Til at starte med kunne medarbejderne i dagtilbuddet Møllehøj nærmest ikke se nogen gevinster ved at gå op i tid. Men da de fik sat gang i dialogen om, hvad flere timer kunne betyde ud fra et børneperspektiv, så skete der noget.

Det fortæller pædagog Lisa Bøgelund, der er arbejdsmiljørepræsentant i Møllehøj i Borup i Køge Kommune og arbejder fuldtid.

Mere plads til pædagogisk arbejde

- Da vi fik vendt snakken fra, hvordan flere timer vil ramme den enkelte personligt, til hvad vi kan få ud af det rent fagligt og pædagogisk, så var der mange, der kunne se fordele ved at gå op i tid, siger hun.

De fik også talt om, at hvis de gik op i tid, så kunne de måske slippe for at have dårlig samvittighed over ting, de ikke nåede i dagligdagen.

Dagtilbuddet Møllehøj er en del af indsatsen En fremtid med fuldtid. Her finder ledere og medarbejdere i fællesskab løsninger, der kan give lyst og mulighed for at gå op i tid eller på fuldtid.

Arbejdet i Møllehøj har indtil videre resulteret i, at tre medarbejdere er gået en time op, tre er gået to timer op og tre nyankomne er ansat på fuldtid, hvoraf to af stillingerne før var deltid.

Ekstra timer giver mange fordele

De ekstra timer i den integrerede institution har fået stor betydning for hverdagen, fordi der er bedre bemanding i ydertimer og i spidsbelastningstidspunkterne. Hverdagen er generelt mindre presset, og der er mere overskud, oplever medarbejderne.

- Vi kan mærke det ved, at vi de fleste dage er tre medarbejdere fra kl. 8.30 i stedet for først kl. 9. Og om eftermiddagen er vi også flere, og det gør en virkelig stor forskel, så man ikke løber så stærkt, siger Lisa Bøgelund.

De flere timer gør det også lettere at dække ind ved sygdom.

- Vi bruger ikke så meget drypvise vikarer mere, og vi har færre vikarer i faste timer, siger dagtilbudsleder Tanja Dømler Blankholm.

Det har også påvirket sygefraværet - som i forvejen lå lavt.

- Vores sygefravær er også faldet, efter vi gik ind i det her, faktisk meget, lyder det fra AMR Lisa Bøgelund.

Pædagog Sofie Lehmann, afdelingsleder Rie Agergaard, dagtilbudsleder Tanja Dømler Blankholm og AMR og pædagog Lisa Bøgelund.

Bedre økonomi motiverer

Et af de argumenter, som særligt overbeviste pædagog Sofie Lehmann om at gå op i tid, handler om økonomi.

For ofte er der nogen, ligesom hende selv, som bliver en halv eller hel time ekstra her og der. Men den ekstra tid giver hverken løn eller pension - kun afspadsering.

- Den ramte mig. Jeg vidste det jo egentlig godt, jeg havde bare ikke tænk så meget på det, siger Sofie Lehmann.

Hun besluttede at gå to timer op fra 35 til 37 timer om ugen. Og det har hun ikke fortrudt.

Fuldtid er ikke hårdere

- Det er ikke hårdere, og det forstyrrer ikke i forhold til mit privatliv med min familie, siger Sofie Lehmann, der arbejder i vuggestue.

Med fuldtid føler hun, at hun kan have en god forældrekontakt, fordi hun hver uge møder alle.

- Jeg kan nå at få den ugentlige snak med forældrene om, hvad status er, og hvordan det går med deres barn.

En anden pointe, som de drøftede i Møllehøj, handler om den afspadsering, som medarbejderne skal have, når de bliver ekstra.

- Det betyder bare, at vi mangler en kollega på et andet tidspunkt, så hvis flere vil gå op i tid, så har vi flere timer til at dække ind og nå de ting, vi gerne vil, siger Lisa Bøgelund.

Afprøvning af drømmeskemaer

I En fremtid med fuldtid finder arbejdspladserne i fællesskab ud af, hvad der betyder noget for dem, i forhold til at medarbejderne har lyst til at gå op i tid eller på fuldtid. Det gør de ved at afprøve forskellige tiltag. 

