Hver uge underviser hver anden folkeskolelærer mindst én gang sammen med en anden lærer – og hver fjerde gør det sammen med en pædagog.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) af samundervisning viser, at skolerne oplever, at flere undervisere i klassen skaber nye muligheder, som ellers kan være svære at realisere, når man underviser alene.

Det kan fx åbne for mere praktisk og varieret undervisning, det kan styrke mulighederne for at differentiere, og det kan medvirke til, at elever med særlige behov bedre kan inkluderes i almenundervisningen.

Engagement og fælles fokus

Men en vellykket samundervisning stiller krav til både ledere og undervisere.

Det understreger chefkonsulent i EVA Thomas Rørbeck Nørreby i en pressemeddelelse.

- Flere undervisere i klassen giver ikke i sig selv øget kvalitet. Det, der har betydning for kvaliteten af samundervisningen, er, hvordan samarbejdet organiseres og praktiseres. En vellykket samundervisning kræver, at underviserne er engagerede i deres samarbejde, og at samundervisningen er koblet op på en fælles fokuseret og tilrettelagt indsats, siger han.

Samundervisning bliver organiseret og praktiseret på mange forskellige måder med forskellige undervisningssammensætninger og forskellige formål.

Og netop de praktiske rammer og organiseringen af undervisningen er afgørende for, hvilken type samundervisning der er mulig.

Rammerne har nemlig betydning for, hvilke roller underviserne kan indtage, og dermed hvilke muligheder de har for at bidrage til undervisningen. For eksempel kræver nogle roller ingen eller minimal fælles forberedelse, mens fælles forberedelse er en forudsætning for andre roller.

Formål og organisering skal gå hånd i hånd

Det er derfor helt afgørende, at der er overensstemmelse mellem formålet med samundervisning og organiseringen af undervisningen.

Ifølge Thomas Rørbeck Nørreby kan der opstå frustrationer, hvis intentionen er at styrke inklusionen af elever med særlige behov, men den ekstra underviser enten ikke har specialpædagogiske kompetencer eller ikke får mulighed for at anvende sine specialpædagogiske kompetencer, fordi der ikke er sørget for fælles forberedelsestid, og vedkommendes rolle derfor reduceres til en assistentfunktion.

- Omvendt kan det være spild af resurser at anvende samundervisning med en medunderviser med fælles forberedelsestid, hvis intentionen er at støtte en lærer, der skal undervise en klasse med lav motivation en torsdag eftermiddag, hvor eleverne typisk er ved at løbe tør for energi, siger han.