- Vi har været så forhippet på at skabe én fælles kultur. Vi har simpelthen erfaret, at vi er for langt fra hinanden.

Afdelingsleder Anja Hansen fra Ådalskolen i Esbjerg har taget tilløb til at sige det i et stykke tid: At skolen har fundet en anden løsning end den, man oprindelig håbede at få ud af forløbet. 

At skolens to store afdelinger, den almene afdeling og specialafdelingen, skal splittes op, så hver afdeling har sine egne bygninger. At det ikke er lykkedes at opbygge en ny, fælles kultur trods hårdt, strategisk arbejde. Fordi det simpelthen ikke gav mening. 

- Vi er blevet opmærksomme på, at vi ved at være mere adskilt, rent faktisk bedre kan fokusere på samarbejde og fællesskab på de områder, hvor det giver mening, siger arbejdsmiljørepræsentant Jane Hellstern Larsen.

"Dem og os"-kultur

Anja Hansen husker stemningen, da hun tiltrådte som ny afdelingsleder for almenafdelingen i begyndelsen af 2022. 

- Der var en 'dem og os'-kultur, hvor de store frustrationer forgrenede sig ned i små problemer. Det kunne handle om, hvorfor nogle ikke satte deres kop i opvaskemaskinen. Man talte ikke særlig pænt til hinanden, siger hun.

Ønske om fælles kultur

På første møde var der enighed om, at forandringsønsket skulle være at skabe en ny fælles kultur, båret af gensidig respekt og tillid.

En kultur med fælles mindset og børnesyn, hvor medarbejdere fra de to afdelingen havde lyst til at komme i personalerummet, være nysgerrige på hinanden og hvor omgangstonen var god, og hvor der var accept af de fælles rammevilkår. Derefter startede det konkrete arbejde: For hvordan arbejder man med at ændre en kultur?

- Sammen med SPARK-konsulenten talte vi os frem til at starte i det små og valgte en række punkter, vi ville arbejde videre med sammen med personalet, siger Jane Hellstern Larsen, arbejdsmiljørepræsentant for almenafdelingen på Ådalskolen.

Ændret bordopsætning i personalerummet

Ét af punkerne var, at personalet fra almenafdeling, specialafdelingen og SFO/klub skulle sidde mere blandet ved møder i personalerummet.

Rent fysisk betød det, at bordopsætningen i personalerummet blev ændret fra små fire-seks mands borde til ét langt bord, så man i stedet for små klynger fyldte op fra en ende af.

Et andet initiativ var at sikre, at kollegerne kom mere i personalerummet og bidrog til den gode stemning. Der blev blandt andet lavet en rundstykkeordning én gang om ugen.

Det hjalp lidt, men erfaringen var, at medarbejderne stadig var mest trygge ved at sidde med kolleger fra egen afdeling. 

"Hvad kan jeg bidrage med selv?"

Samtidig besluttede SPARK-gruppen at indsamle data fra personalet med udgangspunkt i spørgsmålet: 'Hvad kan jeg bidrage med til arbejdsmiljøet.' Det viste sig at være en svær øvelse selv at skulle tage ejerskab.

- Stort set alle skrev, hvad alle andre gjorde forkert: Hvad ledelsen skulle gøre. At nogle andre skulle rydde mere op i køkkenet. Der var tydelige tegn på frustrationer, og at man havde behov for at parkere problemerne hos andre, siger afdelingsleder Anja Hansen.

Forskellige ydelser ind i kerneopgaven

For at få endnu mere viden om arbejdsmiljøet, blev der gennemført en mini-APV. Da resultatet kom, hæftede afdelingsleder Anja Hansen sig især ved én ting.

- Det var helt tydeligt, at vi har alt for forskellige ydelser ind i kerneopgaven. Vi har den samme kerneopgave, vi skal løse, men ydelserne ind i kerneopgaven er simpelthen for forskellige. I praksis kan det skabe frustration, hvis en lærer i indskolingen fx står med 26 elever og ser over i en specialklasse, hvor der er tre voksne til otte elever, siger hun.

Hvad har vi indflydelse på?

Lærer Johanne Demant Bargisen er enig. Hun har oplevet et stort behov i kollegagruppen for at tale om de organisatoriske rammer: Hvad har lærerne selv indflydelse på? Og hvad er vilkårene?

- Nogle ting er kommunalt bestemt, andre er ledelsesbestemt, og noget har vi selv indflydelse på. Som lærer synes man meget hurtigt, at der bliver trukket ting ned over hovedet på én. Derfor har vi talt med Anja om, at det er vigtigt, at hun siger, hvor beslutningen kommer fra, siger Johanne Demant Bargisen. 

Adskillelse styrker samarbejde

På baggrund af mini APV'en valgte ledelsen at gennemføre en ny undersøgelse, der specifikt spurgte til, om det giver mening, at almenafdelingen og specialafdelingen ligger dør om dør.

Undersøgelsen viste, at de fleste medarbejdere ikke mente, at det gav mening. På den baggrund har skolen besluttet af adskille de to afdelinger. Det betyder, at specialafdelingen fremover holder til i egne bygningen, og at klasser ikke længere ligger dør og dør fx i indskolingen. Medarbejderne deler dog stadig fælles personalerum mv.

- Hvis vi skal have den respekt og tillid, vi ønsker, så skal vi samarbejde om det, det giver mening at samarbejde om. Vi skal være tydelige omkring samarbejdet i stedet for at sige: Vi skal have fælles årshjul, og alle skal deltage i motionsdag. Der har været en masse traditioner, men vi er blevet bevidste om, at Linje S skal koble sig på, der hvor det giver mening, siger afdelingsleder Anja Hansen.

Medarbejderne er glade for beslutningen, blandt andet fordi det bliver lettere af disponere over lokaler og gangarealer.

- Linje S mangler steder at gå hen med de børn, der har det svært, og almen mangler steder, hvor man kan lave gruppearbejde ude på gangene, uden der sidder børn, der har det svært, siger Johanne Demant Bargisen, TR.

Tavle giver overblik

I det hele taget har SPARK-forløbet skabt en klarhed over, hvordan man fremover skal arbejde sammen - og hvad man kan forvente af hinanden. Dette gælder ikke mindst møder:

- Hvad mødes vi om? Hvornår sætter ledelsen dagsordenen? Hvornår kan personalet sætte punkter på dagsorden? Hvornår giver det mening, at vi sidder sammen som én stor personalegruppe? Og hvornår skal vi dele det op? siger Anja Hansen. 

SPARK-forløbet har også givet overblik og synlighed, blandt andet fordi SPARK-konsulenten har visualiseret forløbet på en kæmpe tavle, der nu hænger i personalerummet.

- Det er synligt for de andre kolleger, hvad vi laver, og hvem der gør hvad. Det er også den tavle, vi har talt ud fra som arbejdsmiljøgruppe, når vi har haft personalemøder, lyder det fra arbejdsmiljørepræsentant Jane Hellstern Larsen.

SPARK styrker dialog i arbejdsmiljøgruppen

Arbejdsmiljøgruppen på Ådalskolen mødes hver måned og er næsten identisk med den SPARK-gruppe, der har holdt i alt fire møder med en SPARK-konsulent igennem 2022.

Det kendskab og den tillid, gruppen har fået til hinanden gennem det forløb, er meget værdifuldt, understreger de tre repræsentanter fra skolen.

- Vi har fået redskaber til at arbejde sammen som arbejdsmiljøgruppe. Det er godt, for vi er langt fra færdige. Det store arbejde ligger stadig foran os, lyder det samstemmende.