Det er blevet en skal-opgave at integrere grøn omstilling i det daglige arbejde, men hvordan gør lederne bæredygtighed og klimahandlinger til en del af kerneopgaven? Og hvad gør man, hvis andre dagsordener trænger sig mere på? 

Det giver Væksthus for Ledelse en pejling på i et nyt projekt, hvor de bl.a. har interviewet tre kommunale ledere om deres metoder og tilgange til arbejdet med grøn omstilling som del af den daglige drift.

Elever har ansvar for affaldssortering

De tre kommunale ledere er henholdsvis leder for et børnehus, et plejecenter og en skole. Alle tre ledere understreger, at grøn omstilling er en vigtig dagsorden, men at de ikke nødvendigvis opfatter det som deres primære kerneopgave.

For skoleleder Ulla Wiese Christensen fra Rungsted Skole i Hørsholm Kommune har klima fyldt mere og mere - især i de to seneste år.

Hun oplever, at der sker en trinvis tilgang til grøn omstilling, hvor klima og bæredygtighed langsomt integreres i skolens måde at levere læring og trivsel på. Bl.a. har skolen gennemført en temauge, hvor hele skolen blev omdannet til et lille bysamfund med fokus på genbrug og affaldssortering.

Elever har også fået ansvaret for at forbedre affaldssorteringen og er begyndt at printe i sort-hvidt og på begge sider. Selvom skolen ikke er 'frontrunner' på den grønne omstilling, gælder det om at følge med samfundsudviklingen, understreger hun. 

Børnehus samler skrald i naturen

For daginstitutionsleder Morten Staack er grøn omstilling ikke umiddelbart en del af den lokale kerneopgave, men det er en opgave at forsøge at skabe grøn bevidsthed hos medarbejdere og børn.

Børnehuset Kastaniebakken i Birkerød er en del af en skovbørnehave, og den nærliggende natur spiller en afgørende rolle for det pædagogiske grundlag. At samle og sortere skrald er en naturlig del af børnenes hverdag, ligesom børnehuset i samarbejde med forældrerådet forsøger at begrænse brugen af plastik bl.a. blå plastiksko.

Institutionen forsøger også at indkøbe økologisk og svanemærket, men de økonomiske rammer spænder ofte ben for bæredygtigheden, fortæller Morten Staack.  

- Det gør det svært at være klimabevidst eller tilvælge grøn omstilling, fordi det bliver for dyrt for os med vores begrænsede budgetter, siger han.

Mindre madspild på plejecenter

Også plejecenterleder Lone Dybdal Madsen fra Orions Hus i Horsens Kommune oplever benspænd for grønne tiltag.

Ét benspænd er, at det er et boligselskab, der ejer de bygninger, plejecentret ligger i. De er dermed ikke underlagt kommunens klimapolitik og har fx ikke pligt til at skifte til LED-pærer eller optimere elforbruget i forhold til lys, køleskabe og frysere.

Lone Dybdal Madsen mærker en stor interesse blandt medarbejderne til at være mere bæredygtige og bidrage til den grønne omstilling, bl.a. omkring madspild. Som leder inddrager hun bevidst både TRIO, MED og hele personalegruppen. 

Der har bl.a. betydet, at der er kommet fokus på at minimere engangsplastik, og at medarbejderne nu generelt bestiller mindre portioner til beboerne, fordi de er opmærksomme på, at de smider meget mad ud i det daglige.

Lone Dybdal Madsen ser et stort perspektiv i at øge bevidstheden yderligere og ønsker at søsætte grønne prøvehandlinger som led i en yderligere frisættelse af plejecentret.

Læs mere om de tre kommunale lederes initiativer og tanker - og få hele temaet om lederen som klimaleder på Lederweb.