En dement borger har lukket sig inde i sin egen bolig. Hun bor på Flintholm Plejeboliger på Frederiksberg og vil ikke have noget med andre at gøre. Personalet kommer med mad til hende tre gange om dagen på en bakke.

Personalet forventer at få bakke og service retur, men det sker ikke. Beboeren beholder servicen og giver ikke personalet lov til at komme indenfor og hjælpe hende med andre ting. Det frustrerer medarbejderne, der ikke ved, hvad de skal gøre. 

Triagemøde med fokus på adfærd

Som led i et projekt om grundlæggende pleje indfører Flintholm Plejecenter en prøvehandling, der udvider det daglige triagemøde, så der er fokus på adfærd og relation og ikke kun på medicinhåndtering, tryksår og andre dele af 'I sikre hænder'.

Den ændring gør, at der er kommet fokus på 'at kigge bagom' og se mennesket bag den uønskede adfærd. Hvad oplever beboeren? Hvorfor agerer beboeren, som hun gør?

Det viser sig, at beboeren ikke levere bakken tilbage, fordi hun tror, at det er hendes egen tallerken og bestik, der bliver brugt. Hun føler, at personalet 'tager' ting fra hende, hvis hun åbner døren, hvilket gør hendes utryg.  

Med den viden i baghovedet beslutter personalet i samråd med borgeren, at det fremover er beboerens eget service, der skal bruges ved måltiderne. 

- Nu her et halvt år efter,er det beboeren, der selv kommer ud hver morgen og har gjort en bakke klar og viser, at hun er klar til morgenmad. Relationen er blevet så god, at nogle medarbejdere får lov at komme ind i boligen hver dag. De kan skifte sengetøj, klippe negle og tømme skraldespand, siger Nynne Peters, der er pædagog på Flintholm Plejeboliger på Frederiksberg.

Gør op med gammel myte

Prøvehandlingen ovenfor er ét eksempel på, hvordan arbejdet med grundlæggende pleje og et fornyet fokus på relationer har gjort en forskel på kvaliteten af ældreplejen på Frederiksberg.

Kommunen deltager i Fremfærd-projektet "Den grundlæggende pleje i praksis" sammen med Horsens og Høje-Taastrup Kommune. Projektet handler om faglig stolthed, om at udvikle et nyt sprog og en ny forståelsesramme og gøre op med myten om, at grundlæggende pleje er noget 'alle bare kan'. 

På Frederiksberg deltager foruden Flintholm Plejeboliger også en hjemmeplejegruppe og kommunens døgnrehabilitering. Hver især har de udført forskellige prøvehandlinger. Sammen har de drøftet, hvad grundlæggende pleje egentlig er, og hvordan det udfolder sig forskelligt i forskellige dele af ældreplejen.

- Vores ønske er at gøre grundlæggende pleje mere tillokkende, tale fagligheden op og få et fælles sprog for den grundlæggende pleje, vi udøver hver dag, siger Jeanette Lemstad, der er faglig vejleder og kvalitetskoordinator i Frederiksberg Hjemmepleje.

LÆS også: Rapport synliggør kompleksiteten i grundlæggende pleje

Tiltrække nye medarbejdere

I de tre enheder er der enighed om, at grundlæggende pleje udgør fundamentet i det nære sundhedsvæsen, og at en styrkelse af den grundlæggende pleje er nødvendig både for at styrke faget og tiltrække nye medarbejdere.

- Det handler om at gøre det usynlige synligt; om det arbejde, vi gør, inden vi lykkes. Vi skal vise, at der er en faglighed i at skabe relationer og en mening med det, vi laver. På den måde er det også et rekrutteringsværktøj, siger Lisbeth Lundgren Petersen, der er afdelingsleder på Flintholm Plejeboliger.

Fælles definition af grundlæggende pleje

Projektet består af flere spor, hvoraf det ene handler om at skabe en fælles forståelse af, hvad grundlæggende pleje er - en slags 'fælles oversættelse'. Hvilke opgaver indebærer det at yde grundlæggende pleje? Og hvilke kompetencer kræver det? 

I den forbindelse har de tre enheder på Frederiksberg arbejdet tæt sammen på flere workshops for at skabe en fælles definition af grundlæggende pleje.

De er landet på en definition, der især betoner relationen og mødet med et andet menneske. Om at se det hele menneske før man ser sygdom eller opgave. Ideen er, at alle, der arbejder med grundlæggende pleje i Frederiksberg Kommune, skal kunne bruge definitionen.

- Vi er enige om, at relationen er det afgørende, men det er også interessant at se, hvor forskellige vi er på tværs af enheder, og hvordan vi alligevel kan lære af hinanden, siger Lene Norsgård Dahl, der er udviklingssygeplejerske i Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering.

Faglige snakke på de midlertidige pladser

Døgnrehabiliteringen har 86 sengepladser. Typisk bruges døgnrehabiliteringen som et kort genoptræningsophold mellem hospital og eget hjem. Det giver helt specielle forhold for relationsarbejdet.

- Borgerne er i gennemsnit 18-27 dage hos os. Det giver nogle andre vilkår for relationer, end hvis de bor halvandet år på et plejecenter eller får hjælp fra hjemmeplejen igennem en længere årrække, siger Lene Norsgård Dahl.

Ofte ved medarbejderne meget lidt om borgerne, når de ankommer. Det er en udfordring i forhold til at kunne måle fremskridt. Derfor bestod prøvehandlingen for døgnrehabiliteringen i at få et bedre overblik over borgerens tilstand, når de ankommer. 

- Vi valgte i første omgang at kigge på borgerens udskillelsesmønster. Hvordan er deres afføring? Hvordan er deres vandladning? Det kan lyde som en lille, lavpraktisk ting, men det betyder meget for borgerens trivsel. Vores prøvehandling gjorde, at vi fik flere faglige snakke og øget fokus på nye borgere i forhold til de helt grundlæggende behov, siger Lene Norsgård Dahl.

Pædagoger styrker relationsarbejdet

For alle deltagere er det vigtigt at synliggøre den kompleksitet, der er forbundet med at udøve grundlæggende pleje. Grundlæggende pleje handler om at hjælpe borgeren med basale funktioner som at spise selv, vaske sig, gå på toilettet og klæde sig på.

Det kan lyde simpelt, men det kræver stor faglighed at kunne komme ind til et andet menneske og få lov til at hjælpe. 

Det ved de på Flintholm Plejecenter. Her har de ansat pædagoger for at styrke relationsarbejdet. Én af dem er Nynne Peters. Det er ikke mindst hendes fortjeneste, at personalet nu har en bedre relation til den føromtalte demente beboer, der lukkede sig inde i sin plejebolig.

- Det handler om at se det fra borgernes perspektiv og forstå, at det er vores adfærd, der påvirker borgerens adfærd. Jeg kommer fra en verden, hvor vi taler kravtilpasning og narrativer. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke narrativer vi fortæller om borgerne, fordi det ofte bliver sådan, vi møder dem. Samtidig tror jeg på, at alle mennesker er i stand til at samarbejde, men hvis vi sætter for høje krav til vores borgere – umuliggør vi, at de kan være en del af samarbejdet, siger hun.  

For afdelingsleder Lisbeth Lundgren Petersen er det tydeligt, at pædagoger har noget at bidrage med i en sundhedsfaglig verden.

- Nynne har fået personalegruppen til at skifte perspektiv og se det fra borgerens perspektiv. Og hun har øget vores tillid til, at vi gennem arbejdet med relationer kan ændre borgerens adfærd, siger hun. 

Ny borger matches med medarbejder

I kommunens hjemmepleje har én af prøvehandlingerne været at matche hver ny borger med én medarbejder. Det sker i forsøget på at styrke relationen.

- Når der kommer en ny borger i hjemmeplejen, sætter vi én person på denne borger, som skal lære borgeren at kende og lave en besøgsplan, siger Jeanette Lemstad, der er faglig vejleder og kvalitetskoordinator i hjemmeplejen.

Skarpere blik på borgeren

Arbejdet med relationer betyder samtidig, at det som medarbejder er okay at sige, hvis der ikke er et match, og relationen med borgeren ikke opleves god. Så træder en kollega til. Samtidig har projektet øget fokus på, hvornår - og i hvilke situationer - man udøver grundlæggende pleje.

- Grundlæggende pleje handler om at få et skarpere blik på borgeren, for eksempel når man som fast social- og sundhedshjælper kommer for at gøre rent i borgerens hjem. Tager borgeren sin medicin, eller opdager man piller, der er tabt på gulvet? Og hvad med skraldet, man tager med ud - ligger noget af den mad, borgeren skulle have spist her? siger Jeanette Lemstad.  

'Kæmpestort' at få lov at hjælpe

I det hele taget er læringen fra projektet, at grundlæggende pleje skal tænkes ind i alle andre indsatser. Flintholm Plejecenter skal for eksempel i gang med projekt "Sund mund hele livet". Også her indgår grundlæggende pleje som en naturlig del.

- Det er meget intimt for en borger at skulle åbne munden og lade en anden børste sine tænder. Det kræver en god relation, siger afdelingsleder Lisbeth Lundgren Petersen

Alle er enige om, at det er et privilegium at få lov at yde grundlæggende pleje.

- Det er kæmpestort at få lov at hjælpe et andet menneske og få indsigt i, hvordan det føles at være et andet menneske. Da jeg blev sygeplejerske i 2004, talte vi ikke meget om borgerperspektivet. Nu er det et kontinuerligt fokus, og det er godt, siger Lene Norsgård Dahl fra Døgnrehabiliteringen.