I Park & Vej i Lolland Kommune har parkforvalter, Helle Kjørup Nielsen, været med til at starte en tværfaglig naturgruppe. I gruppen vil de arbejde mere på tværs af afdelinger og samle kollegaer, der har lyst til at vidensdele og erfaringsudveksle om natur, miljø, klima og bæredygtighed.

- Vi er ikke så store. Vi bliver nødt til at snakke sammen, siger Helle Kjørup Nielsen.

Parkforvaltere, gartnere og driftsfolk, biologer, naturfaglige koordinatorer, klima- og energimedarbejdere, naturvejledere og kultur og fritid er alle repræsenteret i gruppen.

Klima- og energimedarbejder i Lolland Kommunes nye klimasekretariat, Anne Skærbæk Nielsen, er én af de kollegaer, der sidder med i den tværfaglige naturgruppe, der mødes én gang om måneden over Teams.

- Det var vigtigt for mig at være med, fordi der sidder nogle dygtige kollegaer i gruppen, men også fordi det er godt at have kontakten til de forskellige sektorer, når jeg arbejder med klima- og energiplanen, siger Anne Skærbæk Nielsen (tv), der her ses sammen med Helle Kjørup Nielsen til Høstfest, september 2023.

Det er vigtigt at bringe natur og biodiversitet ind i folks haver. Derfor deltog Helle og Anne på Høstmarked og Naturens dag i september 2023 i en formidlende rolle, hvor de tilbød borgerne forskellige hjemmehørende buske til en billig penge.

Savnede tværfagligt samarbejde

Flere gange havde parkforvalter Helle Kjørup Nielsen sammen med sine kollegaer på tværs af afdelinger talt om, at de skulle arbejde tættere sammen.

Men det var først i forbindelse med konkurrencen Danmarks Vildeste Kommune 2021-2022, at samarbejdet blev formaliseret og sat i kalenderen. Her var der brug for, at medarbejdere på tværs af kommunen gik sammen om at styrke Lolland Kommunes biodiversitet og vilde bynatur.

I konkurrencen dystede 98 kommuner om at blive den kommune med mest vild natur, og det tværfaglige samarbejde kastede da også noget af sig.

- Det blev ét af vores mest innovative projekter, og vi endte også blandt de fem sidste finalister. Vi fik ret meget anerkendelse for det dengang, fortæller Helle Kjørup Nielsen.

Helle Kjørup Nielsen kommer fra en tidligere arbejdsplads, hvor det tværfaglige samarbejde fyldte mere, og det savnede hun.

- Jeg savnede relationen. Jeg oplever, at det, vi laver, bliver bedre, når vi arbejder sammen. Når vi ikke får alle relevante fagligheder med i projekterne, kan arbejdet nogle gange blive mangelfuldt, siger hun.

Helle Kjørup Nielsens kolleger var enige med hende. Efter konkurrencen holdt Helle Kjørup Nielsen og hendes kolleger derfor fast i samarbejdet, og den tværfaglige naturgruppe mødes i dag i arbejdstiden én gang om måneden. Der er afsat to timer til hvert møde, og der er én, der hver gang skriver dagsorden og tager referat.

Styrket kvalitet og arbejdsglæde

Den tværfaglige naturgruppe tager tid fra andre opgaver, og det er ikke altid, at alle emner, der tages op på det månedlige møde, er lige relevante for alle gruppens deltagere. Når gruppen alligevel prioriteres, handler det om den værdi, den tværfaglige dialog skaber.

- Vi har fået et fast punkt på dagsordenen om klima, og det bruger jeg til at sparre med de andre. Der er nogle ting, som de ved mere om end mig, og som jeg måske sidder med lige nu, men som fx Vej & Park i sidste ende skal arbejde med. Der giver det bedst mening, at vi snakker sammen, siger Anne Skærbæk Nielsen, klima- og energimedarbejder.

For Helle Kjørup Nielsen spiller samarbejdet ikke kun en rolle for kvaliteten af opgaveløsningen, men også Helles egen arbejdsglæde.

- Jeg kunne også bare forholde mig til, hvordan vi klipper græs, og hvor vi stiller skraldespandene. Det har jeg bare ikke lyst til. Samarbejdet løfter kvaliteten og niveauet, men også min arbejdsglæde og lyst til at lave de ting, jeg laver, siger Helle Kjørup Nielsen.

Det tværfaglige fokus skaber mere værdi for mig, men også borgerne, naturen og kommunen.

Helle Kjørup Nielsen, parkforvalter

Den tværfaglige naturgruppe til Høstfest

Høstfesten 2023 blev arrangeret i samarbejde mellem naturgruppen og Danmarks Naturfredningsforening. Her solgte de hjemmehørende buske, så de hjemmehørende arter kunne vokse i de lollandske haver.

Fra nedrivningsgrunde til naturoaser

Spørger du Helle Kjørup Nielsen, er resultaterne af det tværfaglige samarbejde tydelige.

Forsømte nedrivningsgrunde er blevet til naturoaser og har fået nyt liv. Arealer, der ikke er salgbare får således lov at henligge som natur, der skal skabe åndehul for dyr og planter.

- Før havde vi slet ikke naturoaserne. Dengang blev alt mejet ned, men i dag gemmer vi beplantningen og giver biodiversiteten plads.

Større biodiversitet i byparker

Også grønne arealer som byparker ser i dag anderledes ud takket være naturgruppen. Dialog mellem gartnere, biologer og driftsfolk har betydet, at byparkerne har fået et nyt look, der bedre inviterer biodiversiteten ind i parken.

- Normalt ville der være slået græs og stier i byparken, men nu slår vi kun plæner og laver stier, hvis vi skal bruge det til noget. I dag passer byparken bedre med, hvordan biologer og gartnere synes, de grønne områder skal se ud, siger Helle Kjørup Nielsen.

Fra skepsis til fælles forståelse

Det tværfaglige samarbejde åbner dialogen for vigtige samtaler om, hvordan Lolland Kommunes arealer skal se ud. Forskellige perspektiver og fagligheder får plads i samtalen, og det betyder, at de forskellige faggrupper bedre forstår vigtigheden af det arbejde, deres kolleger hver dag udfører.

- Biologer ser måske ikke rigtigt byparker og rabatter som grønne naturarealer, men nu tror jeg, at de bedre kan se potentialet i dem, siger Helle Kjørup Nielsen.

På samme måde har naturvejledere og biologer fra den tværfaglige naturgruppe holdt feltundersøgelser for driftsmedarbejdere i Park og Vej. Det har været med til at komme skepsis om, hvorvidt forskellige tiltag på de grønne arealer havde effekt, til livs.

På den måde har samarbejdet været med til at sikre en ændring i mindset. Dialog og erfaringsudveksling har resulteret i en fælles erkendelse af, hvad der er grønt, og hvilke tiltag der bedst fremmer biodiversitet og grøn omstilling.