Højrup Skole arbejder praksisnært

Mere praksisnær undervisning til skoleeleverne i Sønderborg Kommune

Med inspiration fra et Fremfærd-projekt satser Sønderborg Kommune på at gøre undervisningen i alle kommunens folkeskoler mere anvendelsesorienteret og praksisnær.

Af Bettine Romme Andersen 22/02/2022

Det er ikke nok, at eleverne i folkeskolerne i Sønderborg Kommune sidder bænket i klasseværelset, læser i bøger og skriver regnestykker i ternede hæfter. Nej, de skal også ud, de skal bevæge sig og bruge deres kroppe og hænder.

Kommunen har nemlig en ambition om, at alle 17 skoler skal arbejde endnu mere praksisnært og anvendelsesorienteret, end de gør i dag.

- Det handler om at have et læringsperspektiv, hvor vi bruger det omgivne samfund, levendegøre undervisningen og giver en større forståelse for, hvordan det teoretiske og praktiske i fagene hænger sammen, siger Carsten Lund, der er vicekommunaldirektør i Sønderborg Kommune.

Inspiration fra Fremfærd-projekt

Kommunen er i gang med en proces i samarbejde med skolerne, hvor den anvendelsesorienterede undervisning skal ud og leve, og i den forbindelse er der nedsat en styregruppe, som har kigget efter inspiration i Fremfærd-projektet "Anvendelsesorienteret- og praksisnær undervisning i skolen".

Projektet præsenterer en række didaktiske principper for undervisningen. Og det giver ifølge lærer i indskolingen på Hørup Centralskole i Sønderborg Kommune Michele Abreu rigtig god mening.

- Jeg tror, der mangler et fælles sprog for at tale om den anvendelsesorienterede- og praksisnære undervisning, og der vil projektets materiale sagtens kunne være det, som gør, at vi får en fælles kultur og et fælles sprog omkring det, siger Michele Abreu.

Materialet i Fremfærd-projektet beskriver blandt andet, hvordan man kan bruge en række didaktiske principper til at tilrette den praksisnære undervisning.

- Det kan være en rigtig god rettesnor for, hvad man skal rundt om, når man forbereder et forløb, og bruges som pejlemærker for, hvordan man kommer hele vejen rundt om et tema, siger Michele Abreu.

Praksisnær med udeskole

På Hørup Centralskole har man allerede en del erfaring med at arbejde praksisnært og anvendelsesorienteret på alle klassetrin, da skolen er en udeskole. Eksempelvis har alle elever i 0.-3. klasse hver uge har en dag, hvor de har udeskole med en lærer og pædagog til hver klasse.

Her er ikke enkelte lektioner, men en hel dag, hvor lærere og pædagoger kan arbejde med temaer og inddrage elementer fra flere fag og arbejde med sociale kompetencer.

- Eleverne beskriver det som et sted, hvor de både har hoved og krop med i skole, og de trives med det. Det giver energi til lærerne, at de kan se, at der er afsæt for læring, fortæller Julie Maria Gronwald, souschef og afdelingsleder af indskoling og SFO på Hørup Skole.

Godt samarbejde med pædagoger

Udeskolen giver blandt andet et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger, fordi de to faggrupper hver især har ansvar for dele af dagen.

- Vores teammøder er blevet mere ligeværdige, og vi har et reelt samarbejde, hvor alle i teamet har et ansvarsområde. Vi har lige haft et emne om dinosaurer på første klassetrin, hvor vi havde hver vores ansvar for det børnene skulle læse, lege og producere, siger lærer Michele Abreu.

- De er fælles om at have et syn på børnene. Lærerne byder ind med det fag-faglige, og pædagogerne byder ind med, hvilke forskellige kompetencer der skal i spil, siger souschef Julie Maria Gronwald.

Udeskole behøver ikke at betyde, at man skal udenfor eller på besøg et sted. Men det skal være "ude af klassen" og uden for de normale rammer og skema.

Fagene skal kobles til virkeligheden

Ønsket om, at mere anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning vinder indpas på folkeskolerne i Sønderborg, er en del af kommunens kvalitetshelhedsplan i dagtilbud og skoler.

- Det er en dannelsesmæssig og didaktisk måde at arbejde på. Og vi har en grundtro på, at uanset om du er boglig, dreng eller pige, så får du meget ud af den anvendelsesorienterede undervisning. Og så understøtter det også vores ønske om en mere varieret skoledag. Derudover ved vi fra forskning, at alle vil have gavn af det, også selv om de måske godt kan klare sig med det boglige alene, siger Carsten Lund.

Han peger på, at den boglige skole ikke rammer alle elever, som kan kede sig og ikke se formålet med undervisningen. Og de elever vil få meget ud af en praksisnær undervisningsform.

- De boglige fag kan være svære at se meningen med. Men når den anvendelsesorienterede undervisning kobler fagene til virkeligheden og skaber forståelsen for, at det de lærer i matematik, det skal de bruge for at kunne bygge et legehus, så ser de nytteværdien i det boglige, og på den måde får de oversat skolen til noget brugbart, siger han.

Der skal kompetenceudvikling til

Lærer Michele Abreu har nu flere års erfaring med udeskolen og peger på, at det kræver en anden måde at tænke på og mere tværfagligt samarbejde om forberedelse af undervisningen, når den skal være praksisnær og anvendelsesorienteret.

Derfor er det ikke en undervisningsform, man bare indfører med et fingerknips, der er behov for kompetenceudvikling og organisatorisk fokus hos ledelsen, og det er styregruppen meget opmærksom på.

- Vi skal lave kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger, og styregruppen vil følge det og se på, om vi får det ud af det, vi ønsker, og omsat det i hverdagen, siger vicekommunaldirektør Carsten Lund om indsatsen for mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst

Folkeskolelærer Michele Abreu (tv) og Julie Maria Gronwald, souschef og afdelingsleder af indskolingen og SFO på Hørup Centralskole i Sønderborg Kommune.

Definition af praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning

Praksisnær og anvendelses-orienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv er undervisning, der forbinder fagene med elevernes interesser, erfaringer og spørgsmål til deres omverden – både den nære lokale omverden og den globale store omverden.

De syv didaktiske principper

Disse syv didaktiske principper kan du bruge som støtte og inspiration, når du skal tilrettelægge din undervisning:

GrundprincipFaget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt

Læs om, hvordan du kan bruge principperne i din undervisning

Eksempel på forløb i udeskolen
Praksisnær undervisning på Højrup Skole

Lærer Michele Abreu fortæller her om et forløb i udeskolen, hvor der var fokus på faget kristendom.

- Vi arbejdede med emnet liv og død og var på besøg i kirken, og vi besøgte en bedemand. Vi var i kapellet og så på en kiste og talte om det. Vi havde om de dødes dag og så Coco-film, og talte om andre kulturer og andre måder at tale om liv og død på. Vi sluttede af med at lave et husalter, hvor børnene havde et billede med af noget, de havde mistet, og vi tændte lys. Det var et emne, hvor eleverne kunne være aktive og forstå, hvordan andre kulturer har det med et emne.