Viden fra praksis
Praksisnær- og anvendelsesorienteret undervisning giver lærerne nye blikke på deres elever og understøtter elevernes dannelse.
Som en del af projektet og dermed materialets videngrundlag har vi undersøgt og indsamlet viden om praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, som den allerede foregår og forstås i folkeskolen i dag.
Denne viden er indsamlet gennem forskellige rapporter og beskrivelser af projekt- og undervisningsforløb samt ved at interviewe både skolechefer, skoleledere og lærere.
På den baggrund kan vi se, at der allerede er gang i rigtig mange projekter og aktiviteter i folkeskolen, der er praksisnære og anvendelsesorienterede. Og når vi undersøger, hvilke tanker der ligger bag disse projekter og aktiviteter, så er der fire aspekter ved undervisningen, der går igen:
- Et ønske om at inddrage omverdenen enten
- ved at besøge eller inddrage virksomheder, institutioner, organisationer eller faglige eksperter i undervisningen
- ved at undersøge, hvordan faget bruges eller ser ud i omverdenen
- Et ønske om at koble til elevernes omverdensviden, forforståelser eller erfaringer
- Et ønske om at eleverne skal arbejde med virkelighedsnære problemstillinger – enten lokale eller globale
- Et ønske om at skabe mere varierende og motiverende læreprocesser.
En bred tilgang til undervisning
Dermed forstås den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning i folkeskolen som en bred tilgang til undervisning. Både skolechefer, skoleledere og lærerne peger på, at praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning handler om at skabe en varieret skoledag, der motiverer og engagerer eleverne, så de bevarer lysten til at gå i skole gennem hele folkeskolen.
På denne måde bliver den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning set som en undervisning, der gør, at eleverne føler sig set og hørt, fordi deres erfaringer forbindes til fagene. Ligeledes ses den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning som undervisning, der er virkelighedsnær, og som giver eleverne indsigt i både dem selv, erhvervslivet, globale problemer og det lokale område.
I flere af de interviews, vi har foretaget i projektet, peges der på, at praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning nogle steder opleves og ses som en modsætning til den traditionelle undervisning. Men der peges også på, at det ikke bør være en modsætning.
Den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning kan også rumme klare faglige mål, evaluering og dyb faglighed. Den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning opfattes således også som en mulighed for, at eleverne i højere grad kan prøve sig frem med fagene og en mulighed for, at de kan danne deres egen mening og få en forståelse for forskellige måde at løse opgaver på.
Det fremhæves også, at det er undervisning, der lægger op til, at eleverne arbejder og lærer i fællesskaber. Endelig peges der på, at det er undervisning, der kræver, at både lærere og elever stiller spørgsmål til verden og går i dialog med omverden, ellers peger interviewene på, at det bare bliver en ny ”som-om” verden.
Nye læringsrum og blikke på eleverne
Den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning bliver ofte knyttet til afgrænsede projekter, emneuger eller projektdage og foregår tit uden for skolens fysiske rammer. I de forskellige rapporter og i vores interviews peges der på, at disse anderledes læringsrum både er inspirerende og motiverende for lærerne, da de giver lærerne mulighed for at se deres fag på andre og nye måder, og giver mulighed for faglig fordybelse for både lærerne og for eleverne.
Samtidig giver disse anderledes læringsrum også lærerne mulighed for at se flere nuancer af eleverne, se eleverne i nye og andre sammenhænge og dermed få øje på, at den enkelte elev kan noget andet end det, der er synligt i den traditionelle undervisning.
Lærerne får dermed også erfaringer med forløb, hvor de må arbejde mere på elevernes præmisser og derfor må være optaget af, hvad eleverne lærer eller har brug for at lære. Det giver lærerne mulighed for at møde eleverne mere ligeværdigt og med en fælles nysgerrighed.
Både skolechefer, skoleledere og lærere peger på, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning dermed giver eleverne mulighed for at udvikle andre kompetencer, end den traditionelle undervisning lægger op til. Samtidig opleves denne måde at undervise på også som tæt knyttet til elevernes dannelse og deres livsmestring.
I flere rapporter og interviews peges der også på, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning er knyttet til skabende processer, hvor eleverne involveres og får medbestemmelse.
Både skoleledere og lærere beskriver, at den faglige læring bliver konkret og meningsfuld, når eleverne skaber noget med deres hænder.
Det understøtter elevernes læreprocesser, når undervisningen lægger op til, at de arbejder praktisk, håndværksmæssigt og taktilt. Det skyldes både, peger interviewene på, at eleverne husker bedre, og at de taktile erfaringer synliggør fejl, som kan understøtte udviklingen af en større grad af faglig forståelse.
Praksisnær og anvendelsesorienterede undervisning er ikke en nem opgave
Men praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning kan også være en udfordring for både lærere og elever.
Flere skoleledere og lærere peger på, at de mere åbne opgaver, som ofte kendetegner den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning, kan være forvirrende og svære at løse.
For nogle elever er de åbne opgaver motiverende, mens det for andre elever kan være svært at håndtere. Derfor kræver den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning en anden lærerrolle, som kan støtte eleverne i det, som udfordrer.
Ligeledes peges der på, at det tager tid og er udfordrende at planlægge disse forløb. Det kræver, at man kan se på sit fag på nye måder.
Flere understreger også, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisningen ofte ender med at tage længere tid end planlagt, fordi eleverne er engagerede og optaget af de projekter, de arbejder med. Det udfordrer den samlede planlægning og betyder, at forløbene nogle gange afsluttes lidt brat eller uden en ordentlig evaluering.
Den manglende evaluering fremhæves som et særligt problem, fordi de åbner opgave, som eleverne ofte arbejder med i de praksisnære og anvendelsesorienterede forløb, kræver en tydeligere evaluering, som også inkluderer, at eleverne har forståelse for, at det fx er ok at begå fejl, at der er flere løsninger på opgaverne, og at deres svar er ligeså gyldigt, som andre svar.
Der peges også på, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning kan sætte lærerne i et dilemma – lærer eleverne det, de skal? I sidste ende er det jo lærerne, der står med ansvaret til eksamen og flere peger på, at eleverne ikke rigtig prøves i det, som de praksisnære og anvendelsesorienterende forløb lægger op til.
De ovenstående pointer fra interviews og rapporter fra praksisnære og anvendelsesorienterede projekter har vi integreret i vores beskrivelser af de didaktiske principper og eksempler.
Vi har ladet os inspirere af det, som virker godt, og vi har forsøgt at være opmærksomme på det, som forekommer vanskeligt og som udfordrer. I forhold til det sidste har vi bestræbt os på at pege på mulige løsninger eller veje, der kan afhjælpe nogle af problemstillingerne og samtidig ikke skjule de udfordringer, der er forbundet med den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning.