Et sted mellem skov og hav ligger Hellebækskolen i Helsingør Kommune. En skole, hvor personalet har gjort det til sin mission at hjælpe elever til at blive gode, grønne medborgere.

- Det er ikke noget, vi skal overholde, det skal være alt det, vi gør. Vi skal bære de grønne værdier – de skal ikke efterleves, men leves og mærkes helt inde i maven.

Sådan siger Anne Mette Vitus Jensen, der er lærer og naturfagsvejleder på Hellebækskolen. For både Anne Mette og skolen er det vigtigt, at det bæredygtige fokus ikke er en nålestiksindsats, men i stedet gennemsyrer måden, skolen arbejder på.

"Vi holder fast i det, der virker"

Derfor er skolens personale også dybt involveret i skolens bæredygtige initiativer. Lærerne udvikler grønne tiltag, der har tæt sammenhæng til deres arbejde, og som understøtter skolens virke.

- Vi gør det ikke på en måde, hvor vi forsøger at revolutionere hele måden, vi arbejder på. Vi holder fast i det, der virker, og så er der nogle ting, der skal have et eftersyn. Der er nogle ting, vi kan gøre bedre og grønnere. Og så er det helt afgørende, at det kommer fra os medarbejdere – det skaber en helt særlig motivation, og så er det jo også os, der kender skolen bedst, siger Anne Mette Vitus Jensen.

Elever finder plastik i naturen, som genanvendes og bruges bl.a. til at lave nøgleringe.

Fra affald til nøglering

Elever på Hellebækskolen oplever, at det grønne fokus er en indbygget del af undervisningen uanset klassetrin. Det gør de bl.a. i fysik/kemi og håndværk og design, hvor naturen har sneget sig ind i undervisningen. Eleverne er jævnligt ude i naturen for at indsamle affald og plastik, som de senere får mulighed for at genanvende.

Plastikken bliver til knapper, nøgleringe og linealer, og eleverne lærer på den måde at anskue det indsamlede plastik som andet end affald.

- Eleverne lærer, at det ikke er affald, men et materiale de kan bruge til at skabe nye ting. Det er vigtig læring, siger Anne Mette Vitus Jensen, der er én af de lærere, der står bag plastikprojektet.

Hellebækskolens elever bruger flittigt plastmaskinen.

Lærere gør skoleleders idé til virkelighed

Idéen til plastprojektet opstod hos skolelederen, men fik liv igennem Hellebækskolens lærere.

- Det var egentlig vores skoleleder, der havde været på ferie i Nordjylland og var stødt ind i en virksomhed, der samler plastik ind og genanvender det. Han var helt oppe og køre over det og synes, at vi skulle arbejde med det, fortæller Anne Mette Vitus Jensen.

Skoleleder, Thomas Horn, troede, at idéen ville møde modstand, men Anne Mette Vitus Jensen og hendes kollegaer var vilde med den.

De søgte derfor om midler til en maskine, der kan genanvende plastik, og til et kursus i, hvordan maskinen skulle bruges. Midlerne til maskinen fandt de hos forskellige kommunale og lokale projekter, mens uddannelsen af lærerne blev finansieret af Danmarks Lærerforening.

Vi lærere og pædagoger er sammen med børnene i mange timer hver dag, så hvis vi hele tiden kan bidrage lidt til et fokus på det grønne, så kan det kun give noget positivt i sidste ende.

Freja Zehle, lærer

Et fælles projekt

I dag bliver plastmaskinen brugt flittigt. Ikke kun af skolen, men også af skolens tilhørende SFO. På mange måder er projektet gået fra at være naturvidenskabeligt til også at være et alfagligt projekt, der involverer hele skolen – lærere, pædagoger og pedeller.

- Det er fedt, når et projekt får karakter af noget fælles, som vi kan tilføre forskellige vinkler. Vores pedeller var også med i projektet. Plastlokalet blev indrettet af dem, og så blev de også fortrolige med det, der foregår der. Og så bruger skolen og SFO’en de samme lokaler. På den måde er vi fælles om de samme processer og værdier, og det vi lærer eleverne, selvom vi måske bruger plastmaskinen ud fra forskellige vinkler og formål, siger Anne Mette Vitus Jensen.

Eleverne på Hellebækskolen til madkundskabsundervisning, hvor bæredygtighed er en integreret del af undervisningen.

Elever tømmer køleskabet

Også gennem madkundskabsundervisningen ønsker Hellebækskolens personale at styrke elevernes bæredygtige handlemuligheder. Her arbejder Erik Lippert Olesen og Freja Zehle, der begge underviser i madkundskab, aktivt med børnenes evne til at tænke kreativt i madlavningen.

- Vi er med til at lære eleverne, at vi skal gøre noget anderledes, end vi gør nu – og det skal være nogle hverdagsting. Her ligger madkundskab jo lige for. Vi lærer dem at lave mad på en bæredygtig og kreativ måde, siger Erik Lippert Olesen.

Som en del af undervisningen arbejder eleverne med at lave mad ud af de råvarer og produkter, der allerede er i køleskabet. Det gjorde de bl.a. også, da Hellebækskolen indgik samarbejde med Fødevarestyrelsen om et madspildsprojekt. Her lærte eleverne desuden appen Too Good To Go at kende, som blev brugt som en del af undervisningen.

- I stedet for at købe mad ind, så forsøgte vi at lave mad af det, vi havde. Hvis de for eksempel manglede fløde til deres ret, kunne de måske bruge noget andet tilsvarende. Vi arbejdede med elevernes kreativitet og sanser. Eleverne skulle bl.a. lave mad uden opskrift og tage stilling til, om maden kunne bruges i madlavningen, selvom udløbsdatoen var overskredet, fortæller Freja Zehle.

I stedet for at lære bestemte madopskrifter lærer eleverne om madlavningsteknikker, der giver større frihed til at arbejde med de råvarer, man allerede har i køkkenet. 

Lærernes bæredygtige handlinger

Lærerne selv er også opmærksomme på, hvordan de kan træffe bæredygtige valg i forbindelse med undervisningen.

- Vi har skruet gevaldigt op for grøntsager og ned for kød. Det er med i mine overvejelser, hver gang vi laver mad, fortæller Erik Lippert Olesen.

Erik Lippert Olesen og Freja Zehle sørger også for at koordinere med hinanden, når de har overskydende mad fra deres undervisning, og de er desuden opmærksomme på at købe sæsonvarer og fødevarer, der er i fare for at blive smidt ud, hvis ikke de bliver købt.

Undervisningen styrker det grønne mindset

De tre lærere er enige om, at arbejdet mod at blive en grøn skole er både vigtigt, men også krævende.

- Rom blev ikke bygget på en dag. Det er et langt træk. Man skal se på, hvordan de små grønne initiativer akkumuleres hen over flere år, siger Erik Lippert Olesen.

Forandringer tager tid. Og nogle gange er de svære at se. Når Anne Mette Vitus Jensen, lærer og naturfagsvejleder, ser godt efter, får hun alligevel øje på, hvordan eleverne gradvist tager små skridt mod en mere bæredygtig tilgang til deres omgivelser.

- Jeg har nogle gange tænkt, at de små projekter ikke bidrager til noget som helst. Men når man ser eleverne komme gående med en plastikstol, de har fundet ude i skoven, og som de vil lave om til nøgleringe, går det op for én, at de har skiftet mindset, siger Anne Mette Vitus Jensen.