Praksisnær undervisning i skolen handler om med- og selvbestemmelse

Gør undervisningen praksisnær: Nyt forskningsmateriale giver inspiration

Praksisnær- og anvendelsesorienteret undervisning hjælper elever med at skabe forbindelse mellem skolens fag og den verden, de er en del af. Nyt inspirationsmateriale beskriver blandt andet, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den inddrager elevernes hverdag, erfaringer og interesser.

Af Bettine Romme Andersen 14/01/2020
DLF,
KL

Inddrag eleverne i undervisningen, giv dem med- og selvbestemmelse og lad dem stille spørgsmål.

Det er nogle af hovedbudskaberne i et nyt forskningsprojekt, som har udviklet materialer, der skal inspirere, styrke og øge den praksisnære- og anvendelsesorienterede undervisning i folkeskolen.

Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning rummer et særligt potentiale for at skabe undervisning, der understøtter både den faglige læring og elevernes motivation og dannelse

Forskningschef Helle Munkholm Davidsen, VIA

Inspiration til praksisnær undervisning

Inspirationsmaterialet beskriver blandt andet, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen praksisnært ved hjælp af syv didaktiske principper, som på forskellig vis styrker fagenes nærhed til elevernes virkelighed og forståelse af, hvad fagene kan bruges til.

Det handlert om give eleverne mulighed for at deltage med hver deres forskellighed, lade dem undersøge og eksperimentere med faget og forbinde faget til kulturen og samfundet.

- Vi har fundet ud af, at der ligger en dannelsesdagsorden i praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, som viser, at eleverne skal bruge den faglige læring til at udvikle sig til kommende borgere med stor indsigt i og forståelse for den samfundsmæssige virkelighed og globale verden, de er en del af, siger forskningschef Helle Munkholm Davidsen fra VIA University College, som står bag indsamling af teori og praksiserfaringer i projektet.

Materialet indeholder også konkrete eksempler på praksisnær undervisning fra skoler og kommuner, som har deltaget i projektet. Her kan man lade sig inspirere af, hvordan man eksempelvis kan bruge naturen, lokalmiljøet eller hverdagslivet som læringsrum for undervisningen.

Eksempler på praksisnær undervisning

Hvor meget kan jeg spare til Black Friday? Eleverne i 8. klasse arbejder i matematik med procentregning, og opgaverne tager afsæt i de mange tilbud, der reklameres for i forbindelse med den store udsalgsdag,

Fagene og min morgenmad Eleverne i 6. klasse får til opgave at notere, hvad de spiser til morgenmad, hvilke produkter maden består af, samt undersøge ingredienser og næringsindhold. Det bruges til at beregne procentfordelingen af deres mad samt vurdere, hvor sund deres morgenmad er.

Historieundervisning i lokalmiljøet På en folkeskole i en lille by kigger man på det lokale miljø og den historie, som byen kan fortælle. Formålet er at gøre historie til et fag, som eleverne kan relatere deres egen historie til, og hvor byen kan være eksemplarisk i forhold til det faglige indhold. De besøger bl.a. en gård og får besøg af den lokale præst.

Alle fag og alle klassetrin

Den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning styrker forbindelsen mellem fagene, og det de kan bruges til i elevers hverdagsliv uden for skolen.

Det er ifølge forskningschefen undervisning, der giver eleverne en oplevelse af fagets brugsværdi.

- Projektet viser, at det er meget vigtigt at inddrage eleverne i undervisningen. Det er vigtigt at give dem indflydelse og at oversætte faglige læringsmål til virkelighedsnære kontekster, siger Helle Munkholm Davidsen fra VIA.

Og det sætter formanden for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg, Regitze Flannov, stor pris på.

- For os har det været helt centralt, at interessen - der er fra flere sider - for at styrke den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning omhandler alle skolens fag og emner, samt at den vedrører alle klassetrin og alle elever. Og det er glædeligt, at projektet afdækning af viden og erfaringer også styrke dette, siger hun.

KL: Elevers nysgerrighed skal vækkes

Det er Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, der i regi af Fremfærd står bag projektet. For KL er et øget fokus på den praksisnære undervisning vigtigt, fordi den kan være med til at skabe en varierende skoledag.

- Vi skal blive bedre til at vække børn og unges nysgerrighed over for de praktiske fag og arbejdsmetoder. Både fordi de praktiske elementer i fagene giver nogle andre og ofte inspirerende læringsmiljøer. Men også fordi det forhåbentlig kan få flere børn og unge til at se mulighederne i at tage en erhvervsuddannelse, siger Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev og formand for KL's Børne og Undervisningsudvalg.

Skoler skal arbejde systematisk med praksisfaglighed

Den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning er ikke undervisning, der står i modsætning til traditionel undervisning, men i stedet undervisning, der åbner for flere måder, som eleverne kan lære det faglige indhold på.

Ifølge forsker Helle Munkholm Davidsen styrker den praksisnære undervisning elevernes forståelse af sig selv og omverdenen ved at koble den faglige læring til elevens verden og dannelse.

- Verden er så at sige en del af fagene - og det er eleverne også. Det er vigtigt at få elevernes perspektiver på undervisningen i spil og give mere plads til, hvordan eleverne oplever undervisningen som meningsfuld, siger hun.

Derfor lyder opfordringen til skoler og kommuner også, at de skal arbejde systematisk med at ændre undervisningen i en praksisnær- og anvendelsesorienteret retning, så det ikke er den enkelte lærers ansvar at løfte den opgave.

- For mange børn og unge mister motivationen i løbet af deres skolegang. Derfor er det vigtigt hele tiden at inspirere skoler og kommuner til, hvordan de kan tilrettelægge undervisningen og skoledagen, så den vækker flere elevers nysgerrighed. Her er praksisfaglig undervisning et vigtigt greb, siger Thomas Gyldal Petersen.

Anbefalinger til at styrke den praksisnære undervisning

Det systematiske fokus er én af otte anbefalinger, som projektet kommer med. Forskerne anbefaler også, at skolens rum indrettes, så de lægger op til at arbejde praksisnært, og at videngrundlaget for den anvendelsesorienterede undervisning bliver en del af lærer- og pædagoguddannelserne.

Projektet peger desuden på, at skolens prøveformer tilpasses den praksisnære undervisning, så eleverne i højere grad får mulighed for selv at undersøge og eksperimentere med fagets indhold.

Og den type ændringer kræver ifølge Regitze Flannov fra DLF øgede ressourcer blandt andet i form af bedre lokaler og undervisningsmaterialer, mulighed for ture og besøg udefra samt videre- og efteruddannelse af medarbejdere.

- Der er således brug for, at der er opbakning til en styrket indsats såvel pædagogisk som på ledelses- og forvaltningsniveau, siger hun.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Definition af praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning

Praksisnær og anvendelses-orienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv er undervisning, der forbinder fagene med elevernes interesser, erfaringer og spørgsmål til deres omverden – både den nære lokale omverden og den globale store omverden.

Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg
Thomas Gyldal Petersen

- Jeg er glad for, at der er sat ord på, hvad praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning betyder, og hvordan lærere og pædagoger kan gribe det an på skolerne. Det er første skridt til at få det ud og leve i klasseværelserne, siger han.

Regitze Flannov, formand for DLF's Undervisnings-udvalg
Regitze Flannov

- Vi håber, at materialet kan være med til at styrke skolens arbejde med elevernes dannelse i henhold til folkeskolens formål og være med til at styrke skolens bidrag til den enkelte elevs alsidige udvikling, siger hun.