Nye læringsrum – eksempler på undervisning
Den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning kan tilrettelægges på mange måder. Få inspiration fra forskellige eksempler.
For at komme tættere på, hvordan praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv kan se ud, har vi beskrevet nogle eksempler. Disse eksempler henter inspiration fra både praksis – de lærere og skoler, som vi har talt med i projektet og fra forskningslitteraturen. Eksemplerne er bearbejdet, så de kan fungere mere som illustrative eksempler, end som anvisninger der skal efterfølges.
Eksemplerne skal give dig et mere konkrete billeder af de didaktiske principper, der knytter sig til praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv, og dermed inspirere dig til at udvikle dine egne forløb eller inddrage de didaktiske principper i din daglige undervisning.
På en folkeskole i en lille by, har man ønsket at gøre historieundervisningen mere praksisnær ved at forsøge at kigge på det lokale miljø og den historie, som byen kan fortælle.
I løbet af flere uger beskæftiger eleverne og lærerne sig med lokalmiljøet, når de har historie på skemaet. Formålet er at gøre historie til et fag, som eleverne kan relatere deres egen historie til, og hvor byen kan være eksemplarisk i forhold til det faglige indhold.
Undervejs besøger eleverne en gård, hvor landmanden fortæller om sin tid som landmand, om mælken som hans køer leverer til det lokale mejeri, og om den udvikling hans landbrug har været igennem de sidste 30 år.
Eleverne får også besøg af den lokale præst, som fortæller, om den indflydelse kirken har haft på lokalsamfundet, og hvordan kirkens og præstens rolle har udviklet sig både historisk og i byen.
Denne måde at inddrage det lokale miljø i undervisningen på er med til at skabe koblinger mellem det faglige indhold i historie og elevernes forståelse af deres omverden, forstået som den by og det miljø de bor i. Undervisningen gøres dermed praksisnær, da eleverne kan perspektivere deres egne oplevelser af byen med den historie, som den har. Den indsigt, som eleverne får i deres lokalområde kan samtidig være med til at åbne for andre undervisningsaktiviteter, hvor eleverne kan arbejde med forskellige udfordringer og problemstillinger, som de oplever i byen – det kan være problemstillinger, der knytter sig til miljø, natur, befolkning eller lignende.
Det lokale sted skal ses som mere end blot et fysisk ”rum”. Stedet rummer kulturelle betydninger, der er skabt af forbindelsen mellem det lokale sted og de mennesker som lever – og har levet der.
Arbejdet med den lokale by kan også knyttes til almene kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger, som fx storby-landsby forskelle og ligheder. Storbykultur versus småbyskultur. Det lokale sted kan ses som et eksemplarisk rum for at arbejde med det globale. Man kan se de globale udfordringer og sammenhænge afspejle sig i lokale forhold.
I eksemplet er der lagt vægt på følgende didaktiske principper:
- Grundprincip – Faget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
- Princip – Lad eleverne stille spørgsmål
- Princip – Inddrag hverdagslivet
- Princip – Forbind faget til kulturen og samfundet.
I dette eksempel lærer eleverne gennem det lokale kommunalstyre om demokrati og samfundets institutioner og opbygning. De undersøger (gennem kommunens eget materiale og understøttes af fagtekster), hvordan det lokale styre er bygget op i den kommune, skolen ligger i.
De finder ud af, hvem der sidder i kommunalbestyrelsen, hvilke partier medlemmerne kommer fra, og hvad partierne står for. De undersøger hvilke udvalg der er i kommunen, og hvad de arbejder med. På den baggrund følger eleverne nogle politiske lokalsager og drøfter, hvad der besluttes lokalt og nationalt og hvordan beslutningsprocesserne er. Eleverne får derefter mulighed for selv at rejse en sag, de gerne vil have behandlet i kommunalbestyrelsen og arbejder på den måde med det lokale demokrati i praksis.
