Praksisnær undervisning skal ikke være noget særligt men en del af hverdagen i folkeskolen

Praksisnær undervisning skal være en del af hverdagen i klasselokalet

Den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning skal i langt højere grad være en integreret del af alle fag i skolen og vise eleverne, hvordan faglig læring giver mening for dem i deres virkelige verden.

Af Bettine Romme Andersen 13/08/2019
Fremfærd

Hvordan kan eleverne i folkeskolen lære at relatere, det de lærer, til den virkelige verden? Det skal praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning være med til at sørger for.

Men hvad betyder praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning? Og hvordan skal skolerne arbejde med det i hverdagen?

Det er ph.d. og forskningschef ved VIA University College Helle Munkholm Davidsen sammen med sit forskerteam midtvejs i en undersøgelse af.

Der er brug for et paradigmeskifte

Det er et projekt under Fremfærd Børn, som står bag undersøgelsen af praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Målet med projektet er at skabe et videngrundlag for skolernes arbejde med praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Til efteråret skal det munde ud i et inspirationsmateriale til brug for både forvaltninger, skoleledere, lærere og pædagoger.

Undersøgelsen peger på nuværende tidspunkt på, at der er brug for et perspektivskifte i undervisningen, siger Helle Munkholm Davidsen.

- Vi skal ikke kun se på, hvad eleverne formelt lærer i dansk, matematik og alle de andre fag, men på hvordan den faglige læring giver mening for eleverne i deres virkelige verden, siger hun.

Hvordan skal vi forstå begrebet?

Et af formålene med projektet er at få beskrevet begreberne praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning.

- Begreberne er vanskelige at håndtere, fordi undervisningen på mange måder allerede er praksisnær og anvendelsesorienteret, siger Helle Munkholm Davidsen.

For eleverne kan faktisk godt bruge det, de lærer i skolens fag, til rigtig meget i praksis og til at løse praktiske opgaver som for eksempel at læse, regne og skrive.

- Men gennem vores arbejde med begrebsafklaringen er vi blevet opmærksomme på, at den opgave måske ikke fremstår helt tydeligt i dagens skole - især ikke på et politisk niveau. Lærerne arbejder helt sikkert med, hvad fagene kan bruges til, men skolens centrale dannelsesopgave, som består i, at eleverne skal bruge det, de lærer i fagene, til at forstå den virkelighed, de lever i, og til at forstå sig selv og andre, synes at være gledet i baggrunden, siger Helle Munkholm Davidsen.

Dannelsesbegrebet skal nytænkes

Derfor peger forskerne på, at praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning handler om en nytænkning af dannelsesbegrebet, så det bliver tydeligt i den daglige undervisning i alle fag, at fagene kan bruges af eleverne til at forstå såvel den nære praktiske virkelighed - deres personlige livsverden - som den globale verden og dens problemstillinger.

- Vores opgave er nu at bidrage til at gentænke kendte didaktikker og en kendt dannelsestradition, så det bliver tydeligt, at fagene relaterer sig til noget, eleverne skal bruge til at forstå sig selv og deres virkelighed med, siger Helle Munkholm Davidsen.

Inspirationsmateriale til skolerne

Et andet formål med projektet er at udvikle inspirationsmateriale til skolerne, så de kan arbejde praksisnært og anvendelsesorienteret i alle fag på alle klassetrin.

Denne del af projektet sættes nu i gang via kontakt til en række skoler, som skal fortælle om deres erfaringer med undervisning, som kan betegnes praksisnær og anvendelsesorienteret.

Interviewene med skolerne skal være med til at danne grundlag for inspirationsmaterialet og fremhæve eksempler på, hvordan skolerne kan arbejde praksisnært og anvendelsesorienteret.

Forskerne er optaget af, at der allerede sker rigtig meget undervisning i skolerne, som peger ind i en dannelsesmæssig forståelse af praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, og de vil gerne fremhæve, at det ikke nødvendigvis kræver en hel masse af lærerne at arbejde på denne måde.

