- Lederen skal ikke være spillende træner, men stå på sidelinjen og give sparring og være et fagligt fyrtårn ind i den pædagogiske praksis.

Sådan siger Kristine Schroll, der er formand for lederforeningen i BUPL.

Hun står overfor 150 engagerede ledere og medarbejdere fra social-, dagtilbud- og fritidsområdet i 30 kommuner, som er mødt op til et temamøde i Roskilde for at få inspiration og viden om, hvordan man kan lykkes med faglig ledelse.

Faglighed forandrer liv

Temadagen er en af tre i et projekt mellem KL, Socialpædagogerne, FOA og BUPL, som sætter fokus på, hvordan kommunerne kan skabe de organisatoriske rammer for at kunne udøve faglig ledelse, og hvilke kompetencer der skal til.

Tina Lai Holmgaard (tv), der er forbundskasserer og politisk ansvarlig for lederne i Socialpædagogerne fremhæver, at faglig ledelse er kendetegnet ved, at man skal være tæt på den opgave, man skal være leder af. 

- Om man arbejder med voksne misbrugere eller udsatte børn, så er paletten meget bred og meget kompleks, derfor kræver det også indgående kendskab til de medarbejdere og den opgave, de står med i hverdagen for at kunne yde den sparring, der er brug for, siger Tina Holmgaard og fortsætter:

- Vi siger ofte, at faglighed forandrer liv. Og det gør det i høj grad også, når man er leder af kerneopgaven. Man forandrer både liv i forhold til borgergruppen, men også i forhold til medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø.

Faglig ledelse er en kontaktsport

På temamødet fik deltagerne også serveret en maggiterning om faglig ledelse set fra ledelsesforsker Søren Voxted fra Syddansk Universitet synspunkt.

Han beskriver faglig ledelse på det pædagogiske og socialpædagogiske område en svær størrelse, fordi det ikke lader sig styre gennem nøgletal og standardiserede processer. Det pædagogiske arbejde kan bedst vurderes gennem iagttagelser.

- Det kræver, at lederen må ud i praksis, observere, føre dialog og være til stede der, hvor arbejdet udføres. Det er den eneste måde at få adgang til at kunne udtale sig om, hvorvidt der er kvalitet i organisationen, pointerer Søren Voxted.

Det er lederens diskussion, der sætter rammerne for, hvad det er for nogle mål, der skal forfølges.

- Pædagogisk ledelse er i modsætning til ledelse mange andre steder basalt set en kontaktsport, siger Søren Voxted.

Han pointerede også vigtigheden i, at lederen skal kunne udøve situationsbestemt ledelse. Og her er både distribueret og instruerende ledelse legitime redskaber i værktøjskassen.

- Kunsten er ikke at bedrive det ene eller det andet – det er at vide, hvor jeg skal placere mig, i den organisation jeg er i, med de udfordringer jeg har, og det personale jeg har, siger han.

Faglig ledelse højner kvaliteten

Efter oplægget af lektor Søren Voxted blev ordet givet frit til at diskutere og reflektere over hans pointer og kendetegnene samt udfordringerne ved faglig ledelse.

- Jeg kan godt lide hans begreb om, at faglig ledelse er en kontaktsport. For det er ikke at overtage praksis, men at være i kontakt med praksis, siger Anja Johansen, der er pædagogisk konsulent på skole- og fritidsområdet i Hvidovre Kommune.

Fra Vallensbæk Kommune deltog dagtilbudschef Mette Theisen (th i billedet).

- Oplægget bekræfter mig i, at faglig ledelse er forudsætning for, at vi højner kvaliteten.

Dagtilbudsleder Karin Gudbergsen (tv) også fra Vallensbæk hæftede sig især ved lektorens pointe om, at faglig ledelse både kan være distribuerende og instruerende.