Arbejdet med en lokal sag indebærer at lave et oplæg til sagsbehandling, indhente viden, skrive debatindlæg og måske lave kampagner. Det kan også inkludere, at eleverne undersøger, hvad andre mener ved, at de laver interessentanalyser. Både fag som dansk, matematik, historie og samfundsfag kan bruges som udgangspunkt eller inddrages tværfagligt.
Arbejde med lokalpolitik og kommunens opbygning kan yderligere knyttes til almene kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger, som fx demokrati versus totalitære styreformer og til emner som fx terrorbekæmpelse og overvågning.
I eksemplet er der lagt vægt på følgende didaktiske principper:
-
Grundprincip – Faget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
-
Princip – Giv eleverne medbestemmelse og selvbestemmelse
-
Princip – Lad eleverne stille spørgsmål
-
Princip – Inddrag hverdagslivet
-
Princip – Forbind faget til kulturen og samfundet.
I danskundervisningen i 7. klasse tages udgangspunkt i elevernes brug af sociale medier. Ved at interviewe hinanden undersøger de, hvad de lægger vægt på, når de lægger billeder på de sociale medier, og hvad de kigger efter hos andre på de sociale medier.
Eleverne undersøger forskellige profiler på Instagram og udvælger en profil, hvor de laver en personkarakteristik af den person, som gemmer sig bag profilen. På baggrund af klassens forskellige personkarakteristikker undersøges og diskuteres, at der er mange forskellige måder, hvorpå man kan beskrive en person på (påklædning, sprog, venner, baggrund, iscenesættelse og multimodal kommunikation), samt at den måde man fremstiller sig selv på, har betydning for den måde, som andre ser en på.
Arbejdet med sociale medier kan yderligere knyttes til almene kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger som selviscenesættelse, perfekthedskultur, kønsstereotyper, demokrati, offentlig meningsdannelse og fake news.
I eksemplet er der lagt vægt på følgende didaktiske principper:
- Grundprincip – Faget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
- Princip – Giv eleverne medbestemmelse og selvbestemmelse
- Princip – Lad eleverne stille spørgsmål
- Princip – Inddrag hverdagslivet
- Princip – Lad eleverne indgå i skabende og æstetiske processer.
Hvor meget kan jeg spare til Black Friday? Eleverne i 8. klasse arbejder i matematik med procentregning og opgaverne tager afsæt i de mange tilbud, der reklameres for i forbindelse med den store udsalgsdag i november - Black Friday. Eleverne undersøger de forskellige tilbud, de kan søge frem på internettet og beregner på den baggrund, hvor mange procent de sparer ved at købe varen til Black Friday.
Elevernes arbejde med Black Friday kan derudover kobles til overvejelser om det, at være forbruger i et forbrugersamfund, hvorfor vi har fået et fænomen som Black Friday. På denne måde skabes en kobling til samfundet, som kan udvide elevernes (kritiske) bevidsthed om verden og deres egen rolle i denne verden.
Fagene og min morgenmad Eleverne i 6. klasse får til opgave at notere, hvad de spiser til morgenmad, hvilke produkter maden består af, samt undersøge ingredienser og næringsindhold. Det bruger eleverne til at;
- beregne procentfordelingen af deres morgenmad – hvor mange procent er brød, mælk, ost mv.
- beregne prisen for deres egen morgenmad, hvad det koster dagligt, hvis alle i deres familie spiser det samme til morgenmad, samt hvor mange penge familien bruger på morgenmad i én måned
- undersøge mængden af fedt, salt, sukker og fibre i deres morgenmad
- vurdere hvor sund deres morgenmad er
På denne måde bruger eleverne fagene fx matematik og biologi til at få indsigt i både økonomi og sundhed og dermed et grundlag for at forholde sig kritisk til både dem selv og den verden, som de er en del af.
Arbejde med hverdagsproblematikker kan yderligere knyttes til almene kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger som forbrugskultur, sundhedskultur og klimaudfordringer.