I Møllehøj har de det seneste år sat fem forskellige prøvehandlinger i gang, fortæller pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Lise Bøgelund.

- Vores fokus i indsatsen blev hurtigt, hvordan kan vi skabe et godt arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads, og hvorfor er det, at medarbejderne gerne vil være i Møllehøj, siger hun.

Ud fra det perspektiv gik de gang med at lave prøvehandlinger. Den første blev "drømmeskemaer". En metode til vagtplanlægning, hvor medarbejderne selv er med til at fastlægge og ønske deres skema. Det giver medarbejderne indflydelse og medbestemmelse i deres arbejdsliv.

- Vi har arbejdet lidt med det før - nogle er også på firedagsuge, men det var første gang, vi gav fuldstændig slip og sagde, "ønsk, hvad I har lyst til", fortæller dagtilbudsleder Tanja Dømler Blankholm.

Indflydelse giver smil

Og lidt overraskende var ønskerne relativt beskedne og realistiske at opfylde, så de kom i mål med de fleste ønsker, fortæller lederen.

Der var også tre nyansatte, som alle endte på fuldtid, selv om deres udgangspunkt havde været deltid.

- Fordi vi kunne imødekomme deres ønsker, som fx først at møde kl. 7 i stedet for 6.30, endte de alle med at blive ansat på 37 timer, siger Lisa Bøgelund.

Så selvom der for ledelsen er meget at holde styr på med medarbejdernes mange forskellige ordninger og mødetider, så er det det hele værd.

- Vi har medarbejdere, der smiler. Og det er vigtigt for os, siger Tanja Dømler Blankholm.

Arbejdsmiljøet er vigtigt

Når medarbejderne skal motiveres til at arbejde flere timer, er det vigtigt, at der er et godt arbejdsmiljø. Derfor satte Møllehøj en anden prøvehandling i gang med værktøjet "Opgaver og bemanding". 

Her beskriver medarbejdere og ledere alle dagens opgaver på små lapper og placerer dem på en tidslinje. Værktøjet giver et godt overblik og viser spidsbelastningstidspunkter, som giver mulighed for at tage en dialog om, hvorvidt nogle opgaver kan løses på andre tidspunkter eller af andre medarbejdere.

- Vi fik blandt andet øje på, at der i børnehaven ikke var nogen der "ejede" vasketøjet. Og der sad to medarbejdere, som var irriteret over, at det altid landede hos dem, fordi de andre ikke var opmærksomme på det, siger Tanja Dømler Blankholm.

Det førte til, at de fik sat vasketøjet i system og skabt mere retfærdighed omkring opgaven - og fik ryddet nogle frustrationer af vejen.

- Det lyder måske som en lille ting, men det er vigtigt, fordi det gør, at alle føler sig ligeværdigt behandlet på deres arbejdsplads, siger hun.

Små ændringer gør en stor forskel

Den lille øvelse med at kortlægge dagens opgaver gjorde også, at vuggestuen fik øje på, at deres formiddagsmad kl. 9 lå lidt dårligt.

- Det efterlod ikke meget tid til kreative aktiviteter bagefter, derfor har vi rykket det frem til 8.30, og det fungerer rigtig godt, siger pædagog Sofie Lehmann.

De har også ændret deres procedure for raskmeldinger. Før ringede medarbejderne til stuen mellem kl. 11.30-12 for at raskmelde sig. Men på det tidspunkt er der altid travlt med spisning, bleskift og putning.

- Nu skal medarbejderne bare sende en sms inden kl. 11, siger afdelingsleder Rie Agergaard.

Økonomien hænger også sammen

Når medarbejderne går op i tid, kan økonomien være lidt af en usikkerhed for ledelsen. For hvad koster det?

På Møllehøj har økonomidelen dog ikke spændt ben for projektet, for der er et voksende børnetal i området og et mindre behov for at have unge mennesker ansat i deltidsstillinger til at dække 'huller', efter flere er gået op i tid, fortæller dagtilbudsleder Tanja Dømler Blankholm.

- I store træk kan man sige, at det lavere sygefravær og de færre vikarer har finansieret det. Og så har jeg en områdeleder, som har vist opbakning til projektet, så det ikke var økonomien, der skulle bremse os i at prøve nogle nye ting af, siger hun.