kommer fra en helt uddannelsesfremmed familie, siger Ida Plovbøl Pedersen.

når man ser elevernes jobstamtræer som et samlet hele, så kan stamtræerne give anledning til indsigt i og drøftelser af hvordan jobs i Danmark har udviklet sig hen over generationerne.

Få mere viden om samarbejdet med forældre

Uddannelse og job – karrierelæring i skolen er titlen på en ny bog, der udfolder metoder, erfaringer og konkrete undervisnings- og vejledningsaktiviteter om karrierelæring.

I bogen kan man også finde viden om samarbejdet med forældre om uddannelse og job, og hvordan lærere og vejledere kan bruge forældre som en ressource i samarbejdet. (s. 46-52) 

Læs mere og download  bogen gratis 

Hvorfor spiller forældre en vigtig rolle?

Den engelske karrierelæringsteoretiker Bill Law peger på, at fællesskaber, som vi oplever som værdsatte og troværdige, er helt afgørende for den viden, vi tilegner os om uddannelse og arbejde. Men også for de værdier, vi tilskriver uddannelse og arbejde og den tilgang, vi har til uddannelse og arbejde. Et af de mest centrale fællesskaber, hvor disse processer udspiller sig, er for langt de fleste børn og unge familien.

Bo Klindt Poulsen, lektor i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, VIA University College
                                                                        www.emu.dk

Kort om SamVej-projektet:
  • Projekt SamVej: "Samarbejde om udvikling og ledelse af læringsorienteret uddannelsesvejledning" er et udviklings- og forskningsprojekt udført af DPU, Aarhus Universitet og VIA, finansieret af Fremfærd Børn og med inddragelse af viden og oplæg fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. 
  • Formålet med projektet er at styrke samarbejdet mellem lærere i udskolingen og UU-vejledere om en mere praksisnær og anvendelsesorienteret tilgang til læring og vejledning.
  • Seks kommuner deltager: Ballerup, Ringsted, Odense, Fredericia, Haderslev og Vesthimmerland.
  • Projektet arbejder med fire forskningscirkler som metode for kompetenceudvikling, praksisudvikling og fælles videnskabelse. Tre forskningscirkler for lærere og vejledere og én for ledere.