- Hvis I ægte vil rykke noget på diabetesområdet og lave kompetenceudvikling, der fører til ændret faglig praksis, så er I nødt til at kigge på, hvad I specifikt har mest behov for.

Sådan siger Karina Vejrum Sørensen, der er udviklingskonsulent ved Steno Diabetes Center Odense (SDCO) og har været med til at udvikle et gratis onlineredskab til den kommunale plejesektor. 

Afdæk kompetenceniveau på 20 minutter

Værktøjet hedder Diabeteskompasset og blev lanceret i 2024. Det fungerer ved, at den enkelte medarbejder på en hjemmeside svarer på en række spørgsmål bl.a. om faglig viden, borgerrettet kommunikation, samarbejde og ansvar.

Det tager 15-20 minutter at gennemføre kortlægningen, der viser ens kompetenceniveau omkring diabetes og angiver handlemuligheder.

På den måde kan resultatet bruges som et ressourcestyringsværktøj for lederen i forhold til at vise, hvor medarbejderne har brug for yderligere opkvalificering.

"Vi vil bare lige vide alt om diabetes"

Karina Vejrum Sørensen oplevede, inden Diabeteskompasset blev udviklet, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejegrupper manglede viden på diabetesområdet.

- Når vi fik henvendelser om kompetenceudvikling, lød det ofte: "Vi skal bare lige vide det hele om diabetes. Kan I give os et 'brush up', så vi kommer hele vejen rundt", siger hun.

Typisk havde medarbejdere og ledere afsat et par timer til kompetenceudviklingen, og det er ofte ikke nok, forklarer Karina Vejrum Sørensen.

- Så det stod klart for os, at der var behov for et redskab, der viser paletten af, hvad man skal kunne, når man arbejder med diabetes i plejen, både i hjemmeplejen og på plejecentre og på tværs af fagligheder, siger hun.

Spørgeskema på speed

Diabeteskompasset er henvendt til både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte sundhedsmedarbejdere.

Karina Vejrum Sørensen kalder værktøjet "et spørgeskema på speed".

- De skal vurdere sig selv på en skala fra 1-7 i forhold til en række situationer og opgaver, der skal løses. Vi har valgt at lave redskabet på tværs af fagligheder, fordi kommunerne er meget forskellige, og fordi faggrupper arbejder tæt sammen i faste, tværfaglige teams, siger hun.

Viden kan ikke stå alene

Steno Diabetes Center Odense (SDCO) har testet spørgeskemaet i 9 kommuner og interviewet medarbejdere fra sygeplejersker til ufaglærte for at finde den rette kompetenceprofil: Hvilken viden skal man have om diabetes, når man møder borgeren?

- Det viste sig i processen, at det ikke kun handler om viden og færdigheder. Det handler enormt meget om samarbejde og kommunikation, både i forhold til borgeren men også i det tværfaglige team: Hvad er det for en kollega, jeg skal tage fat i? Og hvornår skal jeg reagere? siger Karina Vejrum Sørensen.

Sosu-hjælperen er afgørende

Hun understreger, at det ikke kun er sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter, der skal have viden om diabetes. Gruppen af social- og sundhedshjælpere er altafgørende for at opdage tegn på diabetes og få det kommunikeret.

- Det kan være, at borgeren har fået et lille tryksår på foden, som kan blive til et regulært sår. Og har man diabetes, heler sår meget dårligt, og det kan i værste fald ende med en amputation. Her skal social- og sundhedshjælperen være opmærksom på ændringer, fx når de skrifter støttestrømpe eller bader borgeren, siger Karina Vejrum Sørensen. 

Odense har afprøvet kompasset

Odense Kommune er én af de kommuner, der har afprøvet Diabeteskompasset. Her har man kortlagt vidensniveauet blandt social- og sundhedshjælpere i en hjemmeplejegruppe.

Efterfølgende er der blevet gennemført et kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med Steno Diabetes Center Odense.

For assisterende rehabiliteringsleder i Odense Kommune, Michelle Irene Thomsen, har Diabeteskompasset været et nyttigt værktøj. 

- Diabetes er et kæmpe-emne, men ved at bruge kompasset har jeg fået et overblik over, hvor vi i hjælper-gruppen mangler viden og kunne tilrettelægge et undervisningsforløb i præcis de emner, vi havde brug for, siger hun.

Risiko for mundsvamp

Pernille Jensen er én af de social- og sundhedshjælpere, der har prøvet Diabeteskompasset. Hun har fået indblik i, hvilke styrker og svagheder hun har på området, og hvad hun skal holde særligt øje med. Det kan fx være borgerens mundhygiejne.

- Borgere med diabetes har øget risiko for mundsvamp. Derfor er det vigtigt at holde øje med, om de får børstet tænder. Vi kan fx lægge mærke til, om tandbørsten er våd, eller hvis pårørende siger, at der ikke er købt tandpasta de sidste tre måneder, siger hun. 

Pernille Jensen er også blevet opmærksom, hvor hun skal gå hen med sine observationer. 

- Hvis jeg ser tegn på diabetes, kan jeg tage fat i en assistent eller en sygeplejerske, der så kan kontakte lægen, hvis de vurderer, at der er grundlag for at gå videre, siger hun. 

Alle medarbejdere skal klædes på

Michelle Irene Thomsen, assisterende rehabiliteringsleder, overvejer nu at bruge kompasset på de øvrige medarbejdergrupper.

- Diabetes er så vigtigt et område, at alle medarbejdere skal være klædt ordentligt på, og tilbagemeldingen fra de social- og sundhedshjælpere, der har afprøvet kompasset og senere fået kompetenceforløbet, er, at det er megagodt, og at de har fået noget ud af det, siger hun.

Én blandt mange dagsordener

For Karina Vejrum Sørensen, udviklingskonsulent ved SDCO, er det afgørende, at arbejdspladser, kommuner og fagpersoner begynder at bruge Diabeteskompasset til at styrke diabetesindsatsen.

Ind til videre er det mest enkeltpersoner, der har fundet værktøjet og har kortlagt egen viden. Men det største potentiale ligger i, at man gør det som arbejdsplads og får hele medarbejdergruppen med, forklarer hun.

- Mange ledere vil gerne tilbyde kompetenceudvikling, men hverdagen er presset, og diabetes er i skarp konkurrence med andre vigtige dagsordener, siger Karina Vejrum Sørensen. 

22 procent af borgere over 65 år, der visiteres til hjemmehjælp, har type 2-diabetes, viser dansk forskning. Gennemsnitsalderen for personer, der får type 2-diabetes i Danmark, er 63 år.