- Det er også sådan, jeg forsøger at gøre det. Nogle steder piller jeg ikke ved noget, fordi det fungerer rigtig godt, mens jeg andre steder er helt, helt tæt på i forhold til at understøtte, siger hun.

Klubleder i Høje-Taastrup Kommune Lucas Marott-Thøfner bed mærke i pointen om, at formel eller instruerende ledelse ikke behøver at være "et fyord", men noget man er bevidst om at bruge efter situationen.

- Man skal som leder kunne gå ind og turde sætte rammen, også selvom man ikke nødvendigvis er den, der er pædagogfaglig stærkest, siger han.

Ledelse tæt på praksis

Annette Vassing, leder af dagtilbudsområdet i Hørsholm Kommune, reflekterede over sammenhængen mellem kvalitet og det at være tæt på praksis.

- Jeg sidder jo i forvaltningen og trækker tit lederne op til mig, fordi der er noget, vi skal drøfte, eller de skal have et kursus i. Det er mange timer væk fra praksis. Og når så medarbejderne siger, at de gerne vil have lederen tættere på, så er det jo et dilemma. For at blive god til at lave kvalitetsledelse tæt på praksis, så skal man jo have tilført ny viden, siger hun.

Charlotte Hove, leder af dagplejen og tilsynet med private pasningsordninger i Lejre Kommune, lagde vægt på, at det er meget vigtigt som leder at være transparent omkring det, man laver. 

- Man skal fortælle, hvorfor man kommer ud og observerer. At man er nysgerrig og gerne vil se, hvordan det, man har sat i gang, fungerer i praksis, siger hun.

Det vakte genklang i gruppen.

Pia Charlotte Olsen (th), pædagogisk konsulent i Hørsholm Kommune, understregede vigtigheden af, at observationer fra praksis skal være koblet sammen med en forudgående proces fra fx et personalemøde.

- Jeg har mødt en formidabel leder, som ude i praksis kunne sige 'Hov, var det nu også det, vi aftalte, vi skulle gøre?" Hun var reflekterende nysgerrig på en god måde, så det ikke blev opfattet som om, hun var på kontrolbesøg, men fik holdt fast i den retning, der var lagt, siger hun.

Det bakker klubleder fra Høje-Taastrup Kommune Per Christoffersen op om.

For selvom medarbejderne er kompetente og har lang erfaring, så kan de godt få blinde pletter, eller følelser kan være på spil, og her kræver det vedholdenhed i forhold til den faglige retning.

- Men er nødt til hele tiden at kunne træde ind og turde udfordre konteksten og være tilstede, og det kalder på nærværende ledelse.

Inspiration fra praksis

I Camillehusene, et børne- og ungehjem i Gentofte, har man i to år arbejdet med at forbedre vilkårene for at kunne udøve faglig ledelse. Det har man gjort på et bagtæppe af mistillid mellem ledelse og medarbejder.

I et inspirationsoplæg fortæller forstander Flemming Klein om deres rejse og vigtigheden af, at "der er ledelse nok".

Derfor har de ansat en leder mere, så de nu er fem, og ændret på opgaverne.

- De faglige ledere for hvert af vores tre huse har nu ansvar for tjenesteplanen og den faglige ledelse, mens de ikke længere skal tage sig af personaleledelse, fortæller han.

De har også udarbejdet et ledelsesgrundlag, som ifølge forstanderen giver kurs og retning i arbejdet.

Dertil har de sat fokus på kompetenceudvikling og er i gang med et supervisions-forløb af de tre faglige ledere i faglig ledelse.

Samtidig skal alle medarbejdere og ledere sammen uddannes i neuropædagogik for at styrke det fælles sprog. Og de har fået en mere stabil ledelses- og medarbejdergruppe med langt færre vikarer indover, lyder det fra forstanderen.

- Forudsætningen for, at vi kan udøve faglig ledelse, er, at vi har vores egne medarbejdere, og det har vi nu. Derfor er vi også et sted, hvor vi har skabt gode vilkår for faglig ledelse.