25 kommuner har det seneste år med støtte fra Socialstyrelsens pulje til "Faste og selvstyrende teams i ældreplejen" været godt i gang med at afprøve nye veje til at sikre kontinuitet og stabilitet i ældreplejen.

Senioranalytiker Emmy Hjort Enemark Topholm følger sammen med kolleger i VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - udviklingsarbejdet ude i de 25 kommuner.

Tværfaglighed praktiseres forskelligt

Med afsæt i en midtvejsevaluering, som samler op på de foreløbige erfaringer, har hun kigget nærmere på, hvordan kommunerne forstår og praktiserer tværfagligheden. Her står det klart, at tværfagligheden omtales ens, men praktiseres meget forskelligt i kommunerne.

- Vi kan se, at man forstår noget vidt forskelligt med tværfaglighed, både i den enkelte kommuner og på tværs af kommuner, der arbejder med teamorganisering. Der er altså en stor variation i, hvad kommunerne forstår ved tværfaglighed.

Denne variation kan man ifølge Emmy Hjort Enemark Topholm beskrive på et kontinuum.

I den ene ende har vi den monofaglige organisering, hvor man arbejder med tværfaglighed i form af tværfaglige strukturer, der går på tværs af de involverede faggrupper. 

I den anden ende er den fuldt integrerede tværfaglige organisering med social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker og rehabiliteringsterapeuter i ét team. De har hverdagen sammen, de møder ind sammen under samme tag, og de arbejder med de samme borgere.

Tæt samarbejde omkring de samme borgere

- Vi kan se, at de tværfaglige strukturer, der virker bedst, det er dér, hvor sygeplejersker og hjemmeplejegruppe, visitatorer, ergoterapeuter osv. arbejder tæt sammen omkring de samme borgere, siger Emmy Hjort Enemark Topholm.

Her viser erfaringerne fra kommunerne, at det er afgørende, at medarbejderne har nem adgang til hinanden.

- Det gør en stor forskel, at medarbejderne kan ringe til og nemt komme i kontakt med hinanden, fx ved at sygeplejerskerne får lov at give deres telefonnummer til medarbejderne i hjemmeplejen, så de ikke er afhængige af at kommunikere via omsorgssystemerne, siger Emmy Hjort Enemark Topholm.

Hun peger på, at det har en stor positiv betydning for det tætte samarbejde omkring borgeren, at medarbejderne på tværs af fagligheder kender hinanden, både fagligt og personligt, og har tillid til hinanden.  

Tilliden og kendskabet fremmer nemlig både kontinuitet og sammenhæng i indsatsen for den enkelte borger.

- Medarbejderne oplever, at de giver en meget bedre hjælp til borgerne. Kontinuitet er helt afgørende, og her taler vi også om kontinuitet i form af, at opgaver glider mellem medarbejderne. Det kan de kun, fordi medarbejderne snakker sammen og kender hinandens kompetencer. Derfor er det vigtigt, at man arbejder på team-dynamikken, og alle føler, at de spiller en afgørende rolle og tør sige, hvad de tænker om borgerne. 

Selvstyring fremmer tværfaglighed

Et vigtigt skridt til at fremme det tværfaglige samarbejde handler om at udligne de hierarkiske skel. Hierarkier kan nemlig ifølge Emmy Hjort Enemark Topholm være en barriere for samarbejdet på tværs af professioner.

-Vi kan se, at når et team bliver mere selvstyrende, så oplever kommunerne, at det understøtter tværfagligheden. Det kan fx være, at en ufaglært medarbejder eller en social- og sundhedshjælper får ansvar for at planlægge en sygeplejerskes rute. Det vigtige er, at alle oplever, at de spiller en betydningsfuld rolle i teamet, siger Emmy Hjort Enemark Topholm, som også peger på, at den uformelle sparring er ”hamrende vigtig” i dagligdagen. 

Lys på udfordringerne

Midtvejsevalueringen kaster lys på nogle af de udfordringer, som de involverede kommuner oplever i forhold til organiseringen af de tværfaglige teams. Det kan fx handle om ledelse. Her er de fokus på spørgsmål som: Har vi brug flere ledere eller færre ledere? Hvordan leder man på tværs af søjler? Hvordan leder man på tværs af faggrupper?

Og så oplever kommunerne en selvstændig udfordring i forhold til de fysiske faciliteter: Når vi siger, at vi vil have et tværfagligt team, har vi så overhovedet de fysiske rammer til, at det kan lade sig gøre?

Et andet spørgsmål, der hyppigt dukker op, er, hvordan de andre, men væsentlige specialistfunktioner, som fx specialistsygeplejersker og genoptræningsterapeuter skal tilknyttes og inddrages i tværfagligheden: Skal de deltage på et ugentligt møde? Hvordan kan vi kalde dem ind ad hoc?

Tværfaglighed kan betyde mange ting

- Når vi snakker tværfaglighed, så betyder det alt muligt. Man kan ikke sige noget entydigt om det. Derfor opfordrer vi i VIVE til, at man lokalt fra topledelse til frontlinje bliver enige om, hvad man mener med tværfaglighed, og hvor man gerne vil hen, så der bliver sammenhæng mellem det, man siger på et niveau, og det, man gør på et andet niveau, siger Emmy Hjort Enemark Topholm.

Hun understreger desuden, at der er langt fra at organisere noget tværfagligt, til at man rent faktisk også arbejder tværfagligt i hverdagen.

- Der er mange kommuner, der allerede havde integreret hjemme- og sygeplejen, men det er altså ikke ensbetydende med, et man samarbejder tættere, siger hun.

De små forandringer fylder meget

Emmy Hjort Enemark Topholm understreger dog, at der rent faktisk er sket store og vigtige forandringer i mange kommuner i forhold til at understøtte det tværfaglige samarbejde. Hun fremhæver en vigtig pointe, som man som ledelse altid bør have med sig i baghovedet:

- Det er tit og ofte de små forandringer, der fylder mest hos medarbejderne. At man skal køre et nyt sted hen om morgenen, har betydning for, hvor tidligt man skal aflevere sit barn i børnehaven. At man skal have en ny leder, og at man skal arbejde sammen med andre mennesker, kan også fylde rigtig meget for den enkelte. Der skal være en forståelse for, at noget, der kan virke småt fra ledelsesperspektivet, kan fylde meget for medarbejderne, som er dem, man beder om at lave forandringerne, siger Emmy Hjort Enemark Topholm.