I disse eksempel er der lagt vægt på følgende didaktiske principper:
- Grundprincip – Faget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
- Princip – Giv eleverne medbestemmelse og selvbestemmelse
- Princip – Lad eleverne stille spørgsmål
- Princip – Inddrag hverdagslivet
- Princip – Lad eleverne eksperimentere og undersøge faget.
På en skole i en lille landsby flytter 1. klasse i én uge ud i nærliggende grønne arealer og bor som nybyggerne. Målet er at gøre undervisningen i naturfag mere praksisnær og give eleverne oplevelser med naturen, således at de kommer til at undre sig over naturen, stille spørgsmål til naturen og ser forbindelsen mellem naturen og deres hverdagsliv.
Eleverne fortæller selv om ugen på denne måde: ”Det startede med at vi gik ned i Græsdalen. Så fortalte Mette, hvor vi skulle bo, og så gik vi hen til vores huse. Vi fik alle en familie som vi skulle bo sammen med. Eskild syede gardiner til alle vores huse, det var sødt af ham. Vi arbejdede og arbejdede på vores huler og huse, og de blev flotte. Vi pyntede dem også. Til sidst blev de mega flotte, vi hjalp hinanden med at plante både jordbær og solsikker rundt ved vores huse. Det var også sjovt at finde dyr og finde ud af, hvilken slags det var. Vi plantede forskellige grøntsager i en plantekasse, som en familie helt selv fjernede ukrudt i, så det var klar til at blive sået i. Vi plantede kål, vinter - gulerødder, salat og rødbeder. Sidste dag prøvede nogle at tænde et bål med lup, det lykkedes. Vi fik skumfiduser og Mariekiks. Men bålet gik ud, og så gik der lidt tid. Men det lykkedes at tænde det igen. Det var dejligt at være ude på Græsdalen, men det var også dejligt at være hjemme i skolen igen”.
Eksemplet byder på mange læringsmuligheder indenfor for kultur og naturfag. Man kan arbejde med, hvordan vi bor, og hvordan vi organiserer samfund og skaber værdi for hinanden. Man kan arbejde med, hvor grønsager kommer fra og med livscyklusser. Man arbejde med den samfundsmæssig værdi af forskellige håndværk og tale om mange typer af arbejde.
Arbejdet som nybygger kan yderligere knyttes til almene kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger, som boformer i andre land, boformer historisk, ind- og udvandring i Danmark og migration i dag.
I eksemplet er der lagt vægt på følgende didaktiske principper:
- Grundprincip – Faget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
- Princip – Lad eleverne eksperimentere og undersøge faget
- Princip – Lad eleverne stille spørgsmål
- Princip – Lad eleverne indgå i skabende og æstetiske processer.
Mad kan være omdrejningspunkt for mange undervisningsforløb, som enten handler om sundhed, klima, æstetik, kultur, historie, kemi, biologi, matematik m.m.
Mad udtrykker mange praksisser og værdier, indeholder mange fagligheder, og er knyttet til mange typer af produktion, arbejdsopgaver og til infrastruktur. Mad er også knyttet til forskelle i lande, der blandt andet er en effekt af geografiske forskelle og deraf forskellige dyrkningsmuligheder. Man kan således gå på opdagelse i verden ud fra produktion af råvarer.
Man kan se på samarbejde mellem lande, handel og international politik. Man kan se på klimaproblematikker. Man kan også arbejde med kommunikation, markedsføring og livsstil eller se på de kemiske processer i tilberedelse af mad og arbejde eksperimenterende og producerende med mad i skolekøkkener, produktionskøkkener og skolehaver. Man kan invitere lokalsamfundet ind i et samarbejde om mad, og i samarbejde med fx flygtninge og indvandrere undersøge maden fra forskellige lande.
