Torsdag klokken 11 om formiddagen mødes en gruppe ældre borgere på 8. etage til fællesspisning på Plejecenter Klarahus på Nørrebro i København.

Fælles for deltagerne er, at de alle er ældre herrer, der er flyttet ind til plejehjemmet for relativt nyligt, og at alle er screenet for ensomhed og har svaret, at de ofte føler sig ensomme.

Fælles for dem er også, at de udover at være en del af madklubben på Klarahus også deltager i forskningsprojektet "Vores madklub", der har til formål at undersøge, om deltagelse i madklubber kan forebygge og afhjælpe ensomhed blandt plejehjemsbeboere.

Madklubber afhjælper ensomhed

Ind til videre er resultaterne lovende, siger Lise Justesen, der er lektor og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole og står i spidsen for projektet i samarbejde med Københavns Kommune.

- Madklubber hjælper mod ensomhed. Det kan vi allerede se nu, selvom projektet endnu ikke er afsluttet. Vi kan se, at beboerne genmestrer sociale kompetencer og øger deres mulighedsrum i forhold til at skabe relationer, siger Lise Justesen.

Alle bidrager med det, de kan

En madklub er et inkluderende fællesskab, hvor der er fokus på relationsdannelse, og hvor man bidrager med det, man kan.

Fem borgere møder op og deltager i aktiviteterne omkring måltidet fx skræller kartofler, former hakkebøffer, dækker bord, arrangerer pynt og lignende. Bagefter spiser borgerne sammen. 

- Alle bidrager med det, de kan. Alle har en rolle og anerkendes for den rolle. Det kan være, de er gode til at skrælle kartofler, dække bord eller synge viser, siger Lise Justesen, der har forsket i mad og måltider i mange år.

Er I klar til at dække bord?

Madklubben på Klarahus har eksisteret i fem måneder, og deltagerne har mødtes i alt 13 gange. To beboere er gået bort undervejs, én ny er kommet til.

Denne torsdag i juni er sidste gang, madklubben mødes, og beboerne i madklubben har besluttet, at de vil have smørrebrød. Det betyder, at der ikke skal skrælles kartofler og hakkes løg denne dag, men der skal stadig foldes servietter og sættes blomster i vaser.

- Er I klar til at dække bord?

Kristine Stensgaard Ploug, køkkenleder på Klarahus og tovholder i madklubben, har taget ordet og leder slagets gang.

- Her står servietter, duge og tallerkener. Der er også blomster og en saks, så I kan klippe blomsterne til, så de passer til vaserne, siger hun. 

Borgerne genkender hinanden på gangene

Køkkenleder Kristine Stensgaard Ploug oplever, at madklubber skaber relationer og stryker rehabiliteringen.

- Det gør, at beboerne kan genkende hinanden på gangene, og at de glæder sig til at lave mad sammen. Som medarbejder synes jeg det er fantastisk at se, at beboerne stadig har mange funktioner og kompetencer, som de kan bruge. Og det er også det, vi gerne vil her på plejehjemmet i forhold til at arbejde med den rehabiliterende tilgang, siger hun.

De fem mænd i madklubben går i gang med forskellige aktiviteter. Claus, der sidder i kørestol, folder servietter, Flemming lægger dug på bordet, Bjarne klipper blomster og åbner bagefter en sodavand med en gaffel til stor jubel fra forsamlingen.

"Harald har valgt en svampetoast"

Efter en halv times forberedelser sætter køkkenleder Kristine Stensgaard Ploug maden på bordet.

- Hvad er det for en spændende mad, du har fået der, Harald? spørger en beboer sin bordherre.

- Harald har valgt en svampetoast, siger Kristine Stensgaard Ploug, mens alle kigger interesseret på Haralds tallerken.

Se stemningsbilleder fra madklubben i videoen nedenfor.

Sociale kompetencer vigtigt for rekruttering

Hun sidder med ved bordet sammen med to andre medarbejdere og sørger for, at alt går, som det skal.

For rammerne er afgørende for at få en madklub til at fungere. Det handler bl.a. om at rekruttere de rette deltagere, så der både er nogle med sprog og sociale kompetencer og andre, der måske ikke har de kompetencer.

- For borgere med en demenssygdom er det vigtigt at mødes med kognitivt friske borgere. Det kan godt være, at de ikke selv kan føre en samtale, men i madklubben er de en del af et større fællesskab, og det mindsker ensomheden, siger Kristine Stensgaard Ploug.

Skål! giver anerkendelse

Ifølge Lise Justesen er det vigtigt med faste traditioner og ritualer. Det kan være noget så simpelt som et skål-ritual.

- Det, at beboerne lige hæver glasset, nikker til hinanden og siger skål, er nok til at skabe tryghed, glæde og selvværd - også for dem, der ikke har et sprog, siger hun.

Og skålet bliver der denne torsdag i juni, nogle i øl, andre i vin eller æblemost.

- Skål og velkommen til madklub nummer 13. Det er vores sidste madklub i dette regi. Lad os holde humøret højt, siger køkkenleder Kristine Stensgaard Ploug, inden borgerne går ombord i deres smørrebrød.

Forklæde med eget navn

En andet tradition, de bruger på Klarahus, er forklædet. Alle fem mænd i madklubben er iført et forklæde med eget navn på. Helge, Claus, Harald, Flemming og Bjarne står der på forklæderne. 

- Det forklæde betyder meget. Det er noget, beboerne er stolte af, forklarer Lise Justesen, der denne dag også sidder med ved bordet.

Det gør hun ikke altid. Men hun følger nøje med i, hvordan medlemmerne af madklubben udvikler sig som følge af deres deltagelse i madfællesskabet.

- Efter hver madklub evaluerer personalet hver eneste beboer. Hvordan er det gået i dag? Hvordan har borgeren interageret med andre? Denne debriefing tager typisk 20 minutter og optages på bånd, som jeg får udleveret og kan bruge i projektarbejdet, siger hun. 

Beboere vil have bøffer og biksemad

Den endelige evaluering af projektet kommer først til efteråret, men ifølge Lise Justesen er det tydeligt, at madfællesskabet påvirker borgerne i en positiv retning.

- Én deltager er begyndt at besøge andre deltagere på andre etager og komme til arrangementer. Det gjorde han ikke før. En anden har fået inspiration til, hvilken menu han gerne vil servere til familien på sin fødselsdag. Som han sagde: "Jeg kan ikke lade være med at mindes den gode biksemad", siger hun.

Det afgørende i et godt madfællesskab er at finde metoder til inddragelse af borgerne, så madklubben ikke bare bliver underholdning og adspredelse men har et rehabiliterende og relationsdannede sigte.

På Klarahus er beboerne fra starten blevet inddraget i at definere, hvilken madklub de ønsker. Det stod hurtigt klart, at de ønskede en herreklub med udgangspunkt i god, dansk mad.

Og selvom maden ikke er det vigtigste, betyder det meget, at beboerne inddrages i planlægningen af menuen, understreger Lise Justesen.

- Bare den energi, der kommer, når de siger 'bøffer, biksemad og forloren hare'. Det skal man ikke underkende, siger hun.