Haller, baner og svømmebassiner i landets kommuner bruges flittigt af sportsklubber og andre dele af den organiserede idrætsverden. 

Alligevel er der et stort uudnyttet potentiale i landets haller. Der er haller, der står tomme i løbet af dagen. Der er halpersonale, der i dag primært står for drift, der i højere grad skal være medskabere af aktiviteter med fokus på fællesskab og trivsel for borgere, der ikke benytter hallerne i dag.

Det er udgangspunktet for projekt "Nye aktørroller i kommunale haller via genoptræning og forebyggelse" under Fremfærd Bruger.

- Projektet handler i høj grad om nye aktørroller i hallerne. Det handler om, hvordan forebyggelse, rehabilitering og hele det nære sundhedsvæsen 'kan bo' i hallerne, siger Jeanette Bossen, der er faglig konsulent i FOA, og suppleres af sin med-projektleder fra KL.

- Hvordan kan vi bruge hallerne, så de skaber endnu mere værdi for lokalsamfundet? Og hvordan udvikler vi kerneopgaven og udnytter medarbejdernes ressourcer bedre? siger Jakob Ludvigsen, der er specialkonsulent i KL.

Fire kommunale idrætsanlæg deltager

Projektet har deltagelse af fire kommunale idrætsanlæg i henholdsvis Hjørring, Glostrup, Ringsted og Odense. I de deltagende haller inddrager man allerede i dag personalet i arbejdet med at øge benyttelsen og mangfoldigheden. Det er den viden, man skal have indsamlet og delt med andre.

Det sker gennem workshops og interview med ledere og medarbejdere i de fire idrætsanlæg. Syddansk Universitet står for arbejdet med at indsamle viden og erfaringer og kommer til foråret med en model, der kan inspirere andre kommuner og idrætsanlæg.

- Modellen samler op på, hvad der skal til, hvis man som kommune og anlæg vil arbejde med øget brugerdiversitet og ændring af personalets rolle. Modellen vil bestå af en række opmærksomhedspunkter, der understøtter arbejdet, siger Evald Bundgård Iversen, der er lektor og centerleder af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet.

Ledig kapacitet i hallerne

Syddansk Universitet har længe forsket i anvendelsen af de kommunale haller, senest med forsknings- og formidlingsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter’, der præsenterer otte anbefalinger til, hvordan organisering, styring og ledelse af idrætsfaciliteter kan styrkes.

Ifølge Evald Bundgaard Iversen taler Fremfærd-projektet godt ind i den eksisterende forskning.

- Vi har lavet masser af undersøgelser, der tyder på, at der er ledig plads i hallerne, og at der mange steder er en interesse for, hvordan den ledige tid kan aktiveres. Derfor er det interessant at tænke i, hvordan vi kan aktivere denne ledige plads med inddragelse af  personalet. Undersøgelser viser også, at det primært er skoler og foreninger, der benytter hallerne. Det taler ind i, at der er et potentiale for nye brugergrupper, siger Evald Bundgaard Iversen.

Større variation i opgaverne

Projektet "Nye aktørroller i kommunale haller via genoptræning og forebyggelse" bygger videre på et tidligere Fremfærd-projekt "Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier m.v."

Her var læringen, at det er vanskeligt at nedbryde siloer mellem sundhedsområdet og kultur- og fritidsområdet og inddrage personalet i arbejdet med at øge benyttelsen og brugerdiversiteten i de kommunale haller.

Med det nye projekt er håbet at vise eksempler på, hvordan medarbejdere kan inddrages i arbejdet med at skabe aktivitet, der retter sig mod det gode liv og det inkluderende fællesskab. Det kræver dog, at medarbejdere som idrætsassistenter, bademestre, livreddere og teknisk service kan se sig selv i nye roller.

- Det er ikke en let omstilling, men vi forsøger med projektet at skabe arbejdspladser med større variation i opgaverne. Der vil fortsat være driftsopgaver, der skal passes, men der ér et potentiale for at gøre andet også, siger Jeanette Bossen fra FOA.

Livreddere faciliterer saunagus

Ifølge videnskabelig assistent på Syddansk Universitet Rasmus Vestergaard Andersen tyder de foreløbige resultater på, at der de senere år sket et skift i medarbejdernes roller.

- Vi ser eksempler på, at en livredder, der udover at være livredder og have rengøringsopgaver også laver babysvømning, aqua-gymnastik og saunagus, eller en teknisk service assistent, der får en instruktørrolle i forhold til et fitnesscenter, der ligger i hallen, siger Rasmus Vestergaard Andersen, der står for den konkrete dataindsamling i projektet.

Han understreger, at det også kan være en medarbejder, der laver de samme arbejdsopgaver som før - bare på en ny måde.

- Det handler om ens selvforståelse. Er man der primært for at drifte faciliteter, eller er man der for dem, der skal bruge faciliteterne? Hvis brugeren er i centrum, bliver det også vigtigt at byde velkommen, få folk til at føle sig trygge og skabe en god oplevelse, siger Rasmus Vestergaard Andersen.

Fokus på det gode liv - ikke sygdom 

I KL håber man, at projektet kan give kommuner og haller et bedre grundlag for udvikling lokalt.

- Der er ikke én kommune eller hal, der kan sige sig fri for at have uudnyttet tid, der kan sættes i spil. Der er også et potentiale mange steder, når det gælder udvikling af medarbejderkompetencer. Her kan det være en fordel, at medarbejderne i hallerne ikke er uddannet på sundhedsområdet. De taler ikke om sygdom eller antallet af knæoperationer, men om det gode liv og det hele menneske. Det perspektiv kan måske give en anden og mere positiv dimension til det at være aktiv, siger specialkonsulent og projektleder i KL Jakob Ludvigsen.