Mad er et materiale, som kan folde næsten hele verden og alle fag ud og både skabe praktiske færdigheder, refleksioner over deres brug og konsekvenser og indsigt i samfundsmæssige og globale forhold. Det er også et materiale, som giver eleverne mulighed for mange forskellige deltagelses- og valgmuligheder. Man kan både arbejde materielt skabende, eksperimenterende, med faglig fordybelse i naturfag og med faglige fordybelse i kulturfag. Man kan arbejde med teknisk interesse og med en æstetisk interesse, og man kan få indblik i mange job- og erhvervsmuligheder.
I eksemplet lægges vægt på alle de didaktiske principper:
- Grundprincip – Faget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
- Princip – Giv eleverne medbestemmelse og selvbestemmelse
- Princip – Lad eleverne stille spørgsmål
- Princip – Inddrag hverdagslivet
- Princip – Forbind faget til kulturen og samfundet
- Princip – Lad eleverne eksperimentere og undersøge faget
- Princip – Lad eleverne indgå i skabende og æstetiske processer.
Teknologi fylder meget i elevernes hverdag, og det er vigtigt, at eleverne kan forstå, hvad der ligger bag teknologierne, forstå at teknologierne er menneskeskabte og forstå hvilke intentioner i forhold til vores adfærd, der ligger bag et spildesign.
Eleverne arbejder med disse spørgsmål ved at undersøge forskellige spil fx Fortnite. De snakker om, hvordan spillet lægger op til, at man bruger penge undervejs i spillet, samt at det kan være svært at lade være med at bruge penge, når man er lige midt i et spil og bare gerne vil vinde eller nå næste level.
Efterfølgende arbejder eleverne i håndværk og design med at designe et computerspil, som kan spilles af elever i 1. klasse. Eleverne må derfor i første omgang undersøge, hvad elever i 1. klasse synes er sjovt, når de skal spille computer. Herefter går design- og udviklingsprocessen i gang. Løbende inviteres elever fra 1.klasse til at afprøve spillet og give feedback, som inddrages i den videre udviklingsproces. Forløbet afsluttes med en fælles spilleeftermiddag.
I eksemplet er der lagt vægt på følgende didaktiske principper:
- Grundprincip – Faget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
- Princip – Giv eleverne medbestemmelse og selvbestemmelse
- Princip – Lad eleverne stille spørgsmål
- Princip – Inddrag hverdagslivet
- Princip – Forbind faget til kulturen og samfundet
- Princip – Lad eleverne eksperimentere og undersøge faget
- Princip – Lad eleverne indgå i skabende og æstetiske processer.
Forløb med teknologi kan yderligere knyttes til almene kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger om teknologiens rolle i samfundet. Spørgsmål om, hvordan den påvirker vores adfærd og samvær, samtaler om hvordan teknologien vil påvirke livet i fremtiden og samfundets udvikling og spørgsmål om, hvordan teknologien påvirker, hvilke jobs der er i fremtiden.
Eleverne i 5. klasse arbejder med at omsætte nogle af FN’s 17 verdensmål til konkrete indsatser på skolen. Der er særligt fokus på:
- Mål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, herunder delmål 11.6: Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. Indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på kommunalt og anden affaldsforvaltning.
- Mål Nr. 12: Sikre bæredygtige forbrugs og produktionsformer, herunder delmål 12.5: Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
Eleverne undersøger, hvor meget affald de finder i skolegården, i kantinen og i klassen. De undersøger også, hvordan skolen håndterer affald – både i klassen, på lærerværelset, på kontoret, i skolens værksteder og i kantinen. Samtidig læser og ser de film om affaldsproblematikken og kobler det til forskellige faglige tematikker. Undervejs omsætter eleverne deres viden til forskellige måder, hvorpå de kan gøre opmærksom på affaldshåndtering på skolen – de laver fx skilte, der skal gøre eleverne opmærksomme på, at de skal huske at smide deres affald i de rigtige affaldsspande, de laver ”fodspor” i kantinen, som skal vise vejen til affaldsspanden, de laver en basketkurv, som kan motivere eleverne til at kaste deres papir i affaldsspanden.
På denne måde kobles det faglige indhold til elevernes hverdag, og de får en bevidsthed om, at de kan være med til at gøre en forskel i forhold til de globale problemstillinger.
Forløb med klima kan yderligere knyttes til almene kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger, der vedrører klimaudfordringer som forbrugssamfund og brug af ressourcer, energiformer, bæredygtighed og mad. Man kan også arbejde med, hvilken institution FN er og med global medborgerskab.
I eksemplet er der lagt vægt på følgende didaktiske principper:
- Grundprincip – Faget og det det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
- Princip – Giv eleverne medbestemmelse og selvbestemmelse
- Princip – Lad eleverne stille spørgsmål
- Princip – Inddrag hverdagslivet
- Princip – Forbind faget til kulturen og samfundet
- Princip – Lad eleverne eksperimentere og undersøge faget
- Princip – Lad eleverne indgå i skabende og æstetiske processer.
Kulturel mangfoldighed kan ligesom mad være omdrejningspunkt for mange både praksisnære og samfundsrelevante problematikker. Det skaber en øget opmærksomhed på elevernes egen hverdagslige og nationale samfundsindretning, når den sammenlignes med andre landes samfund, hverdagspraksisser og indretninger. Derfor er sammenligninger et godt redskab både i dansk, engelsk, samfundsfag, historie og geografi.
Men det er også oplagt at bruge den lokale multikulturelle samfund som afsæt for undervisningen. Det kan man blandt andet gøre ved at arbejde med portrætgenren. Eleverne kan lære at lave fotografiske portrætter og lære at lave interview, og de kan derefter interviewe en person, der har rødder i et andet land. Dette kan eleverne omsætte til at fortælle personens historie igennem et fotografisk portræt. Ved at se på kulturelle forskelle og ligheder får eleverne et mere reflekteret forhold til deres egne livsvilkår og praksisser. De får også en øget bevidsthed om, hvordan man beskriver andre mennesker.
Man kan også i kristendom arbejde med forskellige religioner og undersøge deres forskellige ritualer og hverdagspraksisser og undersøge, hvor de ligner hinanden og hvor de adskiller sig fra hinanden. Man kan her derudover lave begrebsøvelser og undersøge, hvordan eleverne forstår forskellige religiøse og eksistentielle begreber (som tilgivelse, nåde, evighed, skæbne m.fl.).
Forløb med kulturel mangfoldighed kan yderligere knyttes til almene kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger, der vedrører ulighed i verden, fattigdom, aktuelle krige og konflikter, aktuelle politiske konflikter.
I eksemplet er der lagt vægt på følgende didaktiske principper:
- Grundprincip – Faget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
- Princip – Forbind faget til kulturen og samfundet
- Princip – Lad eleverne indgå i skabende og æstetiske processer.
Eleverne har i dette forløb arbejdet med design og produktion af tøj. De lærer om tøjindustriens produktionsforhold med inddragelse af naturfag, samfundsfag og historie. Med afsæt i det, laver eleverne redesignet tøj ud af genbrugstøj. Eleverne indsamler brugt tøj og laver nye designs, som de producerer og sælger på en lokal markedsdag. Projektet tager afsæt i de nævnte fag og håndværk og design, men man kan derudover også inddrage budgetlægning, beregninger, geometri, mønstertegning, kommunikation og kulturforståelse.
Forløb med genbrug og design kan yderligere knyttes til almene kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger, der vedrører klimakrise, fattigdom, stil og mode, perfekthedskultur, køn og kulturelle stereotyper.
I eksemplet indgår især følgende didaktiske principper
- Grundprincip – Faget og det eksemplariske faglige indhold som udgangspunkt
- Princip – Giv eleverne medbestemmelse og selvbestemmelse
- Princip – Forbind faget til kulturen og samfundet
- Princip –Lad eleverne indgå i skabende og æstetiske processer.