Inddragelse i måltidet øger ældres livskvalitet og giver øget funktionsevne. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver mange overvejelser og kompetencer at arbejde med madrelateret aktiviteter fx på et plejehjem.

- Det er en faglighed at kunne afhjælpe ensomhed gennem madklubber, men det er en vigtig indsats, for ensomhed blandt ældre er stigende, siger Lise Justesen, der er lektor, ph.d. og underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

- Derfor kan man heller ikke bare overlade det til frivillige. Når man inviterer beboere ind i en madklub, er man nødt til at have uddannet personale, der har nogle redskaber, siger forskeren, der i mange år har beskæftiget sig med, hvordan man kan arbejde rehabiliterende med udgangspunkt i mad og måltider.

Madklubskoncept på vej

Hun har gennemført flere forskningsprojekter på plejehjem bl.a. Operation Morgenduft, der påviste, at beboere – både med og uden demens – kan inddrages i mad og måltider og derigennem genlære at være sociale, bidrage til fællesskabet, være værter ved et måltid og skabe relationer til hinanden og personalet.

Hendes seneste projekt "Vores Madklub", der gennemføres i et samarbejde med Københavns Kommune, munder om kort tid ud i et madklubskoncept, som andre plejehjem kan gøre brug af, hvis de vil opstarte en madklub.

For der er brug for klare redskaber og principper, hvis måltidets betydning skal frem i lyset.

- Der har ikke tidligere været stor tradition for at arbejde metodisk med måltidet som en del af rehabiliteringen, og det er en skam, for der er store gevinster at hente. Hvis fagligheden mangler, kan måltidet blive opfattet af medarbejderne som et tidspunkt, hvor man lige kan få en pause fra beboerne eller som noget, der skal overstås, fordi man ikke ved, hvordan man skal holde samtalen i gang, siger Lise Justesen.

Mange elementer i en madproces

Når mad og måltider er den perfekte arena for rehabilitering, skyldes det de mange elementer, der indgår i en madproces, lige fra planlægningen af menuen til indkøb af råvarer, tilberedning, servering, borddækning, værtskab under måltidet mv.

Samtidig styrker den rehabiliterende indsats både fysiologiske, kognitive og sociale kompetencer. 

- Vi deltager alle i måltider, og det ligger så indgroet i os, hvad vi gør i forbindelse med et måltid. Måltidet vækker en kropslig hukommelse, der gør, at alle kan noget. Derfor er det også nemmere for nogle, der ikke kender hinanden, at forbinde sig gennem måltidet, siger Lise Justesen. 

Projekt "Vores madklub" bygger bl.a. på litteraturstudier og tidligere studier, interview med otte tidligere tovholdere på otte plejehjem og observationer af fire madklubber på plejehjem i Københavns Kommune.

Madklubskonceptet vil blive offentliggjort i løbet af efteråret og beskriver bl.a. typer af madklubber, medarbejderkompetencer, rekruttering af deltagere samt organisering og etablering.

Fire typer af madklubber

Lise Justesen har i projektet lokaliseret fire typer af madklubber. De fire typer viser fire tilgange til arbejdet med madklubber på plejehjem med udgangspunkt i tovholderens involvering og madklubbens formål.

1. Tovholder som take-away vært
2. Tovholder som måltidsvært
3. Tovholder som madklubsmedvært
4. Tovholder som måltidsfacilitator

Mens beboerne i den første type madklub mest er samlet omkring måltidet, der leveres udefra, inddrages beboerne i den sidste type madklub i etableringen af klubben, planlægning af menu, traditioner, tilberedning mv.

- Man får meget forskellige klubber afhængig af, hvordan man griber det an, og hvor meget, man styrer. Jo mere facilitering og inddragelse, jo større er mulighedsrummet for, at beboerne kan danne fællesskaber og interagere sammen, siger Lise Justesen.

I projekt "Vores Madklub" har Lise Justesen deltaget i etableringen af en madklub på Klarehus Plejecenter og Rosenborgcentret i København. Her har de arbejdet med metoden Fremtidsværkstedet. Det er en metode til at identificere deltagernes ønsker og ideer gennem tre faser - kritikfasen, drømmefasen og realitetsfasen.

- Gennem Fremtidsværkstedet har beboerne selv været med til at beskrive og skabe deres egen madklub, og det stod hurtigt klart, at beboerne ønskede en herreklub med fokus på god, dansk mad, siger Lise Justesen. 

Medarbejderkompetencer

Medarbejdernes kompetencer er helt afgørende for at etablere og drive en god madklub, og jo mere, man inddrager beboerne, jo flere krav stiller det til faciliterende kompetencer.

- Medarbejderkompetencer handler om, hvordan man underbygger idégenerering og skabelse af fællesskab, hvordan man støtter individet gennem madpraksis og arbejder med dialogen både to og to og i fællesskabet - det jeg kalder de store og små samtaler, siger Lise Justesen.

Det er en klar fordel, hvis en eller flere af medarbejderne har mad- og måltidskompetencer og kender til og kan styre de mange forskellige aktiviteter, der knytter sig til et måltid. 

En anden vigtig kompetence er at kunne arbejde med livshistorier og reminiscens og bruge genstande, omgivelser og aktiviteter til at stimulere erindring og vække minder.

- Mange demente kan godt relatere sig til noget, der følelsesmæssigt er foregået i fortiden. Så ved at spørge ind til en beboers fortid kan det skabe tryghed. Og jo mere tryg, en dement borger er, jo lettere er det at aktivere ham eller hende sprogligt eller kropsligt og få de andre beboere til at anerkende vedkommende, siger Lise Justesen.

En anden vigtig kompetence er at kunne arbejde som ligeværdig samarbejdspartner med deltagerne og kunne overlade styringen og værtskabet til beboerne i det omfang, de magter det.

- Ofte er madklubben meget medarbejderstyret i starten, men kunsten som medarbejder er at kunne trække sig ud, efterhånden som beboerne byder ind med ting, de er gode til, siger Lise Justesen. 

Rekruttering til madklubber

Det er ligeledes vigtigt at overveje, hvor mange deltagere madklubben skal have, og hvilke kompetencer, de skal have. Deltagerantallet ligger typisk mellem 4 og 10 afhængig af ressourcer og deltagernes funktionsevne. 

Overordnet skal deltagerne have lyst til at være med og kunne udtrykke, enten verbalt eller nonverbalt, at det giver mening for dem. I forhold til ensomhed kan det være en god idé at screene beboerne for ensomhed og have fokus på de beboere, der føler sig mest ensomme. 

- Og så er det vigtigt, at beboerne har forskellige kompetencer. Man er nødt til at have nogle, der har en form for sociale kompetencer. Ellers bliver det endnu sværere for dem, der ikke har sociale kompetencer, at genmestre dem, siger Lise Justesen.

Rammer og struktur af madklub

Udover medarbejderkompetencer og principper for rekruttering af deltagere er det vigtigt at overveje struktur og fysiske rammer, når man etablerer en madklub.

Hvad er rammerne i forhold til køkken og måltidsrum? Er der et fuldt udstyret køkken med tilhørende service, udstyr og redskaber? Hvis ikke, skal menuerne måske nedjusteres. Er der hæve-sænke borde med adgang for kørestolsbrugere? Skridsikre spækbrætter? Er der mulighed for at spise uforstyrret? 

Der er mange spørgsmål, der melder sig. For en madklub er ikke bare en madklub, pointerer Lise Justesen.

- Det er en indsats mod ensomhed. Ligesom beboere går til fysioterapi, når de skal genoptræne, er dette en faglig indsats for udvalgte beboere, der er ensomme. Vi ved, at mange ældre er ensomme, og at det påvirker deres sundhed og livskvalitet negativt. Så det er vigtigt at sætte ind her, siger hun.