Der er først og fremmest tale om et styrket fokus på koblingen mellem eleverne, fag og omverden.

- Vi har tænkt os at udvikle nogle principper, som retter sig mod, hvordan man styrker forbindelsen mellem den fagdidaktiske læring og elevernes livsverden. Det kan både være noget så konkret som at få blik for, hvad man kan bruge det at læse, skrive og regne til i hverdagslivet, men det handler også om, hvordan man kan forbinde de samfundsmæssige problemer som teknologiforståelse, klimakrise eller migration med fagene og med erkendelser af, hvordan verden hænger sammen, siger Helle Munkholm Davidsen.

Fra oplevelser til hverdag

Det er vigtigt, at inspirationsmaterialet til skolerne beskriver, hvordan den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning kan blive en del af den almindelige hverdag i klasseværelset.

- Hvis praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning altid er lig med, at man skal uden for skolen, bliver det noget særligt, og det har man ikke tid og ressourcer til. Derfor skal vi have beskrevet nogle principper for, hvordan man kan arbejde omverdensorienteret med fagene i klasseværelset, siger hun og fortsætter:

- Og så skal vi have mere fokus på, hvordan den faglige læring i fagene styrker elevernes personlige udvikling og deres forståelse af, hvem de er, og hvad de vil og kan med deres liv.

Forvaltninger og skoler skal interviewes

Den nuværende fase af projektet handler om at undersøge skolernes praksis på området for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Det sker gennem interview med forvaltninger og skoler om deres nuværende praksis.

- Vi skal bruge skolerne til inspirationsmaterialet, men også til at sikre, at de principper, vi opstiller, rammer skolernes behov, så vi får lavet noget, de kan bruge, siger Helle Munkholm Davidsen.

Projektet skal desuden indeholde nogle anbefalinger til, hvordan man i forlængelse af denne undersøgelse kan udvikle kommende indsatser og udviklingsarbejder.

- Det vil jo være en oplagt mulighed at afprøve de principper, som vi udvikler, siger Helle Munkholm Davidsen.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Om projektet "Styrket inddragelse af den praksisnære og anvendelsesorienterede dimension i folkeskolen"
Projekt undersøger, hvad der skal til for at undervise praksisnært i folkeskolen
  • Projektet skal samle viden og erfaringer om den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning i folkeskolen.
  • Ph.d. og forskningschef Helle Munkholm Davidsen fra VIA University Collage står i spidsen for arbejdet med at indsamle viden og erfaringer fra ti skoler.
  • Det er Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, der - i regi af Fremfærd - er projektledere.
  • Projektet kører fra februar-november 2019.

 

Forstå praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning

Projektets policy review viser, at praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning kan forstås på tre måder. Som en måde:

  1.  At styrke elevernes personlige og alsidige udvikling.
  2. At øge søgningen til erhvervsuddannelserne.
  3. At understøtte elevernes faglige læring.

Projektets undersøgelser af skolernes praksis viser, at der er tre kendetegn ved undervisning, som kan beskrives som praksisnær og anvendelsesorienteret:

  1. Et ønske om at inddrage omverden.
  2. Et ønske om at koble til elevernes omverdensviden.
  3. Et ønske om at skabe mere varierede faglige læreprocesser.
Undervisningsministeriet undersøger også praksisfaglighed

I sommeren 2018 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at gøre praksisfaglighed til en obligatorisk del af udskolingen.

I den forbindelse blev der oprettet et toårigt udviklingsprojekt, "Praksisfaglighed i skolen", hvor folkeskoler og erhvervsskoler skal arbejde sammen om at "udvikle og kvalificere praksisfaglige og erhvervsrettet pædagogik og undervisningsformer."

Projektet skal munde ud i vejlednings- og inspirationsmateriale til folkeskoler om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges og forankres, hvordan der kan samarbejdes med erhvervsskoler og virksomheder, samt hvordan man kan vurdere og evaluere elevernes praksisfaglige kompetencer.

De cirka 35 skoler, der bliver udvalgt til projektet, skal allerede arbejde med praksisfaglighed i udskolingen.