- Det er helt særligt, at I skal lede organisationer, hvor man ikke kan sætte kerneopgaven på formel.

Sådan lyder det fra ledelsesforsker Søren Voxted fra Syddansk Universitet i et oplæg på et temamøde for faglige ledere på dagtilbuds- fritids- og socialområdet.

Ifølge ledelsesforskeren er den pædagogiske og socialpædagogiske organisation anderledes end alle andre.

Det skyldes først og fremmest, at dagtilbud, skoler, botilbud, misbrugstilbud mv. befinder sig i dét, Søren Voxsted kalder "institutionelle omgivelser" - i modsætning til "tekniske omgivelser", hvor mål er klare, processer standardiserede og resultater målbare.

Mål skal fortolkes

Standarder og målbare resultater må man kigge langt efter i den pædagogiske og socialpædagogiske organisation, understreger han.

Som leder i den pædagogiske organisation er det et vilkår, at mål som fx "alle børns læring, trivsel, udvikling og dannelse" eller "borgerens livskvalitet" og "sociale kompetencer" skal fortolkes i deres konkrete kontekst.

Dertil kommer, at mål og processer er vævet sammen på en måde, der gør traditionel ledelsestænkning ubrugelig.

Hvor man i andre organisationer først opstiller mål og derefter designer processer til at indfri dem, fungerer det omvendt i pædagogiske og socialpædagogiske organisationer.

Her forstår man ofte først målene, når man ser de ansatte udføre arbejdet. Processer og mål udvikler og påvirker hinanden i en konstant vekselvirkning, fortæller Søren Voxted.

- Man kan ikke sige, at hvis vi kører den her recoveryproces fuldstændig snorlige, så har det den her bestemte indvirkning på borgeren, eller hvis vi anvender det her sprogredskab, så er resultatet altid det samme for alle børn.

Lederen skal være tæt på praksis

Hvordan er det så, man leder en organisation, som ikke lader sig styre gennem nøgletal og standardiserede processer? Og hvor resultater af processer i mange tilfælde bedst lader sig beskrive i et kvalitativt sprog?

- Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde kan kun vurderes gennem iagttagelser, og iagttagelser kan kun foretages, når ledelsen er tæt på praksis, for man kan ikke på afstand måle den pædagogiske kvalitet, pointerer Søren Voxted.

Den faglige leder kan altså ikke nøjes med at sidde på kontoret. Lederen må ud i praksis, observere, føre dialog og være til stede dér, hvor arbejdet udføres. Det er den eneste måde at få adgang til at kunne udtale sig om, hvorvidt der er kvalitet i organisationen.

- Det er lederens diskussion, der sætter rammerne for, hvad det er for nogle mål, vi skal forfølge. Pædagogisk ledelse er i modsætning til ledelse mange andre steder basalt set en kontaktsport, siger Søren Voxted.

Søren Voxted har holdt sit oplæg på tre temamøder i projektet. Her fra temamødet i Aarhus.

Situationsbestemt ledelse

Men nærheden til praksis er kun første skridt. Den faglige leder må også evne at navigere mellem forskellige ledelsesformer afhængigt af situationen.

Søren Voxsted afviser den skarpe opdeling mellem instruerende og distribueret ledelse, som har præget meget pædagogisk ledelsesteori.

I stedet ser han instruerende og distribueret ledelse som to ender af et kontinuum - og begge er legitime ledelsesværktøjer.

- Det ene værktøj er ikke bedre end det andet værktøj. Hvor vidt det er det ene eller det andet værktøj, man hiver op af kassen, det handler om, hvad er det for en situation, man står i," forklarer han.

Erfarne pædagoger og socialpædagoger, der mestrer deres fag, har gavn af en anden form for kvalificering og sparring med friere rammer og tillid end et dagtilbud eller handicaptilbud med mange usikre medhjælpere eller en organisation i krise. Her kan der være behov for meget tydelig instruerende ledelse.

- Kunsten som leder i en pædagogisk eller socialpædagogisk organisation er at kunne læse situationen og placere sig det rigtige sted på kontinuet, fastslår Søren Voxted.

Lederen skal reducere kompleksitet

At lede en pædagogisk organisation er komplekst. Man skal kunne forholde sig til løse mål, sammenvævede processer, løst koblede ressourcer og resultater, der kun vanskeligt lader sig måle.

Men ifølge Søren Voxted, så er det ikke ledelsesteorien, der skal reducere denne kompleksitet - det er lederens opgave.

- Den måde, lederen kan gøre det på, er netop at være tæt på og hele tiden have en fornemmelse af, hvad de ansatte kan, hvor de er, og hvad det er for nogle opgaver, de har, siger han.

Den faglige leder må være i konstant dialog med sine medarbejdere, og vide hvilke teorier og redskaber der skal trækkes frem i forskellige situationer og kunne se sammenhængen mellem de pædagogiske processer og deres virkning på borgerne.

Hele styringskædens ansvar

Faglig ledelse er ikke kun den nærmeste leders ansvar. Hele styringskæden - fra områdeledelse til forvaltningschef - har en rolle i at understøtte den faglige kvalitet.

Den overordnede ledelse skal skabe rammerne for, at faglig ledelse kan finde sted. Det kan fx handle om en fælles diskussion om, hvilke processer, der fungerer og ikke fungerer, hvilke mål der er realistiske, og hvordan ressourcer bedst anvendes.

- Det er lige præcis det, der sætter den overordnede ledelsesramme. Hvor tæt styring har vi? Hvor har vi hvilken styring? Hvad er det, vi kan inden for de eksisterende rammer? præciserer Søren Voxted.

Den nærmeste leder – ham eller hende, der er tæt på praksis -  bliver dermed den, der kan signalere til resten af styringskæden, hvad organisationen har behov for.

Det kræver, at der skabes trygge rammer for ærlig dialog i styringskæden om, hvor organisationen står fagligt, understreger han.

- Så kan man rent faktisk som leder bruge styringskæden til at trykprøve ting, man arbejder med, og til et eller andet sted at orientere sig: Hvor er vi? Hvad skal vi? Hvor er vi på vej hen? siger Søren Voxted.

Byg på erfaringer fremfor ledelsesteori

Ledelsesforskeren runder dagens oplæg af med at fremhæve, at der allerede findes megen god faglig ledelse derude. Men der er også plads til forbedring

Det kræver ifølge Søren Voxted, at både forskning, forvaltning og faglige organisationer anerkender de pædagogiske og socialpædagogiske organisationers helt særlige karakter.

- Det er de pædagogiske organisationernes egne erfaringer, der skal bygges på, fremfor at påføre dem ledelsesteori der er udviklet til andre organisationer. Og det er netop derfor, jeg i dag ikke har sat ledelsesforskning, men den pædagogiske organisation i centrum, siger han.