På Tinderhøj Skole i Rødovre Kommune har man en ’grøn dame’ – det er i hvert fald det, flere børn og ansatte på skolen kalder hende. Hun hedder Inge Hertzum, og mere formelt er hun ansat som grøn koordinator på skolen.

Inge Hertzum er ansat fuldtid til at understøtte en bæredygtig udvikling af Tinderhøj Skole. Det gælder både bæredygtighed i undervisningen, men det gælder også organisatorisk. Inge Hertzum står bl.a. for skolehaven og underviser børnene i bæredygtighed i forskellige fag, men hun står også til rådighed for sine kollegaer med sparring og gode idéer til bæredygtig undervisning.

Rødovre Kommunes grønne profilskole

Tinderhøj Skole er Rødovre Kommunes grønne profilskole, og stillingen som grøn koordinator er derfor også en naturlig del af profilen. Skolen har ikke altid haft en grøn profil, og Inge Hertzum havde da også en helt særlig rolle, da Tinderhøj Skole i 2016 blev kommunens grønne flagskib.

Inge Hertzum var nemlig én af de lærere, der gik til ledelsen i håbet om at realisere idéen om at være grøn profilskole.

- Jeg sad på nogle møder og hørte om alt det, der ikke kunne lade sig gøre – og jeg vidste, at noget af det kunne betyde meget for børnene. Nogle af de her ting kunne blive mulige med en mere grøn profil – der følger nemlig økonomi med, og når man lægger et bestemt fokus, så åbner det også for nye muligheder.

Naturfagslærere baner vejen for en grøn profil

I stedet for at ærgre sig over alle de grønne idéer, der ikke kunne lade sig gøre, gik Inge Hertzum sammen med en gruppe naturfagslærere til ledelsen med idéen om at gøre Tinderhøj Skole til en grøn profilskole.

- De var positive overfor idéen. Derefter kunne vi gå til personalegruppen og så til skolechefen, og de synes heldigvis også, at det var en god idé, siger Inge Hertzum.

Selvom Tinderhøj Skole har en grøn profil, betyder det ikke, at skolen har uanede midler til de grønne projekter. Når skolen udvider med nye grønne initiativer, skal Inge Hertzum søge fonde til det. Det er også i den henseende, at rollen som grøn koordinator er vigtig.

- Der er brug for én, der har tid og overblik til at finde ud af, hvad næste skridt er og til at udvikle nye idéer. Jeg skal også søge om tilladelse til opførelse af forskellige projekter – og så skal jeg finde penge. Der er heldigvis mange fonde, der gerne vil støtte op om projekter om bæredygtighed og natur, siger Inge Hertzum.

En integreret del af undervisningen og lærernes arbejde

Tinderhøj Skoles grønne profil kommer i dag i praksis til udtryk ved en lang række bæredygtige initiativer. Men vigtigst af alt er, at det grønne fokus er tæt relateret til det arbejde, lærerne allerede udfører.

- Vi prøver hele tiden at lave noget, der er vinklet på natur og bæredygtighed, men vi har jo også rigtig travlt. Så når vi for eksempel alligevel skal lære dem at skrive digte, så gør vi det med naturen i fokus, siger Inge Hertzum.

Det er helt afgørende for Inge Hertzum, at arbejdet med bæredygtighed ikke bliver ekstraarbejde.

- Vi har ændret tilgangen til, hvordan vi arbejder med bæredygtighed. Det skal være i de forløb, vi allerede har, siger hun.

100 kvadratmeters lommeskov – designet af eleverne

Som en del af arbejdet med den grønne profil har Tinderhøj Skole også igangsat flere grønne projekter, der skal understøtte undervisningen.

Et af de større er etableringen af en lommeskov. Lommeskoven på 100 kvadratmeter er skabt i et samarbejde med Grønne Nabofællesskaber, der har taget initiativ til opførelsen af skoven.

- Vi er lidt blevet samarbejdspartner på lommeskoven. Vi har fået lov til at være med til at realisere den, fordi vi havde pladsen – og så har lommeskoven god sammenhæng til skolen, undervisningen og børnene, siger Inge Hertzum.

To årgange på Tinderhøj Skole har sågar fået lov til at være med helt tæt på etableringen af lommeskoven.

I samarbejde med landskabsarkitekter har eleverne ikke alene haft dialog om, hvad de godt kan lide ved et uderum og i skoven, men har også hver især givet deres bud på, hvordan skoven skal designes og været med til at anlægge den i praksis.

Nye naturoplevelser

I dag bruges lommeskoven som en del af undervisningen. Den er med til at skabe positive erfaringer ude i naturen og sikrer, at børnene har et forhold til naturen.

- Vi har mange naturuvante børn, fordi der ikke er så meget natur i Rødovre. Den måde, vi indretter skolegården på, er med til at kompensere for de naturoplevelser, børnene ellers ikke får, siger Inge Hertzum.

Bæredygtig madlavning begynder i skolehaven

Et andet centralt initiativ er skolehaven, hvor elever sår og høster afgrøder, som de senere bruger i madkundskab.

Skolehaven giver eleverne praksiserfaring med, hvor maden kommer fra, og giver dem en grundlæggende forståelse for bæredygtighed i madlavning.

Inge Hertzum underviser selv i skolehaven. Ifølge hende er det vigtigt, at eleverne får erfaringer med at dyrke fødevarer.

- Det er helt basalt, at man skal vide, hvor maden kommer fra. Det giver nogle konkrete erfaringer – at hive en gulerod op. I dag er der mange børn, der ikke har have derhjemme – så hvis ikke vi gør det, så oplever de ikke nødvendigvis, at maden kommer fra jorden, siger Inge Hertzum.

Workshops og grønt udvalg sikrer bæredygtig udvikling

Det grønne fokus begrænser sig ikke alene til skolens elever. Tre gange om året afholder Inge Hertzum og skolens udeskoletovholdere workshops for hele personalet. Det skal være med til at støtte lærere og pædagoger i deres grønne arbejde og give dem værktøjer og inspiration til grøn undervisning.

Skolen har desuden nedsat et grønt udvalg, som består af medarbejdere fra skolen, skoleledelsen og skolens tilhørende SFO. Udvalget mødes ikke mindre end seks gange om året for at tale om, hvad skolens næste grønne skridt